I januar stod S-borgmestre i Ishøj, Brøndby og Rødovre frem i DR og sagde nej tak til flere ukrainske flygtninge. 

Mens integrationsopgaven er blevet for stor for de tre kommuner, går det strygende i den anden ende af landet.

- Jeg kan ikke sige, hvor vores overligger går, men vi har plads til flere, siger Lemvigs borgmester Jens Lønberg Pedersen (K). 

Går godt i spænd med vestjyske værdier

- Jeg kan sige med stolthed i stemmen, at vi har været glade for vores ukrainere, og jeg tror også, at de er glade for os. 

De blender ind. De er stille og rolige og går godt i spænd med de vestjyske værdier, fortæller han. 

I Ringkøbing-Skjern er oplevelsen den samme.

- Kulturelt ligner de meget os danskere, de vil gerne forsørge sig selv og integreres, siger borgmester Lone Andersen (V).

97 pct. er selvforsørgende og størstedelen bor i egen bolig. 

Nogle har sågar købt hus, fortæller borgmestrene.

- Vi er glade for dem, det er helt sikkert, siger Lone Andersen. 

Som fraflytterkommune med faldende børnetal har det heller ikke krævet store investeringer at få plads til de nye børn i daginstitutioner og skoler, tværtimod. Tilgangen har endda betydet, at mere end én lukningstruet skole har fået nyt liv og ikke længere er i farezonen. 

Også for arbejdsgiverne er de fordrevne en gevinst. 

- Landbruget er glade for ukrainere, de er flinke og omgængelige. Vi kan ikke rigtig undvære dem. Vi hungrer i den grad efter arbejdskraft herude, siger Jens Lønberg Pedersen.

Men står det til ham, skal der mere til. 

- Jeg kunne godt ønske mig, at vi som samfund ikke bare udnyttede deres arbejdskraft, men fik dem ind i samfundet. 

Det kræver, at de lærer dansk, mener han, og at civilsamfundet træder til.   

 

I Ringkøbing-Skjern har Lone Andersen også indtryk af, at lokalsamfundene inviterer deres nye medborgere med, når der er høst- eller byfest og andre aktiviteter.

Som hun ser det, er det en central del af at blive integreret, arbejde gør det ikke alene. 

- Det er vigtigt at være en del af fællesskabet og få en omgangskreds og være social. Så er man først fuldt integreret, siger hun.

Flere unge og nye udfordringer

Integration kan også være viljen til at leve et selvstændigt liv, mener Viborgs borgmester Katrine Fusager Rohde (V).

Og det oplever hun, at de ukrainere, der gennem årene er kommet til kommunen, har. 

Det er formentlig én af grundene til, at hendes forgænger Ulrik Wilbek (V) sidste år over for DR betegnede dem som en decideret ressource for kommunen. 

Det er de stadig, fortæller Katrine Fusager Rohde.

Af de i alt 1.392 ukrainske statsborgere, som kommunen huser, har ca. 1.025 borgere ophold efter særloven. 81 pct. af de jobparate er i beskæftigelse.

Til forskel fra tidligere kommer der nu flere unge, som for første gang skal stå på egne ben. Det kræver en anden form for støtte, men mentaliteten er den samme.  

- De er ofte positive og vil gerne have job og egen bolig og gå på sprogskole. De er meget motiverede for at arbejde, siger borgmesteren.

Andre uddanner sig. 

For tiden går 37 på en ungdomsuddannelse, mens 23 er i gang med anden uddannelse. 

 

Man kan godt se, at dem, der kommer nu, er mere påvirkede af krigen, end dem, som er kommet tidligere, fortæller Katrine Fusager Rohde. Det giver udfordringer, man ikke så de første år, som der skal tages højde for i integrationsindsatsen. 

Men det får ikke borgmesteren til at ryste på hånden. 

- I et samfund som det danske skal vi kunne rumme mennesker, der er fordrevet fra deres hjemland, siger hun. 

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at nye flygtningegrupper påvirker den høje beskæftigelsesgrad i Lemvig (97 pct.). 

- Vi har ikke set en nedgang. Jeg havde frygtet det, når der kom nogen med større ar på sjælen end i de første år, siger Jens Lønberg Pedersen.

I Ringkøbing-Skjern oplever Lone Andersen ikke nogen videre forskel på dem, der kommer nu sammenlignet med tidligere. Langt de fleste vil gerne arbejde og klare sig selv. 

- De sidder ikke på hænderne, de gør noget, siger hun. 

Netværk gør det nemmere

Når det er gået så godt, som det er, med at få integreret de ukrainske flygtninge, skyldes det ifølge borgmestrene bl.a., at de i forvejen havde ukrainske borgere i befolkningen.

- Vi havde nogle ressourcer, der kunne hjælpe med det sproglige, siger Katrine Fusager Rohde (V).

I Viborg gav det f.eks. mulighed for at samle ukrainske børn i institutioner, hvor de kunne blive mødt på deres modersmål. Tilsvarende fik én folkeskole den primære opgave med at tage imod de ukrainske elever. 

- Når børnene har det godt, er det også nemmere for forældrene at søge ud på arbejdsmarkedet, siger borgmesteren.

Til at begynde med brugte man i Ringkøbing-Skjern en privat aktør til at yde støtte og vejledning til ukrainske jobsøgende. Nu finder mange selv arbejde gennem deres netværk. 

- Det gør det nemmere, når de også i netværk hjælper hinanden, siger Lone Andersen. 

Artiklen fortsætter under kortet...

At man i Lemvig længe har kæmpet med en negativ bosætningsspiral betyder også, at man fra begyndelsen har set med positive øjne på nye borgere. 

Og så kan små samfund noget, som større byer ikke kan, påpeger Jens Lønborg Pedersen. Hvis ikke man decideret bekymrer sig om hinanden, så kender man i hvert fald hinanden. 

- Jeg havde en kammerat, der boede i Aarhus, som var imponeret over, at jo længere der er mellem mennesker fysisk, jo tættere på hinanden er de mentalt, fortæller han og giver et eksempel:

En nabo kører gerne to kilometer for at komme og sige goddag eller stille en flaske rødvin eller kaffe på trappen.

Og når det kommer til ukrainerne, så hjælper det nok også, at de på lange stræk minder om vestjyderne.

- Vi kan se os selv i dem, siger han.

- Jeg tror, de i sjælen passer som fod i hose med de øvrige borgere. 

Mod til at tage opgaven

For borgmestrene i Ishøj, Brøndby og Rødovre er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt de vil tage flere ukrainere, de kan ikke.  

- Jamen, jeg tænker, at de andre kommuner har bedre plads, og de har også et mindre pres i forhold til den generelle integrationsopgave. Så jeg tror, vi som samfund kan give en væsentlig bedre integration, hvis de kommuner, der ikke løfter så stor en opgave lige nu, påtager sig en lidt større del af ansvaret, sagde Ishøjs Merete Amdisen (S) til DR.

Om Ringkøbing-Skjern Kommune gerne vil tage imod nogle af de ukrainere, som de tre hovedstadskommuner helst vil være fri for, svarer Lone Andersen ikke direkte på.

- Jeg tror, det er et fint flow, der er nu, lyder det.

For tiden dækker det over én til to ukrainere om ugen. De fleste har de allerede et job, når de kommer.

Borgmesteren understreger, at hun ikke vil lave en ‘Angela Merkel’ og citeres for “wir schaffen das”. I stedet siger hun:

- Vi løser den opgave, der er. 

Viborgs Katrine Fusager Rohde er mere klar i spyttet. Hun mener godt, at kommunen kan klare nogle ekstra.

- Vi skal altid være åbne for at tale indbyrdes i kommunerne om hvilke opgaver, vi skal løfte, siger hun. 

Selvom der kan være oversete udfordringer, og det ikke nødvendigvis fortsætter med at gå så glat, som det har gjort hidtil, ændrer det ikke på hendes holdning: 

- I en situation som denne skal vi have modet til at tage opgaven alligevel. Vi skal ikke sige stop, fordi vi muligvis kan se andre udfordringer.