Mandag blev der for en stribe myndigheder, politikere og organisationer præsenteret et gedigent skrækeksempel.

Eksemplet kom fra vores svenske naboer, hvor man i længere tid har beskæftiget sig med et fænomen, som efterhånden er kommet på alles læber i den sociale sektor herhjemme:

Velfærdskriminalitet.

Et fænomen som Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder for et ”angreb på velfærdsstaten”. Et angreb, der endda kan ”underminere tilliden til vores velfærdssamfund”, har Ulrik Wilbek, formand for KL’s socialudvalg kaldt det.

Velfærdskriminaliteten er for nyligt blevet blotlagt i en stribe afsløringer i medierne. Og senest har to undersøgelser i form af en efterretningsvurdering, der kobler private bosteder til organiseret kriminalitet, og en undersøgelse, der blotlægger omfattende mistanke om området fået alarmklokkerne til at bimle og bamle for de fleste aktører på området.

Skrækeksemplet fra Sverige viste, hvor vi kan ende, hvis der ikke bliver dæmmet op for snyd og svindel:

38-66 mia. svenske kroner.

Det er det, som det svenske politi estimerer, at snyd og svindel med velfærd i nabolandet udgør. Det er dermed mindst en tredjedel af den samlede økonomiske kriminalitet på i alt 150 mia. svenske kroner, fortalte Christina Kiernan, koordinator mod velfærdskriminalitet i Sveriges pendant til KL.

Hun indledte sit oplæg med en direkte henvendelse til sine danske kollegaer:

- Der findes ikke nogen ’svensk tilstand’. I har præcis samme problematikker. I har bare ikke kigget efter dem, sagde hun.

Løftede sløret for indhold i underretninger

Topmødet handlede om at gøre centrale aktører, organisationer, politikere og myndigheder klogere på svindlen, de mange faresignaler og vise vejen frem mod et samarbejde om at bekæmpe tendensen.

Til stede var også repræsentanter fra Hvidvasksekretariatet under National Enhed for Særlig Kriminalitet. Her udlagde de undersøgelsen, der vidner om omfattende mistanke om hvidvask blandt private bosteder.

Ud af 301 kommercielle godkendte bosteder har sekretariatet modtaget underretninger om mulig hvidvask på 46 af bostederne – svarende til 15 pct.

Kun bosteder med minimum fem underretninger inden for perioden 2018-2025 er medtaget. 

Hvis barren sænkes til én underretning omfatter mistanken 40 pct. af tilbuddene.

Dorte Hermansen, sektionsleder hos Hvidvasksekretariatet, forklarede på mødet, at tallene er bemærkelsesværdige:

- De fleste hører vi ikke om. Det er den gode historie. Selvfølgelig gør vi ikke det, og sådan skal det også gerne være. Men vi hører om lidt for mange, og det er det, som har vakt vores bekymring, sagde hun.

Hun forklarede, at de små lapper og stykker af informationer, som underretningerne om bostederne udgør, handler om en hel stribe af mistænkelige forhold. De er ikke beviser for kriminalitet, men mistanker og informationer. 

For eksempel får Hvidvasksekretariatet oplysninger om:

Uigennemsigtig sammenblanding af privat og erhvervsaktivitet, skatteunddragelse, banker, der undrer sig over mistænkelige kontanthævninger, mistænkelige overførsler til udlandet, overførsler til kendte fakturafabrikker, mistanke om sort betaling af løn, uforholdsmæssigt mange konsulenttimer, fiktive lønninger, stråmandsaktivitet, mistænkelige selskabskonstruktioner, indgåelse af dyre aftaler, usædvanlige lokationer at drive bosteder, forbindelse til kriminelle aktører, og medvirken til terrorfinansiering.

Dorte Hermansen forklarede, at der er flere sårbarheder, som de kriminelle udnytter. Der er stor efterspørgsel på markedet, systemet er tillidsbaseret, og så er der masser af penge på området.

- Det væsentligste at forstå i forhold til truslerne er, at der er nogen kriminelle aktører, der gerne vil have penge ud af det her system. Så snart man har erkendelsen, at ens system er under angreb, vil man automatisk blive opmærksom på, hvad der er for nogle sårbarheder, sagde hun og fortsatte:

- Det vigtige at forstå er, at de er her. Og de er her nok også mere, end vi bryder os om. 

Hun fortalte, at man på hvidvaskområdet har set de kriminelle gå fra klassiske brancher, som man i mange år har været klar over blev udnyttet til nye interesseområder.

- Det er, som ministeren sagde, et ’whack-a-mole-game’. Når der bliver lukket ét sted popper de op et andet sted.

- Noget handler om, at man gerne vil have penge fra staten. For staten betaler altid til tiden. Og penge fra staten vækker ikke mistanke nogen steder.

Hun forklarede, at Hvidvasksekretariatet fortsat vil holde skarpt øje med området og orientere de relevante myndigheder. Til sidst skar hun konklusionen om de kriminelles indtog på området ud i pap:

- Hvis der er penge at hente, så er der også kriminelle aktører, der jagter.

Debat om løsninger

De mange oplæg gav også grobund for en paneldebat mellem ordførere fra Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance.

Her blev der diskuteret en stribe forslag til at dæmme op for svindlen. 

Udvidede krav til revisorer, bedre baggrundstjek af ejere og ledere, certificeringsordninger, udvidet brug af lederkarantæne, et styrket socialtilsyn og det meget omdiskuterede loft over profit, som der endnu ikke har været politisk flertal for at indføre trods et tidligere forsøg fra den daværende S-regering.

Blandt ordførerne var der bred enighed om, at der skal gøres noget for ikke lade kriminelle udnytte anbringelsessektoren på bekostning af udsatte. Spørgsmålet er bare hvad.

Regeringen har tidligere tilkendegivet, at man vil præsentere flere tiltag til politisk forhandling. Stramninger er på vej, har Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) garanteret. Hun fortalte tidligere på året i et interview med Kommunen.dk og Politiken, at hun ser på flere initiativer såsom udvidede krav til revisorer, udvidet brug af lederkarantæner, skærpelse af regler om indhentelse af straffeattester og stop for brug af ikke-godkende tilbud.

Og ministeren har ikke på forhånd taget forslag af bordet i forhandlingerne:

- Jeg kan ikke afvise, at der kan komme flere tiltag på bordet senere hen, eller at vi ikke får behov for at gøre mere, men det her er i hvert fald nogle ting, som skærper, at vi som myndigheder i højere grad bliver nødt til at samarbejde, sagde hun dengang.

Slipper det ikke af syne

Justitsministeren fastslog, at der er behov for handling. Ud over de initiativer socialministeren har tilkendegivet ”meget snart” kommer, så arbejder man i Justitsministeriet også med nye tiltag.

Her gentog ministeren, at regeringen ser på mulig skærpelse af straffen for at begå økonomisk kriminalitet, hvis det handler om svindel med velfærd og at gøre velfærdskriminalitet til et fokusområde for politiet i regi af politiforliget.

Han understregede desuden, at der er sat flere samarbejder i gang på tværs af myndighederne. For eksempel workshops og dialog mellem NSK, socialtilsyn, kommuner og andre relevante myndigheder.

- Det er rigtig godt skridt i retning af endnu et større samarbejde og fokus på at komme de organiserede kriminelle til livs, der nu har kastet sig over de mest sårbare børn og unge, som har behov for velfærdssamfundets beskyttelse.

Han understregede, at han ikke slipper problemet med kriminelle i anbringelsessektoren af syne:

- Der er behov for, at vi tager yderligere våben op af arsenalet.

Opdateret den 8. december 13:55: Torsdag den 4. december blev politireformen præsenteret. Indsatsen mod velfærdskriminalitet styrkes nu med 15-20 årsværk til cirka 25-30 årsværk i 2030.