I 2018 betalte danske kommuner for anbringelse af 13 personer på opholdsstedet i Juelsminde, der hører til på det gamle kysthospital, der både har huset efterskole, højskole og kostskole i Tvind-regi.
I 2018 betalte danske kommuner for anbringelse af 13 personer på opholdsstedet i Juelsminde, der hører til på det gamle kysthospital, der både har huset efterskole, højskole og kostskole i Tvind-regi.
Flemming Jeppesen, Ritzau Scanpix

Tvinds kommunale pengemaskine lever videre

Kommunerne har generelt sat prop i deres indkøb af sociale ydelser hos Tvind. Men trods modstand i både kommuner og stat lever Tvind videre i bedste velgående.

anbragt

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Der var ingen glæde at spore hos kommunerne, da kommunen.dk i 2017 kunne fortælle, at Tvinds Lærergruppe i ly af en kompliceret forretningsstruktur var vokset til at blive landets største udbyder af socialpædagogiske ydelser på opholdssteder. Og at Lærergruppen i øvrigt også sad tungt på markedet for bosteder og STU-uddannelser for unge. 

Peter Skaarup (DF) var på det tidspunkt formand for Folketingets retsudvalg. Han kaldte det at være til grin for egne skattekroner. 

Benedikte Kiær (K) fortalte, at hun som borgmester i Helsingør ville have undersøgt, om kommunen kunne holde op med at bruge institutionerne. 

Og Thomas Medom (SF), som var socialrådmand i Aarhus, skrev sådan her på Twitter: 

‘67 kommuner anvender Tvind-institutioner. Det kan ikke forsvares, og brugen af tilbud med den ideologi og brug af penge skal standses.’

Alligevel står Tvinds Lærergruppe fortsat bag den største gruppe af bo- og opholdssteder i Danmark.

Tvind-relaterede bo- og opholdssteder

Tidligere fandtes Tvindportalen, hvor man ifølge hjemmesidens egen ordlyd kunne læse mere om ‘Tvinds opholdssteder, botilbud, skoler’. Tilbuddene havde det til fælles, at de som oftest lejede deres bygninger af Fonden Fælleseje. Derudover var det som oftest Fonden E-advice, der ejede deres hjemmesider. Ydermere sad der medlemmer af Tvinds Lærergruppe i samtlige bestyrelser for alle tilbuddene. 

Det gør sig fortsat gældende for de institutioner og skoler, som kommunen.dk har spurgt kommunerne til. Da kommunen.dk i 2017 begyndte at undersøge tilbuddene, blev teksten på Tvindportalen ændret til at handle om ‘en række uafhængige opholdssteder, botilbud og skoler’, og kort efter blev hjemmesiden nedlagt. 

Opholdssteder er den store forretning
I dag er der 74 kommuner, som køber ydelser fra Tvind-relaterede institutioner. Det viser en opgørelse, kommunen.dk har lavet på baggrund af aktindsigtsanmodninger til landets 98 kommuner. 

Heraf kan vi også læse, at der i 2018 gik 209.946.928 kr. fra de danske kommuner til Tvind-relaterede specialskoler, anbringelser, STU-forløb og andre sociale ydelser. 

Af de penge er 137.525.151 kr. gået til anbringelsen af 279 børn på 24 opholdssteder. 

Der er også brugt 21.904.390 kr. til otte socialpædagogiske bosteder for unge over 18 år og udsatte voksne.

De resterende penge er gået til STU-forløb, et aflastningsprojekt, specialskoler, et kursussted og en længere række fonde, som de kommuner, vi har spurgt ind til det, har haft svært ved at redegøre for, hvad man har købt hos.

 Det enkelte barns trivsel kommer i første række. Men det næstvigtigste er så, at vi får udfaset brugen af det her imperium.

Kigger ikke på organisationen
En af de kommuner, der som udgangspunkt er glad for de ydelser, de køber hos bo- og opholdssteder med relation til Tvind, er Vejen. 

- Vi kigger faktisk ikke på, om det er Tvind eller ej. Vi kigger på, hvem der kan levere det rigtige match mellem stedet og den unge, der skal anbringes, siger Lene Willumsen, der er afdelingsleder i børn- og ungeenheden i kommunen.

Hun fortæller, at kommunen blandt andet i årevis har gjort brug af opholdsstedet Lindknud, som i mange år var tilknyttet Tvind.

- Det har altid handlet om det faglige, og der gik lang tid, før det gik op for mig, at der var tale om en Tvind-institution. Men det er det jo så heller ikke længere nu, siger hun og fortæller, at Lindknud i foråret 2019 ikke længere har relationer til hverken Fonden E-advice eller Fonden Fælleseje, der normalt står bag henholdsvis opholdsstedernes hjemmesider og opholdsstedernes adresse. 

  Jeg ved, at mange kommuner er skeptiske over for botilbud drevet af Tvind på grund af ting, som er foregået i Tvind i fortiden. Og jeg forstår godt, at navnet får alarmklokkerne til at ringe.

Skattely og kvalitet
Men hvorfor kan det overhovedet være et problem, at Tvind-relaterede bo- og opholdssteder sidder på så stor en del af markedet? Hvad er det, der fik Peter Skaarup til at reagere så voldsomt? 

Det drejer sig især om, at Mogens Amdi Petersen og fire andre ledende medlemmer af Tvinds Lærergruppe er anklaget for skattesvig og unddragelse. Da ankesagen skulle for Landsretten, dukkede kun en enkelt op. Han kunne gå derfra med en dom på to års fængsel. De øvrige fem var over alle bjerge, og det er derfor aldrig lykkedes at gennemføre sagen mod dem. Derfor er de i dag fængslet in absentia og efterlyst gennem Interpol. 

Men ifølge Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, er der også et grundlæggende problem med kvaliteten på både opholdssteder og bosteder:

- Tvind uddanner selv en del af sin arbejdskraft, men kvaliteten på deres uddannelser er ganske enkelt ikke høj nok til at tage sig af de sårbare borgere, jeg repræsenterer, siger hun og fortsætter: 

- Der mangler simpelthen kontinuitet i deres måde at uddanne folk på. Og det er uholdbart, når man har med mennesker at gøre som dem, jeg repræsenterer, der har behov for hjælp til alvorlige udviklingsforstyrrelser. Der er det vigtigt, at man forstår deres handicap og deres udfordringer, og det er man altså ikke i stand til med en Tvind-uddannelse i bagagen, siger Heidi Thamestrup.

Som formand for Landsforeningen Autisme har hun modtaget henvendelser fra forældre og søskende til autister, som ifølge Heidi Thamestrup fortæller om borgere med autisme, som er blevet brugt som gratis arbejdskraft under dække af at være beskæftigelse eller aktivering. 

 Vi kigger faktisk ikke på, om det er Tvind eller ej. Vi kigger på, hvem der kan levere det rigtige match mellem stedet og den unge, der skal anbringes.

En prop i
Den kommune, der bruger absolut flest penge på Tvind-relaterede bo- og opholdssteder, er Aarhus. 

Men selvom Aarhus Kommune stadig bruger nær ved 15.929.000 kr. på Tvinds opholdssteder, er forbruget for nedadgående. Og det er helt bevidst, siger børn- og ungerådmand i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF), som i 2017 var rådmand for socialforvaltningen, der er den forvaltning, der også tager sig af anbringelsessager blandt børn og unge:

- Det her er institutioner, som der bliver ført tilsyn med. Derfor vil vi ikke flytte de børn, som allerede er placeret der. Det enkelte barns trivsel kommer i første række. Men det næstvigtigste er så, at vi får udfaset brugen af det her imperium, siger han.

Han fortæller, at han indskærpede over for socialforvaltningen, da han var rådmand der, at de i det omfang, de overhovedet kan undgå det, ikke skal bruge de institutioner, som har relationer til Tvind. Det blev politik dengang, siger han og forklarer, hvorfor han sagde, som han gjorde:

- Det kan sagtens være, at der er nogle dygtige pædagoger på de enkelte opholdssteder, men der er en ideologi og en overbygning, som jeg ikke kan forsvare, at vi bruger skattekroner på, siger han. 

Derfor vil han nu følge op på, om den nye rådmand på området Kristian Würtz (S) fortsat fører den politik, der blev indført dengang. 

- På den længere bane er der brug for at udvikle flere opholdssteder, for Tvind sidder på for stor en del af markedet. Men det betyder også, at der er behov for flere alternativer, der kan tage konkurrencen op. I første omgang gælder det om, at man i min kommune i mindst muligt omfang bruger de her institutioner.

Også i Helsingør har man forsøgt at stoppe med at bruge Tvind-relaterede opholdssteder. Her sagde borgmester og tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) i 2017, at hun ville have undersøgt, om kommunen kunne placere børn og unge andre steder. Dengang som nu brugte kommunen cirka to mio. kr. på forskellige tilbud med relation til Tvind. 

- Helsingør Kommune har gennem de seneste år ikke visiteret nye borgere til de pågældende institutioner – hvilket bestemt ikke gør mig noget. De udgifter, vi har haft, handler alene om borgere, der fortsat er i tilbud, de tidligere er blevet visiteret til, og hvor det ikke giver mening af afbryde forløbene. P.t. drejer det sig om tre borgere, der fortsat er tilknyttet de pågældende tilbud, siger Benedikte Kiær. 

Fra 190 mio. til 231 mio. kr.

Kommunen.dk skrev for to år siden en række historier om Tvind-relaterede bo- og opholdssteder. I denne forbindelse kunne vi dokumentere, at kommunerne i 2016 betalte mindst 190 mio. kr. for socialpædagogiske ydelser til bo- og opholdsstederne. 

Siden har en mere præcis aktindsigt vist, at der i 2016 faktisk var tale om 231 mio. kr.

I 2018 betalte landets kommuner tilsammen 209 mio. kr. for ydelser fra de Tvind-relaterede bo- og opholdssteder. 

Da Undervisningsministeriet i 1996 lukkede for kassen til Tvinds skoler, var statstilskuddet på 103 mio. kr. Omregner man beløbet til den værdi, pengene ville have haft i dag, svarer det til 151 mio. kr. Dermed modtager Tvindkoncernen altså flere penge fra det offentlige i dag.

Den næsten hjælpende hånd
Noget af det, som gør det svært for kommunerne at undgå at bruge de Tvind-relaterede bo- og opholdssteder, er, at de kan være svære at identificere. Derfor ændrede børne- og socialminister Mai Mercado (K) i foråret på Tilbudsportalen, hvor alle godkendte opholdssteder er oplistet. Her kan man nu læse, om et bosted eller et opholdssted er en del af en koncern eller en koncernlignende konstruktion.

‘Jeg har personligt intet til overs for Tvind, men jeg kan hverken forbyde opholdsstederne eller forbyde kommunerne at bruge dem. Jeg er optaget af, at borgerne får den bedst mulige hjælp. De sociale tilbud skal ikke være pengemaskiner, og de skal overholde lovgivningen som alle andre. Derfor skal der være en maksimal gennemsigtighed omkring tilbuddene, og så er det op til kommunerne at vælge det tilbud, der er bedst for borgerne, skrev Mai Mercado (K) i januar i en mail til Kristeligt Dagblad. 

Men udfordringen er, at der ikke i almindelig forstand er tale om en koncernlignende konstruktion. Det har Socialtilsyn Midt konstateret. For på trods af et omfattende personsammenfald, som er det ene af to krav til, om en organisation kan kaldes en koncernlignende konstruktion, så mangler der en ‘ikke ubetydelig samhandel’ mellem opholdsstederne. Det er nemlig ikke nok, at alle opholdsstederne handler med de samme fonde – der i øvrigt også har sammenfald mellem de ansvarlige personer. De skal også handle med hinanden, og det gør de ikke i udpræget grad. 

Derfor er det kun seks af de Tvind-relaterede bo- og opholdssteder, der rider under fanen ‘koncernlignende konstruktion’.

Hvem bruger hvad?

Se alle kommunernes forbrug på Tvind-relaterede institutioner her.

Minister varsler eftersyn
Nuværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kan godt forstå, at ordet Tvind får alarmen til at gå i flere kommuner:

- Vi har som samfund et stort ansvar for at sikre, at bo- og opholdssteder tager sig ordentligt af udsatte børn og unge, de har i deres varetægt. Det er ofte børn og unge, der har været udsat for mange svigt. Dem må vi ikke svigte igen, skriver Astrid Krag i en mail til kommunen.dk og fortsætter:

- Jeg er derfor først og fremmest optaget af, at kommunerne vælger de botilbud, der er de bedste. Jeg ved, at mange kommuner er skeptiske over for botilbud drevet af Tvind på grund af ting, som er foregået i Tvind i fortiden. Og jeg forstår godt, at navnet får alarmklokkerne til at ringe. Det er også derfor, at Tilbudsportalen for nyligt er ændret, så man kan se, om et tilbud er en del af en koncern eller koncernlignende konstruktion, som nogle af Tvind-tilbuddene er, skriver hun og henviser til den ændring af Tilbudsportalen, Mai Mercado gennemførte i foråret. 

Men derudover bebuder Astrid Krag også, at det er tid til et eftersyn af anbringelsesområdet: 

- Den senere tid har vi desværre set en række grelle eksempler på botilbud, der ikke lever op til en ordentlig kvalitet. Og derfor er der et helt generelt behov for at se kvaliteten på anbringelsesområdet efter i sømmene. Det arbejde vil jeg i den kommende tid sætte gang i.

 

Sådan gjorde vi

I marts måned sendte kommunen.dk en aktindsigtsanmodning ud til alle 98 kommuner med en oversigt over alle de virksomheder, vi har kunnet identificere har tilknytning til Tvind. Det drejer sig primært om opholdssteder, bosteder, STU-uddannelser og specialskoler.

Kommunerne er blevet bedt om at redegøre for, hvor mange penge de har brugt på hver enkelt institution, og hvor mange borgere de har betalt for på hver institution. En kommune kan derfor godt have betalt for den samme borger på både en specialskole og på et opholdssted.

Børn & unge

Indkøb

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet