Kommunerne kan ikke være sikre på at få en økonomisk indsprøjtning til at implementere de nye beredskabsanbefalinger for deres sårbare borgere.

Sådan lyder det fra minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V), som henviser til, at løftet i kommunernes serviceudgifter i de seneste to økonomiaftaler giver kommunerne den nødvendige økonomi.

- I den seneste økonomiaftale er beredskab nævnt som et område, hvor vi forventer, at kommunerne skal bruge flere penge, og det er netop derfor, at servicerammen er løftet så meget, som den er, forklarer han.

I foråret viste en rundspørge udført af DK Nyt, at kun en tredjedel af kommunerne havde et tredages nødberedskab for sårbare borgere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder.

Forsker i beredskab og samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg kaldte det dengang "et rigtig dårligt tegn", at kommunerne håndterede beredskabsopgaven så forskelligt.

- Serviceniveauet under en krise bør ikke afhænge af, hvor i landet du bor, sagde han og supplerede:

- Det er en konsekvens af fravær af nationale retningslinjer. I praksis betyder det, at kommunens forvaltning og de folkevalgte politikere inden for et budget aktivt skal vælge, om fx et bosted skal have en generator. Dermed kommer beredskabet i direkte konkurrence med andre ting, og der taber beredskabet tit.

En lokal prioritering

Hos KL er man glade for de nye anbefalinger, men også her peger man på, at der vil være forskel på kommunernes beredskab til sårbare borgere:

”Implementering af anbefalingerne vil betyde, at kommunerne skal ud og finde penge til fx generatorer, alternativer til låsesystemer mv. Hvis der var tale om krav, hvor der fulgte penge med, og ikke anbefalinger, ville det naturligvis betyde, at flere kommuner havde mulighed for at følge dem helt til dørs,” skriver Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg i en mail.

Dette ændrer dog ikke på Torsten Schack Pedersens holdning til, hvorvidt kommunerne skal have flere penge nu og her.

Tænker du, at det er rimeligt, at serviceniveauet under en krise kan afhænge af, hvor i landet man bor?

- Det er en lokal beslutning, hvor meget man vil prioritere til beredskabet til ens sårbare borgere, og jeg har stor respekt for, at kommunerne står for den opgave, siger ministeren og tilføjer:

- Jeg ved godt, at der er forskel på økonomien i de forskellige kommuner, men vi har sikret, at der er mere økonomi ude i kommunerne med de seneste økonomiaftaler.

I Hørsholm Kommune har velfærds- og kulturdirektør Jan Ramanathan Dehn tidligere efterlyst nationale retningslinjer, så kommunerne ikke skulle “fægte i blinde". 

Efter at have læst de i alt 22 sider fra ministeriet, kalder han de nye nationale anbefalinger for "en udmærket publikation", men peger også på den manglende finansiering som en udfordring.

- Vi kan godt skrive beredskabsplaner og øve os, men det kræver store investeringer at sikre den fysiske kapacitet. Det ligger uden for, hvad vi kan løfte alene, siger Jan Ramanathan Dehn og tilføjer:

- Når staten bruger milliarder på forsvaret, virker det underligt, at beredskabet ligger så langt nede på prioriteringslisten.

Opgaven er ikke ny

Jan Ramanathan Dehn understreger, at kommunen anerkender opgaven og arbejder videre med den, men han mener samtidig, at det ville være rimeligt, at staten anerkendte ansvaret økonomisk.

- Det undrer mig, at man på den ene side hæver beredskabsniveauet nationalt, men på den anden side ikke afsætter midler til kommunernes del af opgaven. Når staten beder kommunerne løse nye opgaver, plejer der at følge finansiering med, siger han.

Ifølge Torsten Schack Pedersen har kommunernes økonomiske forskelligheder ikke givet anledning til at sende flere midler, fordi opgaven med beredskabsplaner i bund og grund ikke er en ny opgave.

- Risikoen ændrer sig hele tiden, og derfor skal beredskabsplanerne selvfølgelig også afspejle det. Kravet om at have planer er ikke nyt, men indholdet skal tilpasses de aktuelle trusler, siger han.

Han påpeger, at flere af landets kommuner allerede er i gang med at tilpasse deres beredskabsplaner, mens andre kommuner har været “mere søgende”, og det er netop denne efterspørgsel, som ministeriet reagerer på med de nye anbefalinger. 

- Det er klart, at der selvfølgelig ligger en større opgave, hvis man som kommune ikke har haft fokus nok på beredskabsplanlægningen tidligere, siger ministeren.

Ingen minimumskrav i sigte

Fordi kommunerne allerede har en forpligtelse under beredskabsloven til at tage sig af sine sårbare borgere, afviser Torsten Schack Pedersen også, at han på et senere tidspunkt vil sætte et minimumskrav til kommunernes beredskab.

Faktisk er det også et ønske fra nogle af landets borgmestre, fortæller han.

- Jeg har talt med borgmestre, der netop har understreget, at de ikke ønskede at få trukket en "firkantet model" ned over hovedet, men ønsker frihed til at indrette beredskabsplanerne, så de passer til deres lokale organisering.

Grunden til, at I ikke kommer til at stille et krav, er det også for at undgå, at der så skal følge statslige udgifter med?

- Jeg mener, det rigtige er, at vi leverer svar på det, som kommunerne har efterspurgt. Det var klart fra kommunerne, at de ønskede en mere præcis beskrivelse af, hvad det er for nogle scenarier, der er de vigtigste at forberede sig på. Det har vi leveret, og vi har leveret anbefalinger til, hvordan man laver beredskabsplaner, så de tager højde for ens sårbare borgere, siger ministeren.

Penge på finansloven

Der er dog fokus på at sende flere penge i retning af det samlede beredskab i Finansloven 2026. 

Her fremgår det, at der afsættes 500 mio. kr. årligt i 2026 til 2029 til “en ramme til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Rammen vil blive udmøntet, så der opnås mest mulig effekt på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet.”

Kurt Houlberg, professor på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er ikke i tvivl om, at det ville give mening, hvis kommunerne fik del i nogle af disse millioner.

- Når kommunerne skal løfte en større del af vores beredskabsopgaver, ikke kun i forhold til de sårbare borgere, men generelt, så vil det give mening, at de også får nogle midler til det, siger han og fortsætter:

- Det kan meget vel være en del af de videre forhandlinger, at nogle af de nuværende anbefalinger kan blive til krav til kommunerne. I forlængelse heraf kan kommunerne få del i nogle af de midler, som man forventer at bruge på beredskab i de kommende år.

Ifølge Torsten Schack Pedersen kan kommunerne dog ikke være sikre på at få nogle af de 500 mio. kr.

En del af midlerne går til opfølgning på de nationale sårbarhedsanalyser, som bl.a. fokuserer på el, vand og kommunikation, forklarer han.

- Afhængigt af, hvad analyserne viser, vil vi også være klar til at sætte økonomisk ind der, hvor problemerne må være. Hvis det bliver identificeret som værende i kommunerne, kan kommunerne også komme i spil.

Hvem har ansvaret efter tre døgn?

I de nye beredkabsanbefalinger fremgår det, at kommunerne skal have en plan for deres mest sårbare borgere i tre døgn.

Ifølge Torsten Schack Pedersen er baggrunden for de tre døgn “den samme betragtning, som ligger bag anbefalingerne til os alle sammen”, og de følger samtidig EU’s beredskabsstrategi.

Ministeren understreger, at langt de fleste kriser, vi ser ind i, vil være håndteret inden for de første tre døgn. 

Men de tre døgn sikrer også en robusthed og vinder tid til, at myndighederne kan lave en plan, hvis krisen skulle vare længere. Hvilke myndigheder, der træder til hvornår, afhænger af krisen.

- Hvis der er stærke beredskabsplaner ude på den enkelte institution, undgår man, at andre myndigheder skal smide, hvad de har i hænderne og afhjælpe en potentielt meget alvorlig situation, fordi der ikke er taget højde for det derude, siger han og tilføjer:

- Jeg kan ikke sige, at det er myndighed X, Y og Z, der træder til. Det afhænger helt konkret af, hvad det er for en krisesituation, siger ministeren.

Har staten et medansvar, hvis en krise i en kommune varer længere end tre døgn?

- Ansvaret i forhold til at have beredskabsplaner og have ansvaret for at kunne håndtere det til hverdag, har kommunen også i en krisesituation. Det har kommunen uanset om krisen varer 24 timer, 72 timer eller længere tid, siger han.

Kommunerne har ansvaret

Ordlyden er den samme, hvis man spørger forsker og ekspert i samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg. Han kalder anbefalingerne et nyttigt værktøj, men advarer mod at se dem som et juridisk fripas:

- Loven er ikke ændret, og den siger stadig, at det i sidste ende er kommunalbestyrelsens ansvar at tage vare på borgerne under en krise. Når de tre døgn er gået, er ansvaret derfor stadig kommunens, siger han og supplerer:

- Hvis der kommer en krise, der varer to uger, kan kommunerne ikke bagefter sige, at de er ansvarsfri, fordi de gjorde det, der stod i anbefalingerne.

For kommunerne betyder det helt konkret, at 72-timersrammen ikke ændrer på deres forpligtelser, men giver en fælles reference, hvorfra planlægningen kan tage afsæt.

- Det giver mening at være forberedt på tre døgn, da det trods alt er bedre end ingenting. Men det flytter ikke noget ved det formelle ansvar, fastslår Rasmus Dahlberg.