Der bliver åbnet flere og flere af den type sociale tilbud til udsatte børn og voksne, som leverer den dårligste kvalitet på markedet. 

Samtidig bliver der færre af den type tilbud, der gør det allerbedst. 

Det viser en ny forskningsartikel om danske sociale tilbud, som forskere fra RUC og Oxford Universitet netop har udgivet i tidsskriftet Social Science & Medicine. 

Anders Malthe Bach-Mortensen, der er lektor i social omsorg og politik på Roskilde Universitet er en af forskerne bag. Han har det seneste år gransket de omkring 2.000 sociale tilbud, som Socialtilsynene fører kontrol med. 

En gennemgang af Socialtilsynenes kvalitetsscore viser, at det er de nyåbnede kommercielle bosteder, der er dårligst. Dem, hvor der bliver trukket profit ud.  

- Nyere kommercielt-private tilbud, der er åbnet inden for de sidste fem år, klarer sig dårligst på kvalitetsscorene. Det er samtidig den ejerskabsform, der vokser allerhurtigst, siger Anders Malthe Bach-Mortensen. 

Flere af de dårligste - færre af de bedste

Forskningsartiklen viser desuden, at der ifølge Anders Malthe Bach-Mortensen er en “heftig vækst” i de kommercielle private tilbud. 

Fra 2020 til 2024 er der kommet 44 pct flere profitdrevne sociale tilbud. Ved udgangen af 2024 var 18 pct. af alle de sociale tilbud af denne type. 

Samtidig dokumenterer forskningsartiklen en anden landsdækkende trend om kvaliteten på landets sociale tilbud:

Der bliver færre og færre af den type af tilbud, der klarer sig allerbedst.

Forskningsartiklen viser nemlig, at de selvejende sociale tilbud får den højeste kvalitetsscore af socialtilsynene. En tilbudstype, der også er privat, men hvor man ikke trækker profit og overskud ud.

- De selvejende klarer sig allerbedst. De får bedre kvalitetsscore end de kommunale. De er samtidig stagnerende i sektoren. Når der lukker et selvejende tilbud, så åbner der ikke et nyt.

- Det er vigtigt at forstå, hvorfor der kommer færre og færre af de aktører, der klarer sig allerbedst. 

I alles interesse at forstå tendensen

Kommunen.dk og Politiken har i flere artikler afdækket en række problematiske sager. Både i private og på kommunale tilbud. Som led i afdækningen viste aktindsigter hos landets fem socialtilsyn, at de private bosteder langt hyppigere fik sanktioner end andre typer af tilbud. 

I forskningsartiklen har man også gennemgået antallet af sanktioner. 

Anders Malthe Bach-Mortensen forklarer, at forskellen mellem antallet af sanktioner mod de kommercielle tilbud og de andre typer er stor. Og det gælder både de nyoprettede og de ældre kommercielle-private. 

Forskningen viser, at andelen af kommercielt-private tilbud, der har modtaget mindst én sanktion, er næsten tre gange højere end hos de offentlige.

- Det betyder, at socialtilsynet oftere griber ind over for omsorgssvigt hos de kommercielt-private tilbud end hos de selvejende og kommunale, forklarer Anders Malthe Bach-Mortensen.

Kommunen.dk og Politiken har spurgt organisationen LOS - landsorganisationen for private tilbud om et interview om resultaterne. De har længe i debatten om bosteder fremhævet, at det er de private, der leverer den bedste kvalitet. 

Det har ikke været muligt med et interview inden deadline. 

Mens forskningsartiklen dokumenterer, at de nyåbnede kommercielle private botilbud klarer sig dårligst, så skal resultaterne ikke bruges til at angribe de private, forklarer Anders Malthe Bach-Mortensen. 

- De kommercielt privatejede botilbud får i gennemsnit lavere kvalitetsscorer. Det er meget tydeligt, at det er de selvejende, der trækker kvalitetsscoren op blandt de private, siger han. 

Anders Malthe Bach-Mortensen forklarer, at det er i alles interesse at forstå og komme de tendenser, som forskningsartiklen nu dokumenter, til livs. 

- Jeg ønsker ikke, at resultaterne skal bruges til at angribe private tilbud. Tværtimod viser de, at udliciteringen fungerer godt blandt de selvejende, og der er mange kommercielt private tilbud, der leverer gode ydelser. Men det er vigtigt, at vi kan have en åben debat om udfordringerne, og resultaterne peger på, at vi lige nu har et marked, hvor nyere kommercielt private tilbud klarer sig komparativt dårligere, siger han.

Omsorg som eksperiment

I forskningsartiklen kalder forskerne det for et eksperiment, at man har udliciteret omsorg på de sociale tilbud landet over. 

- Når man tager en ydelse, som er så central for den sociale kontrakt mellem borger og stat, og udliciterer opgaven til den private sektor på markedsvilkår, er det et eksperiment, siger han. 

Han forklarer, at det kan være svært at opnå et effektivt marked på et område, hvor ydelserne er “enormt komplekse”, og hvor borgernes behov varierer så meget. 

- Man kan ikke gøre det på samme måde som, når man udliciterer køb af kuglepenne eller stole til kontorer. Samtidig er der mere på spil - når et offentligt indkøb af kontorartikler fejler, får man defekte kuglepenne. Når det fejler på socialområdet, sker der omsorgssvigt blandt sårbare borgere, ofte med høje menneskelige omkostninger, siger han og fortsætter:

- At tilbud lukker og nye åbner kan ses som en sund ting for et marked, men på omsorgsområdet kan dårlige ydelser medføre svigt og gøre alvorlig skade på sårbare borgere. Så der er en stor menneskelig pris ved markedsfejl i den her sektor.

Brug for mere viden

Anders Malthe Bach Mortensen mener desuden, at der er et stort behov for mere viden og data på området. Det gælder særligt data om borgernes udvikling og oplevelser, som forskningsartiklen ikke konkluderer noget om.

- Intet sted i sektoren er der systematisk data på borgernes forløb. Og det er jo det, det hele handler om. Uden den viden er det umuligt at sige, hvad vi egentlig får for pengene - og det gælder for alle tilbud uanset ejerskab, siger han. 

Anders Malthe Bach-Mortensen mener, at der i høj grad er brug for mere viden om borgernes oplevelser. For som samfund får vi kun den viden, når noget går galt, siger han.

- Vi ved faktisk nærmest ingenting om, hvordan det går for borgerne. Det sker kun, når det går så dårligt, at det kommer på forsiden, siger han.