Vi ved ikke, hvad der blev ønsket. Vi ved ikke, hvad der blev sagt. Vi kender bare udfaldet. 

Sådan er det med fordelingen af udvalgsposter i byrådene.

Det er resultatet af en række mundtlige aftaler mellem politikerne internt i partierne. Derfor er der i konstitueringen af udvalgene indlejret en form for black box. 

Men efter konstitueringerne er kvinderne stadig overrepræsenteret i omsorgsudvalgene, og mændene i de tekniske udvalg.

Det overrasker ikke nogen. Hverken eksperterne, byrådspolitikerne eller interesseorganisationerne:

- Det er skægt, at de her forskelle i så vidt omfang består, siger Martin Bækgaard, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. 

Og der er intet, der tyder på, at kvinderne systematisk bliver undertrykt. Men hvorfor ender vi så igen og igen med at genskabe de traditionelle fordelinger?

Ifølge eksperterne skyldes det især, at mænd og kvinder interesserer sig for forskellige ting. Men måske foregår der også en vis selv-sortering blandt kvinderne, som er med til at fastholde de gamle mønstre. 

Mande- og kvindeudvalg

Tilbage i 2009 prøvede Martin Bækgaard og kommunalforsker ved SDU Ulrik Kjær at lette låget på den sorte boks.

De undersøgte, om kvinder systematisk udelukkes fra visse udvalg, særligt det magtfulde økonomiudvalg. 

De fandt ud af to ting. 

For det første: Køn spiller en rolle for, hvilket udvalg du ender i, og for, om du får en formandspost. Kvinder var underrepræsenterede i de tekniske udvalg og økonomiudvalgene og overrepræsenteret i børneudvalgene. 

For det andet: Kvinderne spillede selv en stor rolle i, at de endte, hvor de gjorde. De havde en tendens til at foretrække omsorgsudvalgene frem for de tekniske udvalg og økonomiudvalget.

Mændene foretrak de tekniske udvalg og var mere opsat på at komme i økonomiudvalget end kvinderne. 

Sådan så tingene ud i 2009, og selvom undersøgelsen er gammel, er der nogle mønstre, der ikke har ændret sig. 

I Kommunen.dk’s undersøgelse er kvinderne især repræsenteret i forebyggelses-, senior-, undervisning-, social- og sundhedsudvalgene. Hvorimod de udvalg med færrest kvinder var teknik-. plan- , by-, klima- og miljøudvalgene. De har alle under 30 pct. kvinder.

Hvorfor er det sådan?

I økonomiudvalget, som anses for det mest magtfulde udvalg, har der været en lille udligning mellem kønnene efter KV25.

37 pct. af byrådsmedlemmerne er nu kvinder, og 34,6 pct. i økonomiudvalgene er kvinder. Det sidste er en fremgang på 7,8 procentpoint siden sidste valg.

- Kvinder er ikke underrepræsenteret i økonomiudvalgene, men der er nogle faktorer, der gør, at de sjældnere sidder der: Anciennitet og erfaring for eksempel, fortæller Martin Bækgaard.

- Hvis du har siddet længe i kommunalpolitik, står du længere oppe på valglisten. Hvis du er mere priviligeret i dit parti, er der større sandsynlighed for, at du bliver valgt.

Men selvom der er flere gode forklaringer på forskellen, er kønnet stadig ikke ligegyldigt.

- Det spiller måske sammen med køn alligevel, fordi mænd står højere på listen og har været længere tid i kommunalpolitik.

Dermed har partierne en stor indflydelse på, hvordan kønsfordelingen ender. Både fordi rækkefølgen på listerne påvirker, hvem der kommer ind, og fordi spidskandidaterne oftere ender med en formandspost i udvalgene.

Eva Sørensen, professor på Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, har også et bud på, hvad der ellers befinder sig inde i den sorte boks, udover forskellige interesser og interne magtkampe. 

Hun mener, at der er en vis grad af selv-sortering hos kvinderne.

Èn ting er, at kvinderne kan have en særlig interesse for omsorgsudvalgene, en anden ting er, at det kan føles trygt og velkendt for dem at melde sig til et udvalg, som de ved meget om i forvejen, mener hun. 

- Kvinderne skal turde gå efter de poster, de vil have, men også have mod til at træde ind i et udvalg, de ikke ved så meget om, og tro på, at det kan de sagtens. Det er det, mændene gør.

Bløde og hårde udvalg?

Nogle kalder omsorgsudvalgene for ‘bløde’ udvalg og teknikudvalgene for ‘hårde’ eller ‘tunge’ udvalg.

- Det skal man være påpasselig med. Sådan noget som beskæftigelse og sundhed og skole- og børneudvalg er tunge poster i forhold til budgetter. Så man skal ikke sige, at det er lette poster, siger Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. 

Derudover er vælgerne meget interesserede i netop omsorgsudvalgene. Inden KV25 var ‘sundhed’ et af de vigtigste emner for vælgerne. Eva Sørensen mener derfor, at det er forkert at undervurdere netop de udvalg, vælgerne interesserer sig for. 

Inden KV25 viste f.eks. en undersøgelse foretaget af Momentum, at kvinder i højere grad end mænd lægger vægt på sundhed, ældre, daginstitutioner, og sociale tilbud. 

Til gengæld har mænd mere fokus på skat, erhvervsudvikling, trafik og kultur- og fritidstilbud end kvinder. 

Men en vis diversitet i både de ‘bløde’ og ‘hårde’ udvalg er at foretrække. Det er alle forskerne enige om.

Fordi vi har udvalgsstyre, har de politiske udvalg relativt meget at sige i dansk kommunalpolitik, forklarer Martin Bækgaard.

Det er i udvalgene, sagerne forberedes, og selvom den endelige beslutning træffes i byrådet, er det ifølge ham ofte et gummistempel. 

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der sidder i dem. 

Når de tilmed udgøres af så få – ofte fem til syv personer – betyder det noget, hvilke erfaringer og interesser de bærer med sig, og det hænger bl.a. sammen med køn.

Hvis udvalg alene sammensættes på baggrund af interesse, er der en risiko for, at medlemmernes særinteresser og særlige måde at se verden på ikke er repræsentativ for byrådet, påpeger Martin Bækgaard – også i forhold til køn.

Så selvom det ikke nytter at have nogen siddende i et udvalg, som er fuldstændig uinteresseret i området, kan det være godt at have et vist spænd af interesser repræsenteret.

Det mest magtfulde udvalg

Men ét udvalg skiller sig ud. I økonomiudvalget kan kønsfordelingen have en særlig betydning. 

- Økonomiudvalget har mere gennemgribende indflydelse, fordi det påvirker alle andre udvalg. Der synes jeg, man kan tale om en tung post. Og der skal man være særligt opmærksom på, om kvinder er repræsenteret, siger Helene Helboe Pedersen.

Bettina Ugelvig (S) er viceborgmester i Furesø, og hun sidder som den eneste kvinde i kommunens økonomiudvalg. Kønsfordelingen er ikke gået hendes næse forbi. 

- Jeg er ikke specielt fokuseret på køn og tror ikke, at kvinder tænker fuldstændig anderledes end mænd. Men det gør jo noget ved et udvalg, når der sidder mænd, der stort set ligner hinanden, side om side, siger hun. 

Hun prøver at bruge sin stemme i udvalget strategisk og regner med, at hendes ord kan få endnu mere gennemslagskraft i økonomiudvalget, når hun udtaler sig som den eneste kvinde. 

Men Bettina Ugelvig har ikke svært ved at få øje på de andre kvinder i byrådet, som hun ved gerne ville have siddet i økonomiudvalget sammen med hende.

- Jeg tror, at mændene har stået ret stejlt på, at det var dem, der skulle i økonomiudvalget.