Når socialdemokrater skal udpege et af de få lyspunkter, der var under kommunalvalget, retter mange lyset mod Aarhus.

Her fik borgmester Anders Winnerskjold (S) flest stemmer af alle ved kommunalvalget med 38.064 personlige stemmer, hvilket gav partiet en fremgang på 1,8 procentpoint – blot ét af ni steder, hvor partiet kunne notere en fremgang i forhold til seneste kommunalvalg. 

Tidligere borgmester Jacob Bundsgaard (S), der fik halveret sit personlige stemmetal ved KV21, og som havde en række dårlige sager hængende over hovedet, overlod posten til Anders Winnerskjold i utide godt et år før valget. 

Det kan have givet Anders Winnerskjold en fordel i valgkampen, at han har siddet på borgmesterposten i et år, fremfor at skulle have ført valgkamp som menigt medlem, vurderer Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved SDU. 

- Som borgmester og fuldtidspolitiker kan man føre valgkamp på fuld tid, og man får et gennemgående kendskab til en række sager i byrådet. Så det er helt sikkert en fordel, siger Ulrik Kjær. 

Da Jacob Bundsgaard i sin tid trak sig, fortalte han på pressemødet, at det havde spillet ind, at der stod en arvtager klar i kulissen.

- Jeg trækker mig nu, fordi der er et år til kommunalvalget, og hvis min efterfølger skal have skabt sig en profil, så skal man bruge et års tid på det, sagde Jacob Bundsgaard dengang. 

På den måde kunne få partiet få i både pose og sæk: En ny, frisk kandidat, der ikke var bundet til gamle sager, som vælgerne var klar til at straffe, men også en kandidat, som alle borgerne kender, og som har en unik platform at føre valgkamp ud fra. 

Farvel til bykonger

Både som borgmester og som menigt medlem af byrådet kræver det en gyldig grund at udtræde af byrådet. Teknisk set er det ikke en gyldig grund for en borgmester at skifte, fordi man 'har lyst til at prøve noget nyt'.

Sådan lød bevæggrunden ellers, da mangeårige borgmester Thomas Gyldal (S) i Herlev – også med godt et år til valget – annoncerede, at han stoppede i politik, da han ville "lære noget nyt uden for livet som folkevalgt". 

Andre steder har Socialdemokratiet også skiftet ud på borgmesterposterne i traditionelle S-kommuner. 

I Brøndbys gik den mangeårige borgmester Kent Magelund (S) på pension midt i perioden. I Aalborg stoppede Thomas Kastrup-Larsen, der undervejs i perioden havde været sygemeldt med stress, efter et skuffende valgresultat ved KV21. 

Fælles for dem alle er, at deres efterfølgere, Marco Damgaard i Herlev, Lasse Frimand Jensen i Aalborg og Maja Højgaard i Brøndby alle opnåede genvalg som borgmester. 

Både Anders Winnerskjold og Lasse Frimand Jensen formåede at overgå deres forgængers personlige stemmetal fra KV21, hvor altså både Jacob Bundsgaard og Thomas Kastrup-Larsen var gået markant tilbage. 

Det dengang skuffende valgresultat i mange af de store byer blev udlagt som vælgernes utilfredshed med partitoppens tilgodeseelse af landdistrikterne frem for byerne, men en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke for Socialdemokratiet viste, at mange af de frafaldne S-vælgere var frustrerede over en række konkrete bygge- og anlægsprojekter og mangeårige bykonger, der blev forbundet med projekter – som fx Jacob Bundsgaard og Thomas Kastrup-Larsen

Kræver den rette arvtager

Så selvom det kan være en taktisk fordel at skifte ud på borgmesterposten i utide og positionere en ny kandidat forud for et valg, så kræver det den rette kandidat i kulissen. 

Eksempelvis bragte borgmesterskiftet i Fredericia Socialdemokratiet i problemer. Efter borgmester Steen Wrist (S) stoppede sidste år på grund af et jobskifte, blev hans efterfølger Christian Bro holdt udenfor budgettet to år i træk som borgmester og blev væltet ved KV25 af et bredt flertal bestående af både røde og blå partier. 

- Selvom det kan være en fordel at kunne profilere sig frem mod et valg i borgmestersædet, så kræver det altid, at man har den rette person til at stå i spidsen for partiet og til at være borgmesterkandidat, siger Ulrik Kjær. 

Også i Frederikshavn og i København er S-borgmestre stoppet i utide på grund af et jobskifte. 

I Frederikshavn valgte partiet Karsten Thomsen (S) som ny borgmester og Anders Brandt Sørensen (S) som borgmesterkandidat, men gik markant tilbage ved valget, da Venstre tog borgmesterposten. 

Københavnerrokaden mellem Sophie Hæstorp Andersen og Pernille Rosenkrantz-Theil viste sig som bekendt ikke at være nok til at vende slagets gang i hovedstaden. I stedet har den efterladt en decimeret S-gruppe efter valgnederlaget, og en masse politiske forslag uden ejerskab, efter Rosenkrantz-Theil hurtigt meldte sin afsked fra lokalpolitik. 

- Der kan være mange gode grunde til at give mulighed for en borgmester at stoppe i utide. Men kan vælgerne få fornemmelsen af, at det er et planlagt stop af partihensyn, skal man huske at tænke på signalet til vælgerne, siger Ulrik Kjær og tilføjer: 

- Nogle steder kan det blive lige smart nok. Og med Pernille Rosenkrantz-Theil in mente, tror jeg ikke, vi kommer til at se den type af rokader igen lige foreløbig. 

Tre Venstre-borgmestre er stoppet i utide. Her er borgmesterstoppet blandt andet kommet i forlængelse af en stresssygemelding, samt upassende opførsel til en julefrokost og en KL-fest. 

Her har to af afløserne, Marianne Bredal (V) i Struer og Mette Landtved-Holm (V) på Nordfyn, formået at fastholde borgmesterposten, mens Klaus Hansen (V) ikke formåede at fastholde posten i Ringsted. 

En taktik, der virker

Det er altså seks ud af de otte borgmestre, som er kommet til undervejs i perioden, som nu har opnået genvalg.

Tilsvarende er det lige under halvdelen af de kommuner, hvor borgmesteren ikke genopstiller, at borgmesterpartiet har holdt fast i posten (8 ud af 18). Det har blandt givet store nederlag for Socialdemokratiet i Holstebro og førnævnte Frederikshavn, men hvor man har formået at holde fast i Faaborg-Midtfyn, hvor Anstina Krogh afløser Hans Stavnsager. 

Ni Venstre-borgmestre valgte ikke at genopstille, men her har partiet – senest med den overraskende udvikling i Ringkøbing-Skjern – formået at genvinde hele syv af posterne. Her er det desuden interessant at bemærke, at fem af de nye borgmestre i kvinder.  

Venstre så ud til at fastholde borgmesterposten i Lemvig, hvor partiet i første omgang formåede at samle et flertal bag den nye spidskandidat Chris Olesen. Det flertal smuldrede dog, da Venstre efter sigende havde sat sig på alle posterne i konstitueringen. Herefter pegede et flertal i stedet på Jens Lønborg (K). 

Omvendt formående Lasse Frimand Jensens (S), måske med hjælp af sine to års erfaring som borgmester i Aalborg, at afværge et borgerligt kupforsøg med De Radikale i spidsen.  

Borgmestereffekt til låns

Selvom det ikke er store tal, vi har at gå ud fra, så kan det altså tyde på, at der er en fordel til de borgmestre, der er blevet skiftet ind undervejs, fortæller Ulrik Kjær. 

For selvom man i medierne ofte taler om borgmestereffekten, som kan give et par ekstra procenter i valgkampen, er det en tidsbegrænset effekt, påpeger Ulrik Kjær. 

Den positive effekt gælder kun i den første tid, og henover årene ender borgmestereffekten negativ. Man risikerer som mangeårig borgmester, at vælgerne bliver trætte af en, når dårlige sager til sidst fylder for meget, eller resten af byrådet ønsker forandring. 

Her kan et skifte i perioden vende borgmestereffekten til noget positivt, vurderer Ulrik Kjær, som dog påpeger, at det også kommer med en bagside. 

- Hvis man skal komme ind og vise sig frem som ny borgmester og nyde godt af borgmestereffekten, kræver det til en vis grad, at man også tager afstand til den forrige borgmester, og hvad de har stået for, hvis man vil være et friskt pust. Det kan også give nogle udfordringer, siger han. 

Ulrik Kjær peger dog på, at der er noget, der er vigtigt på spil: vælgernes tillid til lokaldemokratiet. 

- Selvom det kan være en fordel for borgmesterpartiet at give sin borgmesterkandidat en slags forspring ved at sidde på posten en del af tiden inden et valg, så er det skadeligt for lokaldemokratiet, hvis vælgerne får indtrykket af, at borgmesterpartiet bruge borgmesterposten til at køre sin egen kandidat i stilling, siger Ulrik Kjær.