Onsdag formiddag kunne minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) præsentere den længe ventede beredskabsaftale efter et bredt forlig på Christiansborg. 

Aftalen mødte dog hurtigt kritik af det manglende fokus på de kommunale beredskaber – selv fra aftalepartierne. 

- Det er en fin start, men jo ikke nær nok. Vi kan tydeligt høre på regeringens egen kriseretorik, at vi står i en alvorlig situation, og derfor er det en lille smule mærkeligt, at vi har skullet trække regeringen til truget, lød det eksempelvis fra beredskabsordfører Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Beredskabsaftalen blev ligeledes modtaget med begrænset begejstring hos KL: 

- Med dagens aftale, humper vi af sted, men vi har brug for begge ben, hvis vi skal løse de mange udfordringer, vi står med, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg. 

Også Danske Beredskaber ærgrer sig  over, at man med aftalen misser en oplagt mulighed for at løfte de lokale beredskaber: 

- Staten har ikke løst noget som helst med dagens aftale. Der er ikke flyttet et eneste komma i nogen lovtekster, og vi står præcis det samme sted, som vi gjorde før dagens aftale, siger Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber. 

- Hvis man gerne ville skabe et sammenhængende beredskab, så kan man undre sig over, at det udelukkende er en statslig aftale, og at kommunerne ikke er omfattet. 

Han går videre med kritikken af dagens aftale, som han ikke mener gør noget for beredskabernes evne til at rykke ud til nye hændelser, selvom der bliver tilført mere end 600 mio. kr. til området:

- Det er os, der står for alle indsatserne i dag. Vi kan ikke sige, at vi ikke vil rykke ud til en hændelse, fordi staten nu har fået tilført flere midler. Den forpligtigelse er ikke løftet værk, og vi er nødt til at fortsætte som vi plejer, men uden at noget er blevet styrket, siger Jarl Vagn Hansen og tilføjer: 

Haster med handling

For nylig fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at vi ikke længere lever i en fredstid. Også på dagens pressemøde fremhævede Torsten Schack Pedersen, at klimaforandringer og et ændret trusselsbillede bidrager til de mange udfordringer beredskabet står med. 

Men netop med den alvorlige baggrund in mente, ærgrer det Johannes Lundsfryd Jensen, at de kommunal beredskaber fortsat må vente på oprustning: 

- Truslerne venter ikke på nye forhandlinger. Det er en misset chance for at styrke vores beredskab, før vi står med den næste hændelse, og det er os, borgerne ser mod, når hændelsen er ude, siger han. 

Det samme vurderer Jarl Vagn Hansen, som ikke mener, at styrkelsen af det statslige beredskab ændrer på, at det er de lokale beredskaber, som står med ansvaret. 

- Vi er ude ved alle hændelser, og så er det i to pct. af tilfældene, at vi har brug for assistance fra et naboberedskab eller et statsligt, men det ændrer ikke på, at vi er derude hver gang, hvor vi står i spidsen for indsatsen fra start til slut. 

Derfor mener Johannes Lundsfryd Jensen heller ikke, at dagens aftale ændrer noget substantielt for det beredskab, som borgerne oplever det: 

- Der er blevet foretaget nogle opjusteringer af det statslige beredskab, og det kan jeg ikke sige noget dårligt om, men der hvor det virkelig gælder for borgerne, der kommer man ikke til at kunne mærke nogen ændringer. 

- Tværtimod går vi mod en tid, hvor vi forventer flere og mere alvorlige cyberangreb og en tid, hvor klimaforandringerne rammer oftere og hårdere, og hvis der ikke sker noget, ser vi ind i en gradvis forringelse af beredskabet for borgerne, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Penge havde været brugt bedre lokalt

Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 608 mio. kr. i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 mio. kr. årligt frem til og med 2033. 

Blandt initiativerne i aftaler er blandt andet, at investeringer i specialiseret klimamateriel, penge til flere øvelser, styrket borgerrettet kommunikation, styrket cybersikkerhed og mere uniformeret personel, der skal assistere de kommunale beredskaber ved “komplekse og voldsomme vejrhændelser”. 

Selvom Jarl Vagn Hansen kan glæde sig over en række af tiltagene, mener han ikke, at pengene til fx flere øvelser kommer de lokale beredskaber til gode: 

- Det er fint, at der nu er afsat flere penge til øvelser, men det gælder kun staten selv. Vi har ikke en rød reje eller en bøjet femmer til at deltage i tværgående øvelser. 

Ligeledes kritiserer Jarl Vagn Hansen, at der mangler tiltag, der skal styrke sammenhæng og samarbejde mellem det statslige og det kommunale beredskab. 

- Indtil videre er det bare ord på et stykke papir. Der er nogle få tiltag, som at de kommunale beredskaber skal høres i forhold til indkøb af klimamateriel. Så kan man i øvrigt spørge hvorfor vi ikke allerede i dag bliver det. 

- Det skaber ikke nogen sammenhæng, at staten nu får en ny pumpe. Det er hvertfald en meget ensidig sammenhæng, siger han.  

På pressemødet blev Torsten Schack Pedersen forholdt kritikken af de manglende midler til de kommunale beredskaber. 

Ministeren henviser til, at der vil blive indkaldt til nye forhandlinger for de lokale beredskaber, ligesom man vil nedsætte en kommission, der skal undersøge udfordringsbilledet og samarbejdet mellem de forskellige instanser. 

Derudover mener han, at man med dagens aftale har investeret, hvor man får mest for pengene, og at det statslige beredskab kan assistere de kommunale, når fx voldsomt vejr rammer kysterne.

- Stormfloder rammer ikke både de vestlige og de østlige kyster på samme tid, pointerede ministeren på pressemødet. 

Den logik giver Jarl Vagn Hansen dog ikke meget for. 

- Med respekt for at ministeren selv er økonom, så er det ikke et argument, som holder. Der er noget, der hedder kapacitetsudnyttelse af omkostninger, og det man lægger op til her, er, at man ikke investerer i det beredskab, som oftest er i brug, siger han.

Svært at få inddraget kommunerne i forhandlinger

En af dem, der kritiserede det manglende fokus på de kommunale beredskaber ved præsentationen af aftalen, er Lise Bech, beredskabsordfører for Danmarksdemokraterne: 

- Det er en fin “lille” aftale, vi har indgået i dag, og det er en god start, men der mangler rigtig meget i forhold til de kommunale beredskaber, fortæller hun. 

Forhandlingerne om beredskabsaftalen har været lange, og Lise Bech lægger ikke skjul på, at netop spørgsmålet om de kommunale beredskaber har været med til at trække forhandlingerne i langdrag. 

- Det har været noget, som vi har arbejdet meget hårdt for at få med i aftalen, men hvor der er meget, som ikke har kunne lade sig gøre. Da vi så kunne se, at vi ikke kunne få noget med for de kommunale beredskaber, forsøgte vi at få tilføjet i starten af aftaleteksten, at det var en aftale for det statslige beredskab, men det kunne heller ikke lade sig gøre, siger Lise Bech. 

I stedet skal forhandlingerne om de kommunale beredskaber tages op i forbindelse med økonomiforhandlingerne. 

- Der har nok siddet nogen et sted og trukket i trådene for, at det skal indgå i en overordnet forhandling, kommenterer Lise Bech. 

Johannes Lundsfryd Jensen ærgrer sig ligeledes over, at forhandlingerne om de kommunale beredskaber, nu bliver kædet sammen med de generelle økonomiforhandlinger, da det øger risikoen for, at det kan blive andre velfærdsopgaver, som kommer til at skulle finansiere oprustning for beredskaberne.

- Der er som regel en pose penge at forhandle om, og de kan så enten gå til skole, ældre eller i dette tilfælde beredskab. Det er jeg ked af, at man ikke særskilt har ønsket at give området et løft. Jeg håber og tror på, at der kommer ekstra penge, så man ikke er nødt til at finde pengene i velfærden.

Danske Beredskaber vurderer selv, at der skal afsættes omkring 1,3 mia. kr. for at de kommunale beredskaber er klædt på til de kommende udfordringer.  

Danmark er det land i EU, der bruger den mindste andel af bnp på beredskabet. Danmark brugte ifølge tal fra Eurostat 0,077 pct. af bruttonationalproduktet på beredskabet i 2022. Det svarer til knap 2,2 mia. kr. I 2013 var det ca 2,7 mia. kr.