Der er skrevet meget om, hvorfor Socialdemokratiet mistede magten, men for lidt om hvorfor Konservative vandt så mange borgmesterposter. Konsensus er blevet, at Socialdemokratiets lortevalg skyldes modvilje mod Mette Frederiksen generelt, og mod Pernille Rosenkrantz specifikt. 

Omvendt nævner få Mona Juul som årsag til de mange Konservative borgmestre.  Hvad skyldes det så?

Analysen adskiller sig fra kommunalvalget i 2021, hvor Konservative gik frem, talte om Pape-power og satte rekord med 14 borgmesterposter. Den rekord er slået nu. Godt nok gik Konservative et par procent tilbage på landsplan, men de vandt 20 borgmesterposter. Alligevel taler ingen om Mona-magt.

Måske fordi Konservative på den hårde måde har lært, at det er sårbart at fokusere på enkeltpersoner. Måske fordi vi siden 2021 er holdt op med at spøge med power, fordi vi har set magt forvaltet med en anden brutalitet på verdensscenen, og vi nu vægter alliancer højere. 

Måske fordi medierne kun har plads til få store fortællinger fra valget, og de derfor vælger den historie, de bedst kan skrive videre på frem mod folketingsvalget.  Måske fordi konstitueringerne denne gang havde drama nok til flere måneders dækning indenfor en uge. Måske fordi de Konservative konstitueringer var solide og ikke spektakulære. Måske fordi det Konservative resultat skyldes noget andet end Mona.

Trækplaster eller trækhest

I hvert fald er fortællingen om de lokale Konservative borgmestre primært blevet en lokal fortælling. Det kan godt glæde mig, som tidligere kommunalpolitiker for en lokalliste, som har undgået de nationale udsving og altid kun har haft os selv at klandre for gode og dårlige resultater. 

Men jeg ved også det er naivt, kommunalvalget er i stigende grad et nationalt anliggende både i medier men også i partierne. Så selvom fortællingen om de tyve Konservative borgmestre denne gang primært er blevet en lokal fortælling i de tyve kommuner, så betyder det ikke, at Konservative nationalt ikke har spillet en rolle. De har blot valgt en anden strategi end i 2021.

Konservative har ikke brugt partiformanden som trækplaster i kampagnen– sådan som især Liberal Alliance og Danmarks Demokraterne. Konservative har i stedet brugt partiet som trækhest for de lokale spidskandidater.

Den Konservative pressechef løfter sløret for en flig af den strategi i et opslag på LinkedIn. Her bliver han irriteret over en kommentator, der omtaler det Konservative kommunalvalgsresultat som held. Det er det ikke, skriver han: ”Det er hårdt arbejde. Flere års forberedelse, en stærk organisation, et stærkt bagland, dygtige kandidater og en formand i topform.”

 Pressechefen fortæller dermed også, at det ikke kun er et lokalt resultat, men et fælles projekt for hele partiet, hvor han også har ageret pressetjeneste for lokale kandidater. Det kan godt være partiformanden ikke har været på valgplakaterne, men partiet har stået for forberedelsen af særligt deres spidskandidater, og de har været i gang længe.

Ydmyghed og samarbejde

Processen blev sat i gang under Søren Papes ledelse. Jeg ved det, for jeg var med til et seminar en enkelt gang for nogle år siden for at bidrage med input udefra på den politiske lederrolle. 

Seminaret med de Konservative spidskandidater gjorde stort indtryk på mig. For det første var stemningen god og opbakningen stor. De ville gerne hjælpe hinanden på tværs af kommuner ved at dele erfaringer og give hinanden gode råd. 

For det andet var de ydmyge. Selv borgmestre med mange år i toppolitik var optaget af at lære nyt og forberede sig bedst muligt på valget. 

Og for det tredje, samarbejdsviljen. Kandidaterne talte aktivt om at styrke samarbejdet med de andre partier i deres kommuner. Hvis nogle kandidater talte dårligt om andre partiers kandidater særligt i den borgerlige blok, så blev det udfordret af kandidater fra de andre kommuner med spørgsmål som; hvem gavner konflikten mellem dig og ham; hvem kan du ellers samarbejde med i det pågældende parti osv. Hele tiden fokuseret på relationer, alliancer og på at kunne samle flertal bag konservative politik og ultimativt en konservativ borgmester. 

Den ånd ser ud til at have holdt ved helt ind i valgkampen og forhandlingerne på valgnatten. Jeg tror, det er intern opbakning, ydmyghed og samarbejdsvilje, der har sikret Konservative 20 borgmesterposter. Tillykke med resultatet.