Småskolen på Nakkebølle Fjord gik konkurs i foråret. Før det også Nyborg Søfartsskole, som også havde til huse i bygningen her. Men det er ikke kun lukkede skoler, der er årsag til, at Tvinds indtjening i Danmark daler.
Småskolen på Nakkebølle Fjord gik konkurs i foråret. Før det også Nyborg Søfartsskole, som også havde til huse i bygningen her. Men det er ikke kun lukkede skoler, der er årsag til, at Tvinds indtjening i Danmark daler.
Sonny Munk Carlsen, Ritzau Scanpix

Tvinds indkomst i Danmark daler

Selv om kommuner ikke bevidst må undgå Tvind-relaterede bo- og opholdssteder, daler forbruget. Michael Ziegler drømmer fortsat om, at et fravalg bliver lovligt.

nej tak

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

I 1996 fik opholdssteder, højskoler og andre Tvind-institutioner 103 mio. kr. i statstilskud. Men derefter satte staten en stopper for pengeoverførslen med en særlov, der trods underkendelse i Højesteret stadig lever i det skjulte. Ingen Tvind-relaterede institutioner eller skoler har i hvert fald siden fået tilskud fra staten til for eksempel at drive skole.

I stedet bliver pengene tjent ved at tage sig af udsatte børn og unge på specialskoler, STU-uddannelser, bosteder og opholdssteder. En forretning, der frem til 2016 var vokset til en årsindtægt på 231 mio. kr. 

Men nu ser det ud til, at lykken er vendt for de Tvind-relaterede institutioner, for flere kommuner er begyndt at købe ydelser andre steder fra, og det kan mærkes på opholdsstederne. I 2018 var beløbet således faldet til 209 mio. kr., som kommunerne samlet betalte til Tvind-relaterede bo- og opholdssteder. 

Og hvor kommunerne i 2016 betalte skolerne og institutionerne for at tage sig af 672 børn og unge, er tallet i dag nede på 548. Det skyldes flere forskellige ting.

Blandt andet er syv af institutionerne lukket. Det drejer sig blandt andet om Småskolen ved Nakkebølle Fjord, Botilbudet Norden, Opholdsstedet Apollo og Nyborg Søfartsskole. Men der er også andre årsager til, at kommunerne sender færre penge i retning af Tvind, end de gjorde tidligere.

Et match
I 2016 var det især Aarhus, Slagelse, Vordingborg og Høje Taastrup, der toppede listen over kommuner, som brugte Tvind-relaterede tilbud til børn og unge. Alle fire steder er der sket en mærkbar reduktion i antallet af penge, der er blevet brugt på institutionerne. 

- Det er et rent tilfælde, siger centerchef for børn og unge i Slagelse Kommune Per Kensø og fortsætter: 

- Vi går ind i alle sager og ser på barnets behov, når vi skal finde et opholdssted til det. Så går vi ind på tilbudsportalen og sammenholder barnets behov med, hvad de forskellige opholdssteder kan. Der er ingen sammenhæng med det, som Stén Knuth i sin tid meldte ud.

Når Per Kensø nævner Stén Knuth (V), så er det fordi, den tidligere borgmester i 2017 ifølge Sjællandske Medier bad kommunens administration om at stoppe samarbejdet med alle Tvind-relaterede institutioner under de gældende regler. Men det er altså ikke sådan, at administrationen har kappet båndene, siger Per Kensø:

- Der var efterfølgende en proces i administrationen, hvor vi talte om det, men vi blev også hurtigt enige om, at de bo- og opholdssteder jo er under socialtilsynet, og så længe tilsynet har godkendt de steder, så kan de bringes i anvendelse ligesom alle andre steder. 

 Jeg har tidligere ytret frustration over, at vi ikke har lovhjemmel til helt og holdent at fravælge Tvinds opholdssteder. Det burde være lovligt, men det er det ikke.

Borgmester vil stadig stoppe helt
I Høje Taastrup er kommunen gået fra i 2016 at betale 8,7 mio. kr. til i 2018 at betale 6,6 mio. kr. Men der er ligesom i Slagelse absolut tale om et tilfælde, siger borgmester Michael Ziegler (K) til kommunen.dk. Alt andet ville jo være ulovligt. 

- Så man kan ikke sige, at det er bevidst, at vi bruger Tvind-relaterede opholdssteder mindre end tidligere. For det er ikke lovligt. Hver gang vi skal anbringe en person, er vi forpligtede til at vurdere, hvor det bedste sted er. Så det er selvfølgelig den procedure, vi følger. Men man kan jo så overveje, om der er en sammenhæng mellem kvaliteten af de her steder og det, at vi ikke bruger dem længere.

Hvad end der er årsagen til, at kommunen bruger Tvind-relaterede bo- og opholdssteder mindre, så passer det i hvert fald borgmesteren godt.

- Jeg har tidligere ytret frustration over, at vi ikke har lovhjemmel til helt og holdent at fravælge Tvinds opholdssteder. Det burde være lovligt, men det er det ikke, siger han.

For to år siden sendte Michael Ziegler et brev til den daværende socialminister, Mai Mercado, som også er Zieglers partifælle. Her bad han ministeren om at gøre det muligt for en kommune at kunne se i tilbudsportalen, om et tilbud var relateret til Tvind, og om at gøre det muligt for kommunerne at fravælge Tvind-relaterede tilbud. 

Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre. I stedet gjorde ministeren det muligt at se på tilbudsportalen, om en institution var en del af en koncernlignende konstruktion. Men selvom Michael Ziegler synes, det er en god ting, så så han gerne, at ministeren var gået længere.

- Jeg kunne godt ønske mig, at man gik videre. Det at der står, at det er en del af sådan en konstruktion, er jo ikke nok til, at det er lovligt at fravælge institutionerne. Jeg bad jo om at få dem fjernet fra tilbudsportalen, og jeg efterlyser en mulighed for at kunne sige, at dem bruger vi ikke. Men det er stadig ikke lovligt. 

De bruger flest penge på Tvind

Aarhus: 15.929.244,-

Slagelse: 12.826.429,- 

Vejen: 12.775.000

Vordingborg: 10.161.710

København: 8.142.007

Med vilje
Noget, der til gengæld er lovligt, er at stille krav til de virksomheder, man køber ydelser af. Og det har man valgt at gøre i Roskilde.

Her foreslog formand for beskæftigelses- og socialudvalget Bent Jørgensen (V) i 2017 at ændre i kommunens indkøbspolitik, så der blandt andet blev stillet øgede krav til gennemsigtighed i regnskab og økonomi hos de virksomheder, kommunen handler med. 

- Men det var en generel beslutning. Det var ikke kun møntet på Tvind. Der kan også være andre bosteder, som kan have problemer, men det var selvfølgelig afledt af Tvind, at vi har lavet politikken om. Hvordan der så er administreret efter det, har jeg ikke fået nogen melding om det sidste års tid, men jeg går da ud fra, at de stadig administrerer ud fra beslutningen, siger Bent Jørgensen. 

På den måde er Roskilde Kommune gået fra at bruge 8,8 mio. kr. hos Tvind-relaterede skoler og institutioner i 2016 til i 2018 at bruge 6,5 mio. kr. 

I Aarhus er der også sket ændringer i kommunens brug af skoler og institutioner med relation til Tvind. For selvom Aarhus Kommune stadig bruger nær ved 15.929.000 kr. på Tvinds opholdssteder, daler forbruget støt. Og det er absolut med vilje, siger børn- og ungerådmand i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF), som i 2017 var rådmand for socialforvaltningen, der også tager sig af anbringelsessager blandt børn og unge:

I 2017 indskærpede han, at socialforvaltningen så vidt muligt skal undgå at bruge de institutioner, som har relationer til Tvind. Det blev politik dengang, siger han og tilføjer:

- Det kan sagtens være, at der er nogle dygtige pædagoger på de enkelte opholdssteder, men der er en ideologi og en overbygning, som jeg ikke kan forsvare, at vi bruger skattekroner på, siger han. 

Børn & unge

Indkøb

Tilmeld dig nyhedsbrevet