En læge er ikke bare en læge
Sundhedsvæsenet har ikke brug for flest mulige, men de rigtige læger. Derfor må fremskrivningerne tages alvorligt – også når de ikke er politisk bekvemme.
En læge er ikke bare en læge
Sundhedsvæsenet har ikke brug for flest mulige, men de rigtige læger. Derfor må fremskrivningerne tages alvorligt – også når de ikke er politisk bekvemme.
Hvis vi fortsætter med at optage lige så mange på medicinstudiet, som vi gør i dag, risikerer vi at uddannede læger søger job i andre brancher, eller at vi uddanner læger til, arbejdsløshed. Det er i den grad samfundsspild, skriver Wendy Sophie Schou.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
25. jan 2026
WENDY SOPHIE SCHOU
FORPERSON
YNGRE LÆGER
Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk
Det kan måske lyde provokerende at tale om, at der skal uddannes færre læger i en tid, hvor mange små kommuner stadig kæmper med at skaffe nok læger. Men det var ikke desto mindre mit budskab, da jeg kort før jul mødtes med uddannelses- og forskningsministeren.
For det er vigtigt at være præcis: En læge er ikke bare en læge. Det er ikke flere nyuddannede læger, vi mangler. Det er speciallæger, vi mangler. Og i den grad de speciallæger i almen medicin, der skal se patienter i den primære sektor, det vil sige patienter i kommunerne.
Og lige som det kræver en speciallæge i almen medicin at drive en praksis og tage ansvar for patienterne i kommunerne, har man som fx gigtpatient brug for at se en speciallæge i rheumatologi eller en speciallæge i lungemedicin, hvis man har KOL.
Det tager lang tid at blive speciallæge. Først 6 år på universitetet. Så er man læge – men ikke speciallæge. Herefter tager det ét år at gennemføre den kliniske basisuddannelse (KBU). Og så følger mindst én – men oftest flere – introstillinger af ét års varighed, hvor man som læge vælger, hvilket speciale, man vil uddanne sig videre i.
Herefter starter den egentlige speciallægeuddannelse, som varer 4-5 år. Alt sammen mens man arbejder som uddannelseslæge på sygehusene eller i almen praksis. Fra man starter på universitetet, til man er færdig som speciallæge, går der derfor let 15 år.
8000 for mange læger
De seneste 14 år er kandidatoptaget på medicinstudiet steget med omkring 30 procent. Det var både nødvendigt og klogt at lade kandidatoptaget stige. Problemet er, at vi nu er et andet sted – men stadig handler, som om situationen er den samme. Vi skal ikke længere skrue op, men derimod skrue ned for optaget på medicinstudiet.
Finansministeriets fremskrivninger viser, at hvis vi fortsætter med at uddanne lige så mange læger som i dag, vil vi om 5-10 år stå med 8000 for mange læger. Førende økonomer peger på det samme, og Danske Regioner, der er den største arbejdsgiver af læger, er enige.
Alligevel lever politikernes standardkommentar videre: Der skal uddannes flere læger.
Måske fordi det er det nemmeste svar. Og måske fordi det lyder handlingsorienteret her i et valgår. Men det er ikke det samme som at være ansvarlig.
Der er allerede mange speciallæger på vej - nemlig alle de årgange, som universitet har uddannet de sidste mange år. Det er læger, der nu er på vej til at blive speciallæger. Dvs. færdiguddannede læger, men ikke færdiguddannede speciallæger. Det er en afgørende forskel.
Samfundsspild
Hvis vi fortsætter med at optage lige så mange på medicinstudiet, som vi gør i dag, risikerer vi at uddannede læger søger job i andre brancher, eller at vi uddanner læger til arbejdsløshed. Det er i den grad samfundsspild. Både hvad angår økonomi og fordi vi mangler kvalificeret arbejdskraft inden for mange sektorer i Danmark.
Så i stedet for at uddanne for mange unge i en uddannelse, som fremskrivningerne viser, at der ikke bliver brug for, bør vi guide de unge mennesker hen til andre uddannelser, der er brug for.
Det er derfor nødvendigt at bremse op nu. Konkret bør kandidatoptaget reduceres med 250 pladser allerede fra til sommer. Ikke som en spareøvelse, men som en justering baseret på de fremskrivninger og den viden, vi normalt stoler på.
For det er værd at spørge: Hvorfor lytter politikerne til Finansministeriets fremskrivninger, når det gælder andre faggrupper – fx manglen på social- og sundhedsmedarbejdere – men ikke, når det gælder læger? Hvorfor synes politikerne, at prognoser er valide på alle andre områder, men ikke når det handler om læger?
Sundhedsvæsenet har ikke brug for flest mulige læger. Det har brug for de rigtige læger. Og det kræver, at vi tør tage fremskrivningerne alvorligt – også når de peger i en anden retning end den politisk bekvemme.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
