Valgresultatet har ændret det politiske billede markant. Venstre gik fra 34 til 42 borgmesterposter, mens Socialdemokratiet faldt fra 44 til 26. 

Et relevant spørgsmål er derfor, hvordan arbejdet med den grønne omstilling påvirkes af, at de politiske farver nu fordeler sig anderledes end i den forrige periode. Og om det betyder noget for klimaindsatsen, at rigtig mange kommuner har fået ny partifarve på borgmesterkontoret.

For uanset hvem der har fået borgmesterkæderne, ligger der tunge opgaver og venter: implementering af klimahandlingsplaner, forhandlinger om udtagning af landbrugsjord og ikke mindst de grønne trepartsaftaler, der skal vende udviklingen i blandt andet landets hårdt pressede fjorde.

Men klimaet diskriminerer ikke. Uanset om man er rød eller blå borgmester, bør klimaet have samme politiske opmærksomhed, lyder det fra den grønne tænketank Concito. 

- Det vigtige for klimaet er ikke om der kommer en blå eller rød borgmester, men om der er grønne ambitioner. Klimaudfordringerne - oversvømmelser, tørke og andre konsekvenser - skal løses uanset politisk farve. Og jeg har ikke set undersøgelser, hvor klima ikke ligger i top tre over det vælgernes bekymrer sig om. Det forventer vi også, at de nye byråd fortsat tager hånd om, siger Tue Damsø, seniorkonsulent. 

Klimaindsatsen fortsætter – uanset farve

På trods af at borgmesterposterne nu er mere blå ud end tidligere, er der ikke skruet ned for, hvad man forventer af den kommende tid i forhold til arbejdet med den grønne omstilling. Sådan lyder det fra Concito. 

- Der er behov for et ambitiøst klimalederskab i kommunerne - uanset hvem der får borgmesterkæderne. Alle kommuner har vedtaget ambitiøse klimahandlingsplaner, og de gælder jo også efter valget, lyder det. 

Han peger på, at vælgerne faktisk har klimaet højt på dagsordenen – også hvis politikerne ikke talte højt om det i valgkampen.

- Klima fyldte ikke meget i valgkampen, selvom de fleste danskere forventer, at deres folkevalgte tager hånd om klimaet. Vores eget Klimabarometer viste eksempelvis, at 57 procent mener, at politikernes klimaindsats har betydning for, hvor de sætter deres kryds.. 

Det væsentlige for ham er, at klimaindsatsen bliver politisk robust og prioriteret højt. 

- Vi forventer, at kommunerne fortsætter det gode arbejde. De har sat meget i gang i den forrige periode, og vi forventer, at de arbejder videre med at gennemføre klimahandlingsplanerne og udviklingen lokalt., siger han og fastslår, at de regner med, at arbejdet fortsætter ufortrødent. 

Adspurgt om der er konkrete scenarier, der kan besværliggøre Concitos arbejde er svaret, at man ikke kan vide sig sikker: 

- Det må tiden vise. Vi arbejder tæt sammen med kommunerne, og naturligvis har det betydning, hvem der sidder der. Sidst der kom nye kommunalbestyrelser midt i arbejdet med klimahandlingsplanerne, havde det også betydning, siger han og fortsætter: 

- Nye byråd skal jo sætte sig ind i og videreudvikle klimaindsatsen. De skal genbekræfte, at det her er en vigtig dagsorden på tværs af valgperioder. Klimaomstillingen er en langsigtet proces, og den skal være bredt forankret, så den bliver robust.

Hos Landbrug & Fødevarer, som er en vigtig spiller i den grønne omstilling, tager viceformand Martin Hjort Jensen valgresultatet til efterretning uden dramatik:

“Valgresultatet er et udtryk for folkets stemme, så i L&F synes vi pr. automatik godt om dem, uanset hvordan de er sammensat. Vi er dog glade for, at landmænd på tværs af landet har stillet op til valgene og i mange tilfælde er blevet valgt,” lyder det i et skriftligt svar.

Ifølge en optælling lavet af Landsbrugsavisen endte 15 kommuner valgnatten med en borgmesterpost til en person med landmands-baggrund - 14 Venstre-landmænd og en fra Slesvigsk Parti. 

Martin Hjort Jensen ser lige nu ingen farer for landbrugets position i den grønne omstilling:

“Vi har et godt samarbejde med landets kommuner, og det tænker jeg vil fortsætte.”

“Samtidig håber vi, at det kommende byråd vil være med til at smidiggøre systemerne og skabe mere fleksible rammer – til gavn for både den grønne omstilling og en stærk fødevareproduktion.”

Og han understreger, at kommunerne skal lykkes med lodsejerne, hvis noget overhovedet skal rykke:

“Kommunerne står samtidig over for en stor opgave, når der skal række ud til lokale lodsejere og andre aktører i forbindelse med f.eks. initiativer i den grønne trepart. Det er en vigtig opgave, som kræver både dialog og lokal forståelse, og vi håber, at de nye byråd vil prioritere den.”

Et broget billede

Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, ser valgets konsekvenser mere konkret og mere uforudsigeligt. Kommunerne skal nu godkende de lokale grønne trepartsaftaler – aftaler, der har til formål at redde landets fjorde og kystvande.

Allerede nu kan der dog godt være forhindringer på vejen mod den grønne omstilling, vurderer han. 

- Det er blevet mere besværligt, fordi både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har fået et godt valg mange steder, og de står uden for den politiske aftale på Christiansborg og har været imod den.

Men der er også ting, der trækker den anden vej.

- De konservative har fået flere borgmesterposter, og de profilerer sig jo som et grønt borgerligt parti. SF har også fået flere borgmesterposter og trækker i den grønne retning. Så jeg tror, vi får et meget broget billede, siger han. 

- Nogle steder vil der komme momentum og fremdrift, andre steder det modsatte. Og det afspejler i virkeligheden også situationen ude i fjordene: nogle steder er problemerne overskuelige, andre steder er de enorme.

Og en af de helt store hurdles er lodsejerne. Hvis ét punkt kan få hele den grønne trepartsaftale til at vakle, er det lodsejerne, understreger Stiig Markager.

Han kalder dem “en central brik i hele puslespillet” – både fordi de juridisk set skal sige ja, og fordi de økonomisk kan presse processen i alle retninger.

- Når planerne er vedtaget, så skal lodsejerne jo byde ind. De skal vælge, om de vil sælge jord eller acceptere tinglysning, der begrænser landbrugsdriften, siger han. 

Han gør det meget klart, at økonomien her er altafgørende – og potentielt sprængfarlig. Lodsejerne får tilbudt cirka 100.000 kroner pr. hektar, men den pris er langt fra universel.

- Hvis lodsejerne mener, at deres jord er 200.000 kr. værd, så kan det blive svært at nå i mål, siger han. 

Stiig Markager forklarer, at der i disse dage er sendt tusindvis af breve ud til lodsejere, hvor de bliver præsenteret for de såkaldte “skitseprojekter” – forslag til, hvilke arealer der skal udtages, hvor vådområder kan etableres, og hvor der skal ske naturgenopretning.

- Det bliver enormt interessant at se, hvordan det bliver modtaget, siger han. 

- Hvor problemerne er små, og hvor man har en borgmester, der ser mulighederne i grøn omstilling, kan det helt sikkert komme i hus. Det kunne være Sydsjælland, store dele af Fyn og nogle områder i Nordsjælland.

Men andre steder kan det blive “ekstremt svært”, bemærker Stiig Markager. 

- Jeg er især bekymret for de steder, hvor Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti får afgørende indflydelse, siger han og tilføjer:

- Men dybest set ved ingen, hvad der kommer til at se. Det hele afhænger af, om lodsejerne byder ind på de frivillige aftaler i tilstrækkeligt omfang. Hvis ikke – ja, så hænger hele mekanismen i luften.