Da den nye lovændring, der skulle sætte en stopper for brugen af standardiserede test i anbringelsessager for grønlandske familier, trådte i kraft i maj i år, var formodningen, at en stor bunke sager ville lande hos Socialstyrelsen. 

En større granskning skulle i gang.

For i en årrække har der været sået alvorlig tvivl om, hvorvidt standardiserede psykologiske test har givet misvisende vurderinger i sager om anbringelser børn fra grønlandske familier. 

Kommunerne blev forpligtet til at indsende alle deres sager, hvor der er brugt eller mistanke om, at testene kan have været brugt i anbringelsessagerne. Den særlige enhed under styrelsen forventede at skulle granske 300 sager. Det svarer til mindst tre sager per kommune.

Men kommunerne har efter over et halvt år siden de blev forpligtet til det, blot indsendt 21 sager. 

Og det får nu enheden til at justere sin vurdering. Samtidig vil enheden nu rykke kommunerne og minde dem om deres lovbundne opgave.

Social- og Boligstyrelsen oplyser til Kommunen.dk, at estimatet til det samlede antal sager siden da er faldet:

“Det har vist sig, at der i færre anbringelsessager end forventet er gjort brug af standardiserede tests. Vi forventer derfor, at vi kommer til at skulle gennemgå et lavere antal sager,” lyder det i et skriftligt svar fra Socialstyrelsen. 

Fra kommunerne selv lyder det, at der stadig er relevante sager, som endnu ikke er sendt ind til VISO. 

Sager i skufferne

Kommunerne er efter barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024, forpligtet til at føre personrettet tilsyn mindst to gange om året i alle anbringelsessager. 

Hvis kommunen under et tilsyn opdager, at en sag hører under den nye lovgivning, skal den sammen med familien afklare, om barnet eller den unge er omfattet af målgruppen – om barnet eller forældrene har grønlandsk baggrund eller tæt tilknytning til grønlandsk kultur.

Kommunen skal samtidig gennemgå sagens materiale for at se, om der er brugt standardiserede tests.

Sagerne kan dog først sendes videre til VISO, når kommunen har indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehavere, unge over 15 år og eventuelle kommende forældre.

Af en Vive-rapport fra 2022 fremgår det, at 5,6 procent af de børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet. Til sammenligning er en procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.  

I samme rapport fremgår det også, at for børn med grønlandske forældre, der bor i Danmark, anbringes fem til syv gange oftere uden for hjemmet end børn med danske forældre.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere opfordret kommunerne til selv at stoppe brugen af testene, så længe de ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. 

- De gængse tests er uegnede til at vurdere grønlandske forældres evne som forældre, og anvendelsen kan derfor både udgøre diskrimination og gribe ind i retten til familieliv. Danmark har pligt til at beskytte grønlænderes rettigheder, særligt i mødet med danske myndigheder, udtalte Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, i 2024. 

Den omfattende kritik fra både organisationer og eksperter fik til sidst socialministeren til at lave den nye lovgivning, der forpligter kommunerne til at benytte den særlige enhed. 

Et problem vi ikke kender omfanget på

Men mens kritikken af testene har været omfattende i løbet af de seneste år, så er det uklart, hvor stort omfanget af problemet med brug af test egentlig er. 

Flere aktører har i længere tid bedt om, at dette dog skal opklares, hvorfor alle de pågældende sager nu skal gås efter i sømmene. 

- Nu har vi konklusionen om, at der klart er begået en fejl. Nu er næste skridt at se, hvor stor den fejl er, siger Rune Nielsen, lektor ved Københavns Universitet, der gennem sin forskning i psykologisk testning på tværs af kulturer, har fulgt sagen om de kontroversielle test. 

 De seneste data fra december 2023, viser, at der på daværende tidspunkt var omkring 460 børn og unge med grønlandsk baggrund, der var anbragt.

Ud fra dette estimerede VISOs særlige enhed, at der er blevet brugt standardiserede psykologiske test i omkring 300 sager. 

Det er nu nedjusteret, uden at VISO sætter konkrete tal på, hvor mange sager de forventer at skulle granske. 

Kommunen.dk har tidligere omtalt, at enheden har vurderet, at brugen af de standardiserede psykologiske test i ét tilfælde ud af indtil videre fem afsluttede sager har ført til en decideret misvisende vurdering. 

Caroline Adolphsen, professor i socialret på Aarhus Universitet, understregede i den sammenhæng, at det var alvorligt. Men det er et vigtigt skridt, at sagerne nu bliver gransket, så kommunerne kan eventuelt kan se på sagerne igen.

- Vi må ikke håbe, at det er retningsgivende med fejl i hver femte sag. Men selvom der ikke er fejl i de andre sager, så har berørte familier et kæmpe behov for vished for, at deres børn er anbragt på et rigtigt grundlag. Vi er nødt til at få fjernet den tvivl, der berettiget er, sagde hun.

Og på trods af at der fortsat er et uvist antal sager, som kommunerne mangler at indsende til VISO, er der tegn på et, at brugen af testene er et alvorligt problem.

Det vurderer Rune Nielsen.

- Helt grundlæggende tyder det på, at testene kan bidrage til en strukturel diskrimination af mennesker, som har en anden kulturel og sproglig baggrund, sagde han. 

Flere benspænd

At enheden blot har modtaget 21 sager på over et halvt år kan skyldes flere ting. Bl.a. at der ligger et større arbejde i at identificere sager samt at indhente samtykke.

Det står klart efter, at Kommunen.dk har rakt ud til flere af landets største kommuner, der på det daværende tidspunkt enten har indsendt få eller ingen sager. 

Heriblandt er Københavns Kommune, som oplyser i et skriftligt svar, at socialforvaltningen foreløbigt har indsendt to sager til vurdering hos VISO. 

Forvaltningen forklarer, at de nye retningslinjer stadig er under implementering, og at det ofte først er ved opfølgning eller personrettet tilsyn, at man opdager, om en sag er omfattet.

“Socialforvaltningen forventer, at der kan komme flere sager… og også at ledere og børne- og ungerådgiverne bliver mere fortrolige med at vurdere, om de enkelte sager opfylder kravene,” lyder det i et skriftligt svar.

Kommunen oplyser, at de ikke har gennemgået alle sager systematisk, blandt andet fordi kommunen ikke må registrere borgeres etnicitet.

Odense Kommune har endnu ikke sendt sager ind, men oplyser, at de socialrådgivere, der arbejder med anbringelserne, først i efteråret er begyndt at tage stilling til henvisninger.

“Arbejdet har været tids- og ressourcekrævende,” skriver kommunen og tilføjer, at alle forældre forventes at være kontaktet og orienteret om muligheden for henvisning i slutningen af november.

Esbjerg Kommune har foretaget en manuel gennemgang af sagerne, da heller ikke her registreres etnicitet. Kommunen har identificeret ni relevante sager.

“Familierådgivningen forventer gradvist at kunne videresende flere sager, i takt med at der opnås samtykke,” lyder det.

Aalborg Kommune har fundet 10 sager, hvor standardiserede tests indgår i materialet. De er nu i gang med at kontakte familierne og forventer at begynde indsendelserne i løbet af de kommende måneder.

Aarhus Kommune har indsendt fem sager. En enkelt sag afventer endnu en afklaring om, hvorvidt den skal sendes med.

Kommunerne har frem til udgangen af 2026 til at få sendt deres sager ind, hvor også alle sager skal være behandlet af den særlige enhed.