Her på Tvinds skolecenter ved Ulfborg mærker man næppe noget til, at lederen af to af botilbuddene på stedet er beskyldt for voldelige overgreb i England.
Her på Tvinds skolecenter ved Ulfborg mærker man næppe noget til, at lederen af to af botilbuddene på stedet er beskyldt for voldelige overgreb i England.
Lars Nybøll, Ritzau Scanpix

Kommuner er trygge ved Tvind-institution

Dansk opholdsstedsleder beskyldes i England for ydmygende adfærd og voldelige overgreb. I Danmark er kommuner trygge ved hans ledelse.

social

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Ni tidligere anbragte børn i England stod for nylig frem i kommunen.dk med historier om voksne, der slog dem, ydmygede dem og tvang dem til selv at være voldelige. Og selvom overgrebene skal være foregået i England, er det danske lærere, de tidligere anbragte peger på. 

Som børn var de nemlig i perioden 1984-1997 placeret på Tvindskolen The Small School on Red House, som var en stor institution for børn med en lang række vanskeligheder. En skole, som i høj grad blev drevet af danske lærere, som også i dag arbejder på forskellige virksomheder, der har relation til Tvind, og som tager sig af danske udsatte børn og unge. 

Især peger de tidligere anbragte fra England på Steen Conradsen, der er medlem af Tvinds Lærergruppe. De mener, han var skyldig i, at der ifølge dem herskede en voldelig kultur på stedet. 

I dag er Steen Conradsen afdelingsleder af Botilbuddet DNS på Tvind og forstander på Ungdomshøjskolen PTG, hvor ti danske kommuner i 2018 sammenlagt lagde 16,5 mio. kr. for, at stederne tog sig af 11 borgeres botilbud og opholdssted samt skole. 

Esbjerg underretter
Men trods beskyldningerne fra England er de danske kommuner som udgangspunkt fortsat trygge ved at have borgere placeret på de to tilbud. 

Hos Esbjerg Kommune fortæller Jørgen Bruun, chef for familier og forebyggelse, at han ingen grund har til at være utryg, og at han ikke har modtaget underretninger eller tilkendegivelser om, at de børn, kommunen har på opholdssteder, ikke har det godt:

- Jeg har ingen viden om det. Det ville jeg have, hvis vi havde problemet med et opholdssted. Så ville jeg få en henvendelse fra mine socialrådgivere – eller fra de steder, vi har anbragt børnene, siger han.

   Vi oplever ikke, at vi har grund til at være utryg ved de opholdssteder, vi på nuværende tidspunkt har børn hos.

For at sikre, at de børn og unge, kommunen anbringer, har det godt, fører kommunen blandt andet tilsyn med de unge på opholdsstederne. De besøger dem på deres opholdssteder, de taler med dem, og de sætter derudover deres lid til socialtilsynet, der ‘i sidste ende er dem, der skal sørge for, at tingene foregår på ordentligt vis,’ siger Jørgen Bruun:

- Vi er trygge. For vi anvender jo ikke opholdssteder, som har et tilbud med metoder, vi ikke kan anerkende. Vi oplever ikke, at vi har grund til at være utryg ved de opholdssteder, vi på nuværende tidspunkt har børn hos. De gange, vi har oplevet at have børn steder, hvor der er foregået noget, der ikke skulle foregå, har vi flyttet eller hjemtaget de unge. Og vi indberetter selvfølgelig til tilsynet, når det sker, slutter han. 

Kommuner: Vi reagerer
I Roskilde har man lige nu en enkelt borger placeret på Botilbuddet DNS. Det betalte kommunen i 2018 1.001.136 kroner for. Og Botilbuddet DNS og den konkrete borger har været et godt match, vurderer kommunens socialchef Joy Torpdahl.

- Vi har tillid til Socialtilsynets vurderinger, og stedet har en positiv tilsynsrapport. Kontakten med stedet og opfølgningen med borger har ikke givet anledning til røde lamper. Vi følger løbende op på borgeres trivsel og udviking. Vi har også positive erfaringer fra en tidligere anbringelse. Så konkret har vi ikke været bekymrede. Men når det er sagt, så kan de her alvorlige afsløringer ikke undgå at påvirke os, siger Joy Torpdahl.

   Konkret har vi ikke været bekymrede. Men når det er sagt, så kan de her alvorlige afsløringer ikke undgå at påvirke os.

Hun fortæller endvidere, at kommunen for nyligt har haft kontakt til borgeren, og at der ikke har været grund til bekymring, men at kommunen nu vil følge op en ekstra gang.

Hos Brøndby Kommune bekræfter sektorchef for handicap, psykiatri og misbrug Tine Larting, at man har haft en borger placeret på DNS i Ulfborg. I den mail, hun har sendt til kommunen.dk, forholder hun sig dog ikke til, om kommunen fortsat er tryg ved, at borgeren er blevet behandlet ordentligt.

Dog skriver hun, at Brøndby Kommune årligt aflægger besøg hos borgere placeret i botilbud.

'Derudover udarbejder kommunen en indsatsplan for de mål, som beboeren ønsker at arbejde med i den efterfølgende periode, og der følges løbende op på, om disse mål nås. I forhold til det generelle tilsyn følges tilsynsrapporterne fra Det sociale tilsyn,' skriver hun endvidere.

Også Kerteminde har købt pladser på Botilbuddet DNS. Her ønsker unge- og skolechef Annemette Haahr Winther ikke at stille op til interview, men hun skriver i en mail til kommunen:

‘I Kerteminde Kommune følger vi naturligvis op ved alle børn og unge på bosteder, og får vi meldinger om forhold, som strider mod den pædagogiske linje, vi ønsker at stå inde for, reagerer vi med at se nærmere ind i sagen.’

Ud over Esbjerg, Brøndby, Roskilde og Kerteminde har også Horsens, Jammerbugt, Holstebro, Skive og Slagelse købt pladser på institutionerne.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet