Sammenpresset sne havde sat sig fast som is på stier og fortove og udfordrede deltagerne på vej mod Aalborg Kongres og Kultur Center, rammen for Kommunaløkonomisk Forum 2026.

Men turen over de glatte overflader er ikke den eneste balancegang, som kommunale politikere og medarbejdere må mestre.

Årets KØF markerede starten på et nyt budgetår, men også en ny fireårig byrådsperiode, hvor kommunerne står overfor en mere krævende virkelighed end tidligere.

Inde i kongrescentrets store sal havde deltagerne så småt fundet sig tilrette på deres tildelte pladser. En konstant summen fra samtaler på kryds og tværs af usynlige kommunegrænser blev afløst af de første klavertoner, der bød op til fællessang.

Kære linedanser udspændt / Ligger foran dig / Selve livet / Du fik givet / Gå nu kun din vej / Du må turde træde ud / Hvor dit liv kun er dit / Det briste eller bære må / Dette ene skridt /

Økonomien i en forandret verden

En ny virkelighed venter de nye byråd. Verden er i forandring både indenlands og udenlands, og det betyder, at rammerne for den kommunale økonomi kan ændre sig markant.

Ifølge Kurt Houlberg, professor og forsker i kommunal økonomi ved Vive, fylder den internationale dagsorden mere end tidligere, når man ser på kommunernes økonomiske råderum.

– Vi har været velsignet med, at hver gang Finansministeren har åbnet låget på statskassen de seneste år, er det økonomiske råderum blevet større. Men det er ikke givet, at det vil fortsætte sådan, siger han.

Især øgede udgifter til forsvar og sikkerhed kan komme til at stå i direkte konkurrence med velfærdsudgifterne.

– Spørgsmålet kan meget vel blive, om pengene skal bruges på krudt og kugler eller på velfærd, siger Kurt Houlberg.

Nationalt er der også udfordringer og opgaver på horisonten. Kommunerne rammes af en decideret reformstorm – og skyggerne fra en kommende udligningsreform begynder allerede at trække spor, selvom den først ventes klar fra 2029.

– Udligningsreformen vil kommunerne om ikke andet komme til at bruge opmærksomhedsressourcer på, samtidig med at de vil forsøge at sætte deres præg på den, forklarer han.

Dykker man ned i kernevelfærden, peger udviklingen i de kommende år i høj grad i samme retning som hidtil.

Den demografiske udvikling fortsætter med flere ældre – ikke mindst flere ældre ældre – samtidig med, at der også bliver flere børn mange steder i landet. Det lægger pres på både økonomien og rekrutteringen af medarbejdere.

Derudover forventes et fortsat stigende pres på det specialiserede socialområde og på folkeskolen, hvor flere børn har behov for særlige indsatser.

– Der er ikke noget, der tyder på, at de problemstillinger ændrer sig grundlæggende i de kommende år, understreger Kurt Houlberg.

En kommune i den nye virkelighed

I Nyborg Kommune mærker man allerede den nye virkelighed. Selvom det sidste punktum i budgettet for 2026 blev sat for få måneder siden, står det klart, at der vil mangle penge.

Budgetopfølgninger i 2025 har vist, at stigningen i bl.a. udgifterne på det specialiserede socialområde og ældreområdet har været langt højere end forventet – og hvis udviklingen fortsætter, vil det kun medføre et yderligere udgiftspres i de kommende år. 

Der skal findes et råderum på 72,1 mio. kr. i 2026 voksende til 217,3 mio. kr. i 2030.

– Allerede sidste år lagde vi 80 mio. kr. ekstra ind i budgettet på grund af udgiftsstigninger, fortæller borgmester Kenneth Muhs (V) og tilføjer, at det er kommunens solide likviditet, der har gjort det muligt at absorbere udgiftspresset.

Men det er ikke en holdbar løsning:

– Vi kan ikke blive ved med at tage ekstra penge fra vores likviditet. Vi har også nogle ting, vi gerne vil med den – blandt andet investeringer i udvikling, så vores indtægter også stiger, siger han.

Til trods for to års gode økonomiaftaler, har indtægtsgrundlaget ikke kunnet finansiere det faktiske udgiftsbehov i Nyborg Kommune, fordi det løbende bliver udhulet af diverse modregningsordninger i bloktilskuddet. Bl.a. på grund af stor vækst i indtægterne i andre kommuner – såsom skattestigninger, selskabsskatter, ejendomsskatter, selvbudgettering osv.

Kommunen tager derfor konsekvensen og begynder arbejdet på en langsigtet handleplan med forslag til gennemgribende omlægninger af kommunens økonomi. Både medarbejdere og borgere kommer til at mærke konsekvenserne af besparelser og effektiviseringer.

– Jeg ser det som rettidig omhu, at vi sætter det i gang nu. Vi tør simpelthen ikke vente og håbe på, at en ny udligningsreform alene kan klare det. Vi bliver nødt til at kigge på hele værktøjskassen, siger Kenneth Muhs og understreger:

– Det er en meget svær opgave, og den kalder på, at vi som lokalpolitikere går ud og viser mod ved at tage opgaven på os nu, for den bliver ikke mindre svær, hvis vi venter.

Den kommunale superkraft kan klare det

Kommunalforsker Ulrik Kjær lægger ikke skjul på, at kommunerne går fire svære år i møde, men han har også et klart budskab.

– Tag det roligt. Det kan godt være, at alting er lidt vildere, end det plejer at være, men det er ikke sådan, at den kommunale superkraft ikke kan klare det.

Inde i Aalborg Kongres og Kulturcenter bar pianisten fællessangen, som fyldte lokalet. Et kor af 1.600 kommunale medarbejdere og politikere stemte i med blikket rettet mod teksten på den store skærm.

Tro blot ikke / Dansen kun er let / Og en dag gør livet ondt / Det ved jeg at det vil / For livet er et liv på trods / Ud af sorgen vokser lykken / De stærkeste rødder har træ'r i blæst /

Ifølge Ulrik Kjær har kommunestyret gang på gang vist, at det kan omstille sig – fra reform til reform og fra udfordring til udfordring. Det skyldes ikke mindst det, han kalder kommunernes tæt-på-styrker: Frihed, forskellighed og innovation.

Men styrkerne rummer også store dilemmaer, som lokalpolitikerne kommer til at bokse med de næste fire år – især fordi der på mange måder er opstået en ubalance.

Friheden kan blive for stor. En voksende forskellighed mellem kommunerne kan skabe ulige vilkår. Og innovation kan tage over og presse den daglige, velfungerende drift.

Det helt centrale spørgsmål kommer derfor til at handle om, hvem der ved bedst, forklarer Ulrik Kjær.

– Der er hele tiden nogen, der mener, at de ved bedre. Og det bliver en diskussion, vi kommer til at tage igen og igen: Kan vi hele tiden bare sige, at kommunerne ved bedre end staten?, siger han og påpeger, at det i andre tilfælde er de fagprofessionelle eller borgerne, der ved bedre end kommunerne eller staten. 

Problemløseren og forventningernes pris

Kommunernes evne til at løse alverdens udfordringer skaber også en anden problematik: Høje forventninger fra borgerne, fortæller Ulrik Kjær.

– Hver gang der dukker et nyt problem op, har vi fundet ud af, at kommunerne er et godt sted at lægge opgaven. De er driftssikre, innovative og kan tilpasse sig lokalt. Men når man gør det over mange år, skaber det også forventninger, siger han.

Resultatet er, at mange borgere i dag ser kommunen som den naturlige problemløser, uanset om det handler om affald, ensomhed blandt unge eller snedækket veje.

Fænomenet noterer Susanne Ekman, forsker og lektor ved RUC, i sin forskning.

I forsøget på at løse det uendelige, mister kommunerne evnen til at løse det grundlæggende.

– I et forsøg på ikke at skuffe sætter kommunerne ting i værk, som er urealistiske. Vi har etableret en bane, hvor forventningerne er så høje, at præmissen er, at kommunen vil komme til at svigte, og at borgerne vil blive svigtet, siger hun.

Opsætningen afføder flere problematikker og mere svigt, fordi de borgere, der har mest behov for hjælp, ender med at gå under radaren.

– Jeg er bekymret for vores fremtidige universelle velfærdssystem, siger hun og fortsætter:

– Vi skal turde have den svære samtale, som handler om at redefinere kontrakten. Vi har alle et ansvar for, hvordan vi fordeler afsavn og tab.

Følge hjertet / Uforfærdet / Sige ja og nej / Verden spørger tit hvordan / Og alt for lidt hvorfor / 

Borgerne skal have mellemregningerne

Ulrik Kjær er enig i, at det er nødvendigt at have den svære samtale med hinanden i kommunerne og med borgerne. For åbenhed kan være en del af løsningen.

– Man er nødt til at give borgerne mellemregningerne. Vi kan godt korte sagsbehandlingstiden ned, men så koster det noget andet. Eller vi kan godt give flere penge til idrætsfaciliteter, men så er der noget andet, der ryger, siger han.

Forventninger handler ikke kun om serviceniveau, men også om tempo. For eksempel forventer mange, at sneen er ryddet med det samme, eller at kommunen står klar med fuld kapacitet, når noget uventet sker, understreger han:

– Vi forventer, at kommunen står standby og er klar den dag, vi får brug for det.

Når forventningerne løber fra ressourcerne, kræver det, at nogen påtager sig den upopulære rolle og siger fra.

– Der skal nogle kedelige, sindige typer til, som også snakker tingene lidt ned en gang imellem. Det er også kommunalpolitikernes pligt at sige, at det er svært, og at der ikke er råd til det hele, siger han.

Ifølge ham er det en nødvendig – men ofte utaknemmelig – del af det kommunalpolitiske ansvar.

Kommunen er os alle sammen

Tænk at få balancekunst / Så helt ufatteligt / At modtage sin stang og snor / Ganske kvit og frit /

Omlægningen af Nyborg Kommunes økonomi gør det nødvendigt at tage den svære samtale i byrådet, med kommunens ansatte og med borgerne, forklarer Nyborgs borgmester Kenneth Muhs.

Noget politikerne allerede har været i gang med i den forgangne periode, hvor der er blevet afholdt borgermøder om kommunens meget høje serviceniveau på ældreområdet.

– Vi har talt om, at der i fremtiden kommer en situation, hvor vi bliver nødt til at se på de ydelser, der ikke er lovpligtige, og som vi muligvis skal have andre aktører til at løfte, forklarer han og peger på frivillige organisationer, som kommunen samarbejder med, heriblandt Røde Kors og Ældresagen.

Og han oplever generelt, at der er forståelse fra alle kanter.

– Folk er godt klar over, at indtægter og udgifter skal passe sammen, så jeg oplever at der er større forståelse, og jeg har en forhåbning om, at den forståelse er større fremadrettet, siger han.

Selvom de store og svære opgaver fylder ude i horisonten, mener Kenneth Muhs, at det er vigtigt at holde fokus på de positive ting i hver enkelt kommune, fordi det kan holde modet oppe i de kommende fire år.

– Vi skal passe på med, at vi ikke kommer til at grave os ned i et hul. Der sker nogle vanvittige ting ude i verden, og vi har udfordringer i kommunen, men der er kommet rigtig mange gode tiltag og indsatser til i samme periode, siger han og tilføjer:

– Grundlæggende har vi en dagligdag i Danmark med rigtig mange muligheder, som så mange mennesker rundt i verden ikke er givet.

Han påpeger samtidig, at den store diskussion på kernevelfærdsområderne også handler om, at kommunerne skal passe på med at smøre løsningerne for bredt ud i fremtiden – men fokusere indsatsen, hvor behovet er størst.

– Vi skal huske, at kommunen, det er os alle sammen, ikke kun politikere, men også borgere og virksomheder, og der er mange udfordringer, vi kan løse i fællesskab.

De sidste klavertoner ebbede ud i den store sal i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Uanset om du nu tror det / Så ved jeg / At lyset brænder for dig / Og kigger du op er der nok en vej /

Klapsalver tog over. Sangteksten på skærmen forsvandt, og rundt om de lange bordene blev de sidste computere, notesblokke og kuglepenne fundet frem, mens blikkene rettede sig mod scenen. Nu var det tid til første oplæg.