Lee Penney arbejder i dag som kok og bor med sin mor i Blackpool. Hans far tog Penney ud af Red House, efter Penney angiveligt fik klemt sin arm i døren af en minibus af en lærer.
Lee Penney arbejder i dag som kok og bor med sin mor i Blackpool. Hans far tog Penney ud af Red House, efter Penney angiveligt fik klemt sin arm i døren af en minibus af en lærer.
Privatfoto

'I dag ved jeg jo godt, at det ikke er normalt, at voksne slår børn'

Lee Penney forlod Red House efter angiveligt at have fået klemt sin arm i en dør af en lærer. Alligevel mener han, at han var en af de heldige.

vidnesbyrd

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Egentlig synes Lee Penney mest af alt, at han var heldig. I løbet af de 18 måneder fra 1994-1996, han befandt sig på Red House, var han forholdsvist skånet for vold. 

- Altså vi troede jo alle sammen, at det var helt almindeligt, at du skulle have én på hovedet, hvis du gjorde noget forkert. Men selvom jeg senere har haft psykiske problemer som følge af mit ophold på stedet, var jeg heldig, at min far anerkendte, at det her var forkert og trak mig ud af det sted, siger han til kommunen.dk.

I dag er han 36 år gammel og bor i Blackpool med sin mor. Han arbejder som kok og ser sig på mange måder et af de mennesker, der kom fra Red House med livet mest i behold. 

- Mit ophold på skolen har betydet, at mit selvværd senere har haft det frygteligt. Jeg har mistet mange minder fra den tid, fordi det har været for hårdt at tænke på. Min hjerne har simpelthen blokeret for de minder, der har med de mest frygtelige ting at gøre, siger han og forklarer, at det største problem for ham var, at eleverne aldrig vidste, hvad der ville ske, fordi overgrebene fra lærerne angiveligt kunne ske lige pludseligt og uden forvarsel. 

Selv husker han kun et enkelt voldeligt overgreb. En kvindelig ansat reagerede ifølge Lee Penney voldsomt, da han nægtede at tage med på en skoletur.

- Hun hev mig ud af bilen og klemte min arm i døren. Derefter ringede jeg til min far og bad ham komme og hente mig. Det gjorde han heldigvis, så der skulle gerne ligge både en politianmeldelse og en hospitalsjournal fra vores tur på skadestuen derefter. 

Derefter hentede Lee Penneys forældre ham hjem, men de ting, han fortæller at kunne huske fra stedet, spøger stadig:

- Jeg ville virkelig ikke tilbage. Der var ikke styr på noget som helst. Der var 12-årige, der gik i seng med hinanden. De voksne vidste, at det skete, men de gjorde ikke noget. Og der var medarbejdere, som mishandlede børnene. De slog dem og fastholdt dem uden grund. I dag ved jeg jo godt, at det ikke er ok at slå børn, og at det ikke er normalt, at voksne slår børn. Men dengang troede jeg, at det var helt almindeligt.

Børn & unge

Indkøb

Tilmeld dig nyhedsbrevet