Valgene til regionsråd og kommunalbestyrelser er overstået, holdene er sat for den næste valgperiode, og efter nytår begynder arbejdet for alle os valgte.

I det nye år mødes de forberedende sundhedsråd for første gang, og der er ingen tvivl: Vi står med en stor fælles opgave. Det er her – rundt om bordet i sundhedsrådene – at regioner og kommuner skal finde hinanden og lægge grundstenene til et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen. Vi kommer til at bruge mange timer på at bygge bro mellem systemer, skabe fælles løsninger og finde ud af, hvordan vi bedst hjælper de borgere, der har allermest brug for os.

”De bedste gaver er opgaver,”: sådan sagde en af mine tidligere kollegaer ofte. Hvis det er er sandt, så har vi fået en ret stor julegave i år. Sundhedsreformen skal rulles ud frem mod 2027, det er en stor opgave. Men der er én opgave, som ikke kan vente, og som heller ikke kan løses af én sektor alene: Børn og unges mistrivsel.

Udviklingen går den forkerte vej

Tallene er ærligt talt til at få ondt i maven af. Siden 2020 er ventetiden for unge med psykiske problemer steget markant. Trivselskommissionens rapport fra foråret 2025 gjorde det meget klart, at udviklingen fortsætter den forkerte vej. I 2024 var hver tiende dansker under 25 år registreret med en psykiatrisk diagnose. Og det er kun dem, der allerede er kommet ind i systemet. Under overfladen er der et skyggetal, vi ikke kan ignorere.

Mange unge fortæller, at de har det svært – alt for mange. Over en fjerdedel af alle 15-årige piger oplever, at de har brug for hjælp. Blandt 19-årige kvinder er det næsten halvdelen. Og blandt drengene ser vi også stigende tal år for år. Der er ikke længere nogen af os, der kan sige, at vi ikke kender et barn eller en ung, der kæmper. Det gør vi alle sammen.

Derfor skal børn og unges trivsel være øverst på dagsordenen i de nye sundhedsråd. Hvis vi skal sikre, at de får den hjælp, de har brug for, skal regioner og kommuner spille hinanden bedre. De unge og deres familier skal opleve, at hjælpen hænger sammen, og at der bliver taget hånd om dem, før problemerne vokser sig store. Vi skal sørge for, at det bliver nemmere at få rådgivning og støtte – både ansigt til ansigt og digitalt – og at samarbejdet mellem psykiatrien, sygehusene, de praktiserende læger, skoler og ungdomsuddannelser bliver langt stærkere end i dag.

Ingen skal stå alene med psykiske problemer

Vi har faktisk mange gode tilbud allerede, og dem skal vi have mere i spil, før mistrivsel bliver til egentlig sygdom. Og så bliver vi nødt til som samfund at interessere os mere for den generelle mistrivsel blandt unge. Det handler ikke kun om diagnoser og behandling, men om fællesskaber, hverdagsliv og om at blive set og forstået. Det er noget, vi har et fælles ansvar for – os som politikere, fagfolk, forældre og som samfund.

Ingen børn eller unge i Danmark skal stå alene med psykiske problemer. Punktum.

Og det er netop derfor, samarbejdet i sundhedsrådene bliver så afgørende. Hvis vi skal lykkes – både med sundhedsreformen og med at vende udviklingen for de unge – så kræver det, at vi trækker i samme retning. At vi har tillid til hinanden, deler viden, koordinerer og tør tage de svære snakke. Det er kun i fællesskab, vi kan skabe de løsninger, der holder. Og hvis vi holder fokus på det fælles mål, kan vi faktisk flytte noget. Ikke bare på papiret – men i virkeligheden, der hvor mennesker mærker forskellen.