1,3 mia. kr. er der blevet afsat i en ny fireårig aftale mellem regeringen og Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner til kystbeskyttelse af en 112 kilometer lang strækning langs Vesterhavet. 

De fire vestjyske borgmestre glædede sig over aftalen med staten, og fremhævede det stærke samarbejde mellem kommunerne og staten i beskyttelsen af vestkysten. 

Med aftalen  tager staten hovedparten af regningen – ca. 1,17 mia. kr. – mens kommunerne skal dække de resterende 130 mio. kr. 

Og netop den fordeling mellem stat og kommune vidner om, at staten nu har stemplet ind og taget ansvaret på sig, mener Sebastian Mernild, professor og leder af SDU Climate Cluster. 

- Jeg synes fordelingen er rimelig, da den viser, at det er en opgave, som staten også selv anser som et nationalt anliggende. 

Aftalen kommer i forlængelse af sidste års accelerationspakke, hvor staten gik ind i kampen for at beskytte de danske kyster med både økonomi og støtte til de tekniske forundersøgelser. 

Sebastian Mernild sammenligner udgifter til kystbeskyttelse og klimatilpasning med de stigende udgifter til forsvar og national sikkerhed. 

- Det lyder måske voldsomt, men med de stigende havniveauer kommer vi til at se flere og mere voldsomme stormfloder med store udfordringer. Ikke bare i forhold til infrastruktur, men også socialt og for vores nationale sammenhængskraft. 

- Det kræver en sammenhængende og langsigtet strategi, som det er meget naturligt, at staten sætter sig i spidsen for. Det vil være en utopi at tro, at det er udfordringer, som kommunerne kan løse alene, og det er derfor positivt, at staten har meldt sig på banen, siger Sebastian Mernild. 

Komplekse udfordringer venter

Allerede sidste efterår blev der afsat mere end 300 mio. kr. til sandfodring på vestkysten, og staten og de lokale kommuner har i flere år arbejdet sammen om kystbeskyttelse. 

Det er derfor heller ikke overraskende, at staten indleder med indsatsen på en strækning fra Nymindegab i syd og Lodbjerg i nord, fortæller Sebastian Mernild. 

- Man skal starte et sted, og i det perspektiv er vestkysten måske det nemme sted uden større byer eller tæt bebyggelse, og hvor den nemme løsning er sandfodring. 

Derimod bliver det mere komplekst, når man skal se på de østvendte kyster og øerne, understreger han. Hvor vestkysten i store træk består af sandstrande, ligger der både marker, skove, flere byer og tæt bebyggelse tæt ud til østkysten og på mange af øerne. 

I de områder venter udfordrende diskussioner om, hvordan man skal gribe kystbeskyttelse an, hvem der har ansvaret, og hvem der skal betale blandt de mange aktører.

- Det er der, vi skal diskutere, hvor og hvordan man skal sætte ind. Skal man tage hårde løsninger som højvandsmure i brug eller invitere vandet ind og bruge det aktivt i byerne? Eller skal man nogen steder erkende, at det er for dyrt med kystbeskyttelse og acceptere, at havet kommer til at æde en del af vores land, siger Sebastian Mernild og tilføjer: 

- Det er også der, vi skal beslutte os for, hvor vi først sætter ind, hvem der er de næste i rækken, og ikke mindst, hvem der står sidst i køen. 

Forventninger om statslig hjælp

I sidste års accelerationspakke blev 14 af de mest udsatte kyststrækninger udpeget, hvor kommuner og stat deler udgifterne til statslige forundersøgelser. 

I år igangsættes forundersøgelser i Esbjerg, Kerteminde, Korsør, Vejle og Risskov, og næste år bliver der sat gang i forundersøgelser af kyststrækninger i Fredericia, Horsens, Svendborg, Aabenraa, Aalborg og omkring Køge bugt. 

Derudover igangsættes en indledende statslig screening i 2026 ved Vestlig Limfjord og to indledende statslige screeninger i 2027 ved Isefjord/Roskilde Fjord samt Nakskov by og det Lollandske dige. 

Netop i Lolland Kommune glæder kommunaldirektør Thomas Knudsen sig over, at staten har taget en stor del af regningen for kystbeskyttelsen for vestkysten, hvilket lover godt for andre projekter i landet. 

- Hvis du havde spurgt mig for en uge siden, havde jeg ikke turde håbe på, at staten ville gå så markant ind i samarbejdet. Det giver derfor nogle forhåbninger om et skifte i tænkningen fra staten, som også kommer til at gælde de resterende områder i accelerationspakken, siger Thomas Knudsen. 

Også i Kerteminde har vestkystsaftalen fået forventningerne til at stige. 

- Vi ser det som gode nyheder, siger borgmester Michael Nielsen (K) og fortsætter: 

- Det var også med det udgangspunkt, at vi gik med i accelerationspakken, hvor vi betaler halvdelen af forundersøgelsen, at når staten først har sagt A, så må man også sige B. Og det ser heldigvis ud til at passe. 

Økonomi spænder ben

I en undersøgelse af Momentum fra 2024 svarede 51 pct. af kystkommunerne, at de enten har måtte udskyde eller helt opgive at gennemføre en kystbeskyttelesesprojekt inden for de seneste fem år, hvor særligt manglende finansieringsmuligheder har været afgørende. 

Men mens det nu er besluttet, at staten støtter beskyttelsen af vestkysten med mere end én mia. kr., er det endnu usikkert, hvor mange penge staten vil afsætte til resten af landet.

I 2024 udpegede en rapport fra DTU tre byer, som særligt var udfordret af stigende havvand og risikoen for stormfloder; Kalundborg, Nakskov og Kerteminde. 

Rapporten viste, at ved en 100-årshændelse efter en havvandstigning på 60 centimer, vil en tredjedel af erhvervsbygninger i Kalundborg være i farezonen, næsten hver anden bolig i Nakskov vil være i risiko for oversvømmelse, mens det samme gælder for halvdelen af Kertemindes sommerhuse.   

Kommunerne har dog svært ved at handle på den risiko i dag. 

- Vi er som kommune låst på økonomien i forhold til anlægsloftet. Hvis vi kan se frem til en tilsvarende deling af regningen som på vestkysten, vil jeg være meget glad, men mindre kan også gøre det. Det vigtigste er, at vi får anvist nogle muligheder for finansiering og også kan få en del medfinansiering fra statsligt hold, siger Michael Nielsen. 

Ud for Nakskov har kommunen længe undersøgt mulighederne for at sikre byen mod en stormflod, men selv den billigste løsning løber med et optimistisk bud op i 100 mio. kr., mens den mest optimale løsning ligger omkring 500 mio. kr. 

Det er ikke realistisk, at kommunen selv løfter sådan en finansiering, mener Thomas Knudsen. 

- Det er svært at forestille sig, at borgerne i Nakskov skal kunne sættes i bidrag til sådan et beløb, ligesom det er tilsvarende svært at forestille sig, at man kan frigøre sådan et beløb i vores kommunaløkonomi. Det er jo slet ikke en udgift, som er indtænkt i de kommunale økonomier. 

- Det er derfor en forudsætning, at staten tager en aktiv rolle her, siger han. 

Også Michael Nielsen forventer, at staten kommer til at hjælpe til i Kerteminde. 

- Da vi underskrev accelerationspakken havde vi Magnus Heunicke på besøg, og der var ministeren klar i spyttet om, at dette var noget, man måtte tage løbende, da man ikke var bekendt med de samlede udgifter. Det er jo en del af pointen med aftalen, at man skal have afklaret omfanget ved at sætte gang i undersøgelserne, og så håber jeg, at der også føler finansiering med videre. Alt andet vil være mærkeligt. 

Skal op i højere gear

Selvom der allerede er afsat et milliardbeløb til kystbeskyttelse, så er det kun en brøkdel af hvad der er nødvendigt. 

Ifølge en rapport fra DTU og KL fra sidste år er næsten en kvart million danskere i oversvømmelsesrisiko om 100 år, hvis vi ikke klimatilpasser, og vi kan som samfund stå med skader for mere end 200 mia. kr. i de værste stormflodsscenarier. 

Sebastian Mernild gør det derfor klart, at hvis man skal lykkedes med kystbeskyttelse nationalt, så skal staten fortsat involvere sig. 

Han forventer derfor også, at man kommer til at se yderligere indsatser fra statslig side. 

- Der er ingen tvivl om, at vi står foran stigende havniveauer, og vi er derfor nødt til at forholde os til udfordringerne – og hellere i dag end i morgen. 

- Det er derfor rigtig positivt, at der nu sker noget, men hvis vi nu har sat bilen i første gear, så skal vi fortsætte videre op i andet, tredje, fjerde, femte og sjette gear. Man er nødt til at være meget mere ambitiøs, hvis vi skal afbøde de værste konsekvenser – også når det kommer til østvendte kyster og øerne.