En brandbombe kastet mod en borgmesters hus. Forsøg på brandstiftelse under et byrådsmøde i Helsingør. Løsnede bolte på bilen. 

Kommunen.dk har tidligere talt med de to borgmestre Jesper Greth (V) og Pernille Beckmann (V) om at være udsat for henholdvis at et kanonslag blev sprængt i hans carport af en ukendt gerningsmand og i Pernille Beckmanns tilfælde, hvordan en flaske med brandbar væske - en brandbombe - blev kastet mod hendes hus. 

Landet over bliver folkevalgte udsat for chikane og trusler.  Alt sammen angreb på demokratiet. Og valgkampen var ingen undtagelse.

Nye tal fra Rigspolitiet viser også en stribe anmeldelser om trusler, vold, chikane, hærværk og tyverier af plakater i forbindelse med valget. 

I medierne har der lydt en række eksempler: I oktober blev DF’s spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, presset ud mod rabatten af en bilist. I november blev partihopperen fra Middelfart, Ulla Sørensen (V), både truet og spyttet på. Og i Herlev blev Venstres spidskandidat, Benjamin Haxha, angrebet med bomberør af flere maskerede personer 

Og lidt over et halvt hundrede sager er registreret hos politiets nye hotline, hvor folkevalgte og deres pårørende kan indberette og drøfte sager om trusler, chikane og andre utryghedsskabende hændelser.

Helene Helboe Pedersen, professor på Aarhus Universitet, mener, at tallene blot udgør toppen af isbjerget. Og de yderste konsekvenser er store, hvis ikke vi får bugt med problemet:

- Det er vigtigt, at vi tager alle sagerne alvorligt. For risikoen er, at vi helt får skræmt folk væk fra politik, hvis ikke vi gør noget ved det, siger hun. 

Hun har igennem sin forskning tidligere sat spot på mængden af chikane og trusler og omfanget har overrasket hende:

- Det overraskede mig, at der er et så meget højere niveau i Danmark end i Norge og Sverige, hvor de har undersøgt det i flere år. De har også uheldigvist haft politisk motiverede mord, så jeg havde ikke forventet, at niveauet skulle være højere i DK.

Trusler og chikane mod folkevalgte har længe trukket overskrifter. 

Mere chikane end hos vores naboer

Og inden kommunalvalget fik statsminister Mette Frederiksen (S) nok. I alt for mange sager, så hun, hvordan chikane går ud over ikke bare folkevalgte, men også deres familier. 

Hver én sag slider på demokratiet. 

Ingen burde lade være med at engagere sig i politik, fordi de personlige omkostninger er for høje. Ingen bør undlade at blande sig i debatter, fordi man bagefter bliver svinet til. 

- Men det sker, lød det i hendes tale ved folketingets åbning, hvor hun lovede ekstra beskyttelse af folkevalgte og deres pårørende. 

For “folkestyret er intet uden jer” henvendte hun sig direkte til de mange kandidater, der få uger efter talen skulle til at hænge plakater op. 

Helene Helboe Pedersen forklarer, at udviklingen i omfanget af sager, stadig er underbelyst. Men forskning fra vores nabolande peger på, at omfanget er størst i valgår. 

- Jo mere politikere er synlige, jo mere bliver de tilsyneladende udsat for chikane. Og når der er valg, så er de mere synlige end de plejer, siger Helene Helboe Pedersen. 

Herhjemme viser Helene Helboe Pedersens forskning, at 20 pct. af medlemmerne af Folketinget har oplevet fysisk chikane (f.eks. skub, slag, kastet ting efter, eller borgere, der opsøger politikerne i privaten) mindst hvert halve år. 

Hvis man tæller byrødder og folkevalgte i regionerne med, er det ti pct. 

Hendes forskning viser, at 32 pct. af danske politikere oplever fysisk chikane (f.eks. skub, slag, kastet ting efter, eller borgere, der opsøger politikerne i privaten) ca. en gang om året. 

I Sverige er det fem pct. 

Og mængden af psykisk chikane og trusler mod folketingsmedlemmerne i Danmark er højere end vores nabolande, forklarer hun. 

Hun forklarer, at det har flere konsekvenser for kandidaterne, hvis de bliver udsat for chikane, eller deres valgplakater bliver udsat for hærværk eller stjålet. 

- Vi kan se, at politikere føler sig utrygge i eget hjem, eller i det offentlige rum. De lader være med at skrive om bestemte emner. Det skaber utilfredshed og usikkerhed hos politikerne.

Og samtidig kan det også skabe ulige vilkår i valgkampen, hvis nogle kandidater bliver ramt. 

- Det er vigtigt med fokus på problemet under valgkampe, så der er nogen, der tør stille op. Men det handler også om, at dem, der stiller op, har lige vilkår i den konkurrence om magten som demokratiet hviler på, siger hun.

Politikredse: Vi tager det dybt alvorligt 

På landsplan har landets 12 politikredse i perioden 4. oktober til 19. november modtaget i alt 193 anmeldelser om hærværk mod og tyveri af valgplakater. Indtil videre er der sigtelser i 10 sager. 

Det viser en opgørelse, som Kommunen.dk har fået udleveret af Rigspolitiet. 

I forhold til vold og trusler er antallet af anmeldelser noget lavere. Landets politikredse har sammenlagt modtaget 31 anmeldelser, hvoraf der er foretaget sigtelser i fire af sagerne. Ud af de 31 drejer tre sig om egentlige anmeldelser af vold. Der er endnu ikke nogen sigtelser om vold i forbindelse med valget. Resten af anmeldelserne drejer sig om trusler, trusler på livet, hadefulde ytringer, fornærmelig tiltale af offentlig myndighed, ærekrænkelser, beskyldninger via massemedier og hærværk.

Kommunen.dk har talt med Fyns politi og Københavns politi om deres sager.

I Københavns politikreds har man modtaget 18 anmeldelser om hærværk og foretaget to sigtelser. 

Tommy Laursen, politiinspektør i Københavns Politi vurderer, at tallet ikke er højt. 

- Jeg synes, det er som forventet både i vores politikreds og nationalt. Hvor gerne vi end vil, så er der jo altid en eller anden, der synes, at han skal gøre noget, der er dumt. Desværre. Men det har ikke været så voldsomt, som man kunne frygte. Og det er vi jo rigtig glade for, siger han.

I oktober lancerede Rigspolitiet den særlige indsats, Politiets Online Patrulje (POP), som skulle sikre, at “alle frit og sikkert” kunne deltage i den demokratiske debat frem mod kommunal- og regionalvalget i november. 

Patruljens særlige fokusområder er trusler, hærværk, voldelig adfærd samt chikane og intimidering af politikere og andre, der deltager i den offentlige debat. 

Tommy Laursen fremhæver POP-patruljen som et vigtigt redskab under valgkampen. 

- På nationalt plan har Rigspolitiet jo POP-patruljen, som har haft et skarpt øje på online-platforme. Patruljen har været ude og trawle på nettet og indgået dialog med nogen omkring, hvordan man opfører sig på nettet, siger han. 

Rigspolitiet oplyser til Kommunen.dk, at patruljen ikke har oprettet sager i forbindelse med valget.

Hos Fyns Politikreds har man et lidt højere antal anmeldelser om hærværk og tyveri, hvor man har modtaget 20, hvoraf ingen ført til sigtelser. 

I kredsen har man modtaget fem anmeldelser under kategorien vold, trusler og chikane. 

Vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen kan ikke komme nærmere ind på de konkrete sager, men nævner en række eksempler på hændelser. 

- Groft hærværk og trusler kan jo være mange ting. Det kan blandt andet være, at nogen har revet alle ens valgplakater ned og revet dem i stykker. Det kan også være hærværk på privatadresser eller trusler mod ens familie, forklarer han. 

Richardt Jakobsen kommenterer også på, at der på nationalt plan har været anmeldelser om ærekrænkelser og vold. 

- Det er jo altid dybt alvorligt, hvis man modtager sådan nogle anmeldelser. Der er nogen, som har det her borgerlige engagement med at føre politik. Vi har jo et demokrati, og alle har lov til at ytre sig. Og der skal man jo ikke udsættes for vold eller trusler osv. Det tager vi jo dybt alvorligt og arbejder videre med selvfølgelig, bemærker han. 

Som et yderligere tiltag for styrke beskyttelsen af folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende, blev der i 2025 etableret en kontaktordning i politiet. Det er et tilbud, der skal give rådgivning og hjælp til kommunal-, regional-, og folketingspolitikere samt deres pårørende, hvis de oplever chikane, trusler, eller andre utryghedsskabende hændelser, og den giver direkte adgang til politiet for at styrke deres sikkerhed. 

På landsplan oplyser Rigspolitiet, at der pr. 24 november var oprettet 57 sager i kontaktordningen. 

Tommy Laursen bekræfter, at der findes et antal sager fra Københavns politikreds, men at antallet ikke er højt. 

- Uanset antallet er det jo alvorligt. Hver enkelt sag er jo en for meget. Og det er jo beskæmmende, at der er nogen, der vælger at have en adfærd, som gør, at politiet bliver nødt til at oprette en sag på det her.

Var valget under angreb?

Helene Helboe Pedersen kan ikke vurdere, om det er mange eller få sager, som er blevet anmeldt. 

Tallene er dog vigtige at have fokus på, siger hun.

- Det er nye tal, og det er virkelig spændende. Det er garanteret under det reelle niveau, fordi det ikke er alt der anmeldes eller alle sager, hvor der er  tilstrækkeligt grundlag for sigtelser  

- Det er sigende, at der er kommet et sådant antal anmeldelser. For der skal noget til før, at politikerne anmelder. Så på mange måder er det jo toppen af isbjerget, vi ser her. Men det viser noget om, hvordan chikane rammer en valgkamp, siger hun. 

Og antallet af sager til den nye kontaktordning viser også de personlige konsekvenser af fænomenet, påpeger hun.

- Det siger at det ikke kun påvirker politikere men også pårørende, og at de i så mange sager har taget en karakter, at de føler sig nødsaget til at række ud til politiet. Det bekræfter tallene i vores undersøgelse om, at det påvirker politikerne og deres pårørende og dermed vores demokrati.

Helene Helboe Pedersen forklarer, at forskningen endnu ikke kan sige noget konkret om, hvilke løsninger der er effektive i kampen mod chikane og trusler mod politikere. 

Én ting er sikkert. Vi skal ikke slå hærværk og tyveri af valgplakater hen som små drengestreger. Hver og én skal sagerne tages alvorligt. 

Var valget under angreb?

- Nej. Hvis vi ser på valget, så var det stadig frit og fair, som er det afgørende for demokratiet, siger hun og fortsætter:

- Men der er grund til at være opmærksom på, om det forbliver på den måde. Valget blev ikke påvirket af chikane. Det mener jeg ikke, niveauet var til. Men det er relevant, at vi interesserer os for, om folk vil blive i politik, hvis udviklingen fortsætter.

Er du bekymret for udviklingen?

- Jeg er ikke bange for, om vi kan fylde listerne. Men jeg er bange for den mangfoldighed af kandidater, der vil stille sig op trods trusler og chikane, siger hun.