Kommunernes budgetter for 2026 er gjort op, og med serviceudgifter på 336,7 mia. kr. og anlægsinvesteringer på 22,7 mia. kr. holder kommunerne sig inden for rammen.

– Når vi lægger alle 98 kommunale budgetter sammen, rammer vi jo så tæt på, som man overhovedet kan, siger KL’s formand Martin Damm (V) og roser kommunerne:

– Det har krævet, at nogle kommuner justerer ned, og at man anerkender det kollektive ansvar, der følger med aftalen.

Budgetterne viser et markant løft i serviceudgifterne i 2026, og pilen peger opad på stort set alle de store velfærdsområder – især ældreområdet samt børn, unge og voksne med særlige behov.

Løftet kommer i forlængelse af økonomiaftalen for 2026, hvor kommunerne fik 3,2 mia. kr. ekstra til service. Og den ramme har kommunerne i vid udstrækning valgt at udnytte, fortæller Kurt Houlberg, professor og forsker i kommunaløkonomi ved VIVE.

– Samlet set ser vi et større løft i kommunernes serviceudgifter, end vi har gjort i mange år. Det gælder på tværs af de store velfærdsområder, hvor der generelt budgetteres med højere udgifter i 2026 end i 2025, siger han.

Socialområdet trækker udgifterne op

Det område, hvor udgifterne stiger mest, er det specialiserede voksenområde, som dækker borgere med fysiske eller psykiske handicap og andre komplekse behov. Her budgetterer kommunerne med en samlet udgiftsstigning på omkring 1,4 mia. kr. sammenlignet med 2025.

Også på området for børn og unge med særlige behov er der lagt flere penge i budgetterne. Her er stigningen på ca. 0,7 mia. kr.

– Tallene afspejler, at det er områder, hvor budgetterne gennem flere år ikke har rakt, og hvor kommunerne har haft svært ved at overholde dem. Nu lægges der en væsentlig budgetvækst ind, men om den er tilstrækkelig til, at budgetterne holder i 2026, må tiden vise, siger Kurt Houlberg.

Ifølge Martin Damm er det specialiserede socialområde fortsat en af de største økonomiske udfordringer for kommunerne – også selv om budgetterne nu vokser.

– Vi har i mange år bøvlet med udgifterne på det specialiserede socialområde. Der er lavet aftaler om nye styringsmekanismer, men de er endnu ikke trådt i kraft. Det kan man tydeligt se i budgetterne, siger han.

Han peger på, at implementeringen af anbefalingerne fra den såkaldte Tranæs-rapport er et vigtigt skridt på vejen mod bedre styring på området, men også at et styrket tværkommunalt samarbejde er nødvendigt for at bremse udgiftsvæksten.

Flere ældre og flere skoleelever med særlige behov

Folkeskoleområdet ser også flere midler i 2026. Her stiger de samlede udgifter med omkring 0,6 mia. kr. på landsplan.

Det sker, selv om elevtallet samlet set ikke ændrer sig væsentligt, men fordi en større andel af eleverne har behov for støtte og specialtilbud, forklarer Kurt Houlberg.

På ældreområdet budgetterer kommunerne samlet set med omkring 1,1 mia. kr. mere i 2026. Men stigningen skal ses i lyset af, at der bliver flere ældre borgere.

– Når man tager højde for befolkningsudviklingen, er det ikke givet, at der bliver brugt flere penge pr. ældre. Men samlet set er der lagt flere midler ind i ældrebudgetterne, forklarer Kurt Houlberg.

Samtidig peger Martin Damm på, at økonomien kun er én side af udfordringen i kommunerne.

– Ét er at skaffe pengene, noget andet er at rekruttere personalet. Vi kommer til at mangle tusindvis af sosu’er, særligt på ældreområdet. Det er ikke en opgave, kommunerne kan løse alene, siger han og efterlyser et tæt samarbejde med Christiansborg for at komme i mål.

Forventer en god økonomiaftale

Selvom budgetterne for 2026 viser et markant løft i velfærden, forsvinder presset ikke.

Mens nye reformer, mangel på arbejdskraft og et stigende udgiftspres fylder, står en usikker geopolitisk situation også og banker på.

– Hvordan den geopolitiske situation kommer til at påvirke økonomien, tør jeg ikke spå om fire år frem i tiden. Det kan man dårligt gøre en uge frem lige nu, men der er ingen tvivl om, at det kommer til at påvirke dansk økonomi, siger Martin Damm.

Efter to år med gode økonomiaftaler og en finansminister, der på Kommunaløkonomisk Forum 2026 udtalte, at han regner med, at det bliver en ”fornuftig” aftale til foråret, tror Martin Damm stadig på det såkaldte sporskifte.

– Jeg har egentlig en forventning om, at det bliver en god økonomiaftale igen. Det vil være ærgerligt for en regering selv at afbryde det, når den to gange i træk har været med til at lave det her sporskifte,. Som dansk økonomi og beskæftigelse ser ud nu, er det muligt at lave en god økonomiaftale.

Når man står som KL-formand eller som borgmester og kigger mod så mange udfordringer i horisonten, hvordan bliver man så ved med at tro på, at løsningerne nok skal findes?

– Det lyder måske lidt kækt, men det er jo det, vi er valgt til. Jeg plejer nogle gange at sige, at hvis det var nemt, kunne de jo sende hvem som helst til det. Det er hele kernen i kommunestyret. Det er, at vi kan skabe en tryg ramme om danskernes hverdag, også når der er uro ude i verden, siger han og tilføjer:

– Det er det, der gør, at kommunestyret i Danmark er så unikt. Når man sammenligner med andre lande, har de meget svært ved hurtigt at sadle om og løse den type udfordringer, som danske kommuner kan.