Moderaterne og Danmarksdemokraterne var de nye i klassen til dette kommunalvalg, hvor det skulle vise sig, om partierne kunne klare sig lokalt. 

I Ringkøbing-Skjern fik Danmarksdemokraterne lidt mere end hver femte stemme og en borgmesterpost. Til sammenligning fik Moderaterne så dårligt et valgresultat, at de ifølge en ekspert bør frygte for næste folketingsvalg. 

Begge partier stillede op til kommunalvalget for første gang, men hvor Danmarksdemokraterne red på en bølge lige ind i 59 af landets kommunalbestyrelser, red Moderaterne lige ind i en vælgerlussing.

Det første kommunalvalg kan være svært - også for partier, som klarer sig godt på landsplan. De har ikke den samme organisation lokalt, som de etablerede partier, og det betyder meget, når der skal føres valgkamp. 

Men hvor der på inden valget har været store forventninger til Danmarksdemokraterne i Ringkøbing-Skjern og Inger Støjbergs hjemkommune, Mariagerfjord, er forventningerne til Moderaternes valg gået under radaren.

Moderat modvind 

Det var der nok en grund til, for Moderaternes første kommunalvalg, må lede til selvransagelse i partiet, mener Jørgen Elklit, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Lars Løkke Rasmussen sagde godt nok allerede på valgnatten, inden stemmerne var talt op, til DR, at det jo ikke er størrelsen men gørelsen, der betyder noget, da han blev spurgt ind til valgresultaterne.

Men Jørgen Elklit synes det er lidt svært at se, hvad Moderaterne vil gøre med de seks mandater, de har vundet på landsplan.

Inden valget havde de 31 pladser i landets kommunalbestyrelser, som bestod af partihoppere fra K, S, V, NB, DF, R og nogle lokallister. 

Lars Løkke Rasmussen har på TV sagt, at resultatet er bedre end, hvad Ny Alliance (som nu hedder Liberal Alliance) fik ved deres første kommunalvalg, hvor de kun fik et enkelt mandat. Men Jørgen Elklit giver ikke meget for den forklaring.

- Det er jo et regeringsparti, og Ny Alliance havde ikke en lige så fremtrædende leder som Lars Løkke Rasmussen, siger Jørgen Elklit. 

- Jeg synes, det er et rigtig dårligt resultat, og det må virkelig give anledning til selvransagelse om, hvorvidt partiet vil kunne overleve et folketingsvalg, mener han. 

Moderaterne blev stiftet i 2022 og fløj ind i Folketinget med 9,3 pct. af stemmerne, og blev landets tredjestørste parti. Men gårsdagens kommunalvalg viser i al tydelighed, at de ikke har den samme forankring lokalt. 

I Guldborgsund, Hillerød, Gribskov, Tårnby, Vejle og Helsingør, fik partiet et enkelt mandat. Det vil sige, at partiet kun kom ind i seks ud af de 71 kommuner, hvor de var på stemmesedlen.

Flemming Juul Christiansen, lektor i statskundskab ved RUC, peger på Moderaternes største problem: 

- De har en tynd partiorganisation og er meget centreret omkring Lars Løkke. Han har en vis appel til nogle vælgere, men det er ikke tæt koncentreret nogle steder, forklarer Flemming Juul Christiansen. 

- Det er et parti, man i mangel af bedre kan søge hen til – et sandflugtsparti, hvor vælgerne søger hen, men hvor de ikke er dybt forankrede.

På trods af den store reduktion af mandater, vil partiets leder ikke ærgre sig over valget:

- Jeg gider ikke stå og være en sur og skuffet mand over det her, sagde Lars Løkke Rasmussen til DR.

- Jeg er okay tilfreds med, at vi med 100 procent sikkerhed er valgt ind i fem kommuner, lød det fra formanden, før det sidste mandat kom i hus.

Jørgen Elklit mener dog, at partiet bør tage resultatet til efterretning. Og ikke bare Moderaterne, men alle tre regeringspartier. De har nemlig alle fået færre stemmer end sidst. 

- Det er vælgernes straf for at sidde i regeringen –for måden de sidder i regering på, siger han. 

Jørgen Elklit forventer, at regeringen vil bortforklare de dårlige resultater med, at der jo bare er tale om et kommunalvalg, og at det bliver anderledes til at folketingsvalg, men alligevel: 

- Regeringen har fået en ordentlig én over næsen. 

Danmarksdemokraterne stormer frem

En helt anden historie kan man fortælle om Danmarksdemokraternes første kommunalvalg. 

Inden valget havde de 36 kandidater i byrådene, som var partihoppere fra DF, V, NB og K.

Efter valget har de har vundet 123 mandater på landsplan, og de formåede også at sikre sig borgmesterposten i Venstre-højborgen Ringkøbing-Skjern med støtte fra Kristendemokraterne, Konservative, Liberal Alliance og SF.

Danmarksdemokraterne stillede op i 82 kommuner og kom ind i 59. Og det resultat er godt nok for Inger Støjberg:

- Det er meget bedre end det jeg har ventet, fordi vi er et nyt parti. Vi har overhovedet ikke de samme budgetter som alle andre til at føre valgkamp for. Vi har helt nye kandidater. Vi er ved at bygge vores organisation op rundt omkring, siger Inger Støjberg i en video på sin Facebookside. 

Jørgen Elklit mener, at Danmarksdemokraterne har formået at ramme lige ind i tidens strømninger, og at de derfor har redet på en bølge i denne valgkamp. Det er ikke for meget at sige, at de er stormet ind i kommunalpolitik. 

Flemming Juul Christiansen, lektor i statskundskab ved RUC, har identificeret den bølge Danmarksdemokraterne har redet på:

- Danmarksdemokraterne har, modsat Moderaterne, fat i en modsætning mellem land og by. Der er noget strukturelt, som giver næring. Den splittelse, der har været mellem to dele af Venstre er reel, og den slår igennem der, hvor Inger Støjberg i forvejen er stærk. F.eks. Lolland, Vestjylland, Mariagerfjord.

Men Jørgen Elklit mener ikke, at Danmarkdemokraternes sejr blot skal reduceres til et by-og-land opgør. Han mener også, at Inger Støjberg har været god til at gribe de følelser som ‘almindelige mennesker’ står med:

- Der har jo været en diskussion om, at den grønne omstilling går for langt eller går for tæt på almindelige menneskers mulighed for at nyde udsigten til skov og strand. Kampen mod jernmarker og vindmøller og så videre. Den diskussion har Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg formået at gribe på en måde, som åbenbart afspejler, hvad mange såkaldte ‘almindelige mennesker’ føler, siger Jørgen Elklit.

Derudover har man måske undervurderet Danmarkdemokraternes appel i den bredere befolkning. 

- Der har været et billede af, at det var et meget jysk parti, men når de klarer sig flot i Lolland Kommune og andre steder, så er det både et udtryk for, at der er nogle lokale forhold lige dér, men også at Danmarksdemokraterne har en bredere dækning, end vi måske har troet, mener han. 

Politiske nybegyndere

Men selvom Danmarksdemokraterne er stormet ind, betyder det ikke, at de næste fire år bliver nemme for dem. Som Inger Støjberg også selv påpeger, er mange af kandidaterne i Danmarksdemokraterne helt nye i politik. 

- De har knoklet derudaf og har været ekstremt gode, siger hun i videoen på Facebook. 

Men knofedt er ikke altid nok i politik; her vejer erfaring også tungt. Som Flemming Juul Christiansen påpeger, gør manglende erfaring det sværere at holde styr på biksen: 

- De uerfarne har større tilbøjelighed til at bryde med deres parti. Det er ulempen. Det kan nogle gange redde de etablerede partier, at de ikke har den ulempe, fortæller han. 

Jørgen Elklit fortæller, at det også er lettere for de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer “at køre rundt med dem”. 

- Det kan godt være, at nogen af dem vil blive taget ved næsen et par gange. 

Han peger på, at det muligvis også var derfor, at Inger Støjberg meldte ud, at ingen Danmarksdemokrater skulle pege på en rød borgmester. 

- Det var vel netop, fordi hun tænkte, at det kunne jo godt ske, at nogle af dem blev narret med i en konstituering, som egentlig ikke var smart. 

 - På den måde kan det jo være, at hun holder øje med sine folk rundt omkring og udsteder nogle instruktioner eller giver dem nogle venlige råd, som de kan rette sig efter.