Ressourcerne i det offentlige er knappe. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi løser opgaver smartere. Vi skal have fundet en løsning på det faktum, at vi i stigende grad kommer til at mangle arbejdskraft. Vi skal være færre administrative medarbejdere – samtidig med at der ikke nødvendigvis bliver færre opgaver.

Ja, der er nok at forholde sig til ude i kommunerne. Og midt i det hele står cheferne, som vi beder om at styre os igennem store reformer, øget fokus på beredskab, teknologisk udvikling med rekordfart – og så lige den almindelige drift ved siden af. Mon ikke mange ledere drømmer om et lille ”hack” til, hvordan de kan frigøre mere tid til at få løst alle de opgaver, der hober sig op?

Forleden hørte jeg om netop sådant et hack. Og det er hverken tryllestøv eller noget med AI. Det er faktisk ”bare” ledelse.

Måske har du hørt denne her formulering før: At ledelse ikke kun er noget, man er. Det er noget, man gør. Selvom det virker som en banal erkendelse, er den vigtig at tænke over i en tid, hvor mange offentlige ledere står med en ledelsesopgave, der for længst er blevet større end ét menneske.

Opgøret med den enlige heroiske leder var et gennemgående tema, da Djøf for nylig samlede over 200 offentlige chefer til lederdag. For det er tydeligt, at de oplever høj kompleksitet og højt tempo og bruger meget energi på at få hverdagen til at hænge sammen, tage beslutninger, løse konflikter og skabe retning og klarhed. Måske med en oplevelse af, at hvis ikke de selv griber bolden, så falder den til jorden.

”Fordi vi stadig her i 2026 forstår ledelse som en solopræstation og ser ledere som nogen, der skal have alle svarene og tage alle beslutningerne,” sagde ledelsesforsker Anders Trillingsgaard fra UKON, som var en af dem, der på lederdagen talte om, hvordan man kunne give ledere mere ledelseskraft. Men - og her kommer vi til hacket: – cheferne skal (øve sig på) at lægge tanken om ’sololedelse’ fra sig.

Giv mandat og ansvar

I mange organisationer sker der allerede langt mere ledelse, end vi formelt anerkender. Projektledere, koordinatorer og faglige nøglepersoner tager ansvar, prioriterer og får samarbejder til at glide - og det er der, hjælpen skal hentes. Dét er lederens hack.

I stedet for som leder at bruge al kraft på at tage alle beslutninger selv, så skal den bruges den på at udvikle andres ledelseskræfter og skabe rammerne for, at andre kan løse opgaven bedst muligt, forklarer Trillingsgaard. Og det handler ikke om at skubbe opgaver fra sig. Det handler om at give mandat dér, hvor indsigt og handlekraft er. Og om at give sig selv lov til ikke at være alene med alt. På den måde øger man ledelseskraften. Og øger styrker trivslen og kompetenceudviklingen hos medarbejderne.

Og det er afgørende vigtigt, for igen: Vi står midt i en tid, hvor det er tæt på umenneskeligt at kræve, at nogen skal have alle svarene og løse opgaverne alene. I bedste fald bliver løsningerne ikke så gode, som de kunne blive, i værste fald er der nogle ledere, der bukker under for presset.

Og det er ingen af os tjent med. Vi har brug for al den ledelseskraft, vi kan mobilisere i den offentlige sektor. Kommunale medarbejdere er dygtige, engagerede og enormt optagede af at løse opgaverne til gavn for borgerne. Det skal vi glæde os over. Understøtte. For ledelseskraften kommer, når vi sammen tager ansvar for at lykkes. Ingen kan alt alene – og det skal de heller ikke.