I sidste uge lancerede statsminister Mette Frederiksen (S) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) partiets udspil til en ny “lilleskole i folkeskolen” med et klasseloft på 14 elever i de mindste klasser. 

Det skal blandt andet være med til at dæmme op for de problemer, der er i folkeskolen med både larm, mistrivsel og fravær, der særligt er blandt de ældre elever. Det allerbedste vi kan gøre, er at forebygge problemerne ved at give børnene og roligere skolestart, sagde Mette Frederiksen på pressemødet. 

- Det er i virkeligheden klassisk skandinavisk velfærdspolitik. Vi sætter ind, inden problemerne bliver for store. Det er det, lærerne drømmer om, og jeg tror også, det er det, forældrene drømmer om. 

Og det er en rigtig prioritering, mener Marco Damgaard (S), borgmester i Herlev Kommune og tidligere skoleleder. 

I sin tid som henholdsvis souschef og skoleleder har han selv set, hvordan overgangen mellem daginstitutioner og folkeskolen er blevet større, men også sværere. 

Det er en af de vigtigste overgange i et barns liv og har en stor betydning for, hvordan barnet kommer til at klare sig videre i livet, fortæller Marco Damgaard. 

- I mange år har vi talt om, at vores børn skal være skoleparate, men nu skal vi snakke mere om, hvordan vi gør folkeskolen og især indskolingen mere børneparat, siger han. 

Også Jens Dahlgaard (S), borgmester i Morsø og tidligere folkeskolelærer, mener, at det er et godt sted at investere i folkeskolen, hvis man ønsker at sætte fokus på trivsel – også i de ældre klasser. 

- Det handler om den gode start på livet, og at man som elev oplever, at man bliver set og hørt. Det skaber trivsel fra en tidlig alder og et godt fundament, når man skal ud i de ældre klasser.

Usikker effekt

Mens intentionen er klar, er det svært at finde evidens for, at tiltaget vil have den ønskede effekt. 

Vive har ad flere omgange undersøgt effekten af mindre klasser, og studierne viser blandt andet, at de faglige effekter typisk er små, men at effekterne kan være større i de tidlige år og for udsatte elever. 

I forhold til trivsel har nyere undersøgelser vist, at større klasser i 0. til 2. klasse øger elevers selvrapporterede fysiske og emotionelle ubehag, særligt blandt børn fra lavindkomstfamilier. 

Effekten af at sænke klassekvotienten er dog begrænset – særligt sammenholdt med omkostningerne, lød det eksempelvis fra seniorforsker Trine Filges, efter en gennemgang af 127 studier på tværs af 41 lande om effekterne af mindre klasser. 

- De små klasser har kun en lille effekt, og sammenholdt med, at det er en dyr intervention, skal man nok tænke sig om, inden man gør det, sagde hun til Skolemonitor i 2019. 

Jakob Ville (V), borgmester i Kolding og tidligere skoleleder, mener derfor, at pengene kan bruges bedre.  

- Vi har i årevis råbt og skreget om, at vi har et presset skolesystem. Så er det selvfølgelig glædeligt, at man nu vil investere i folkeskolen, men at Christiansborg så siger, at penge skal gå til, at der lige præcist er 14 elever per klasse, synes jeg er helt forkert, siger Jakob Ville. 

Hvis man virkelig ønskede at styrke skolernes forudsætninger for at sætte ind mod mistrivsel, burde man sende pengene ud til kommunerne og de enkelte skoler, som derefter selv kan vurdere, hvordan man bedst bruger pengene og får mest trivsel i de enkelte klasser. 

- Vi kan få væsentlig mere for pengene ved at stole på, at skolelederne, fageksperterne og personalet kan skabe en tidlig indsats mod mistrivsel, som jeg sådan set bakker op om. Men lad dog skolerne selv finde ud af, hvad behovet er lokalt. 

Et opgør med symptombehandling 

Det kan dog være nødvendigt at øremærke penge til en særlig indsats i stedet for at blot at give pengene til kommunerne, mener Marco Damgaard. 

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i januar, at selvom skiftende regeringer løbende har afsat ekstra penge til folkeskolen, blandt andet gennem de seneste to års økonomiaftaler, er pengene primært gået til at dække stigende udgifter til specialundervisning. 

I 2025 udgjorde udgifterne til specialområdet 27,8 pct.af de samlede udgifter i folkeskolen, og andelen er dermed steget med næsten fire procentpoint siden 2019. 

- Det er et strukturelt og grundlæggende problem, når to tredjedele af de ekstra midler, kommunerne har fået ved de seneste to økonomiaftaler, er gået til det specialiserede område.  Når Finansministeriet hæver rammen, er det jo fordi, det skal gå til den brede velfærd, siger Marco Damgaard.

Det er derfor nødvendigt at gøre op med symptombehandling af folkeskolens problemer, mener han. 

- Det er først, når man investerer i den almene folkeskole fra spids, at vi kan begynde at bryde den spiral. 

- Hvis vi kan gøre folkeskolen bedre, vil det også være en skole, hvor flere elever trives, og hvor vi ikke skubber så mange elever ind i specialskole-regi, siger Marco Damgaard. 

Han kalder derfor udspillet for “forfriskende og tiltrængt”. 

- Jeg er glad for, at man ser på området med nye øjne og med udgangspunkt i det almene område. Det, tror jeg, er den eneste måde, vi kan løse udfordringerne med mistrivsel, men også at flere børn får brug for specialiserede tilbud, siger Marco Damgaard. 

Valgkamp om folkeskolen

Socialdemokratiet har fra start gjort det tydeligt, at udspillet kommer til at være centralt i den forestående valgkamp, og at det også vil være en prioritet i de mulige regeringsforhandlinger. 

Mens Enhedslisten og SF tilfreds har kvitteret for udspillet, har Venstre annonceret, at de selv er på vej med et folkeskoleudspil. 

Der er derfor gået valgkamp i folkeskolen. 

Det glæder de tre borgmestre, at området nu får ekstra opmærksomhed, men Jakob Ville frygter, at man fra Christiansborg mest er optaget af at profilere sig i forhold til vælgerne. 

- Med fare for at mit eget parti nu også går i valgkamp og overbyder, synes jeg, at det er hul i hovedet. 

- Det er ren valgflæsk, når man vil kaste fem mia. kr. efter en indsats, som man ikke har nogen evidens for virker. Derudover kan det efterlade kommunerne med kæmpe investeringer til de fysiske rammer og nogle forældre, som står på linjen og kræver noget, de er blevet lovet af politikerne på Christiansborg. 

Jens Dahlgaard er som udgangspunkt tilhænger af, at man lægger denne type af beslutninger ud lokalt, men hæfter sig dog ved, at diskussionen om folkeskolen har ændret sig i en positiv retning. 

- For mig handler det først og fremmest om, at man nu italesætter, at man i nogle klasser er for mange børn, og at det har en betydning. Så er det ikke så vigtigt, hvor mange det præcist er, men at man faktisk anerkender problematikken, siger Jens Dahlgaard. 

- Hvis man som personale skal have mulighed for at være opmærksom, nærværende og tilstede for den enkelte elev, så er der stor forskel på, om der er 28, 26 eller 14 elever. 

Kommer til at finde løsninger 

Udspillet fra Socialdemokratiet har flere lavpraktiske udfordringer. 

En ny undersøgelse fra Folkeskolen viser, at tre ud af fire skoler ikke har fysisk plads til de små klasser, mens flere også har peget på udfordringerne med at skaffe de 4.000 ekstra lærere, som lilleskolen vil kræve. 

Derudover peger både Jens Dahlgaard og Jakob Ville på, at der også kan være udfordringer i forhold til de sociale dynamikker i små klasser. 

- Man finder og spejler sig i sine klassekammerater. Og desto flere der er i en klasse, desto lettere er det at finde nogen, som ligner en selv. Der er derfor også gode ting ved, at man er mange i en klasse, siger Jens Dahlgaard

Jakob Ville uddyber: 

- Der var aldrig lige mange drenge og piger, da jeg var skoleleder. Typisk var det totredjedele af det ene køn. Hvis vi så forestiller os, at der er ni piger og fem drenge i en klasse, hvoraf fire er fodbolddrenge og den sidste dreng går op i computer, hvem skal han så finde et fællesskab med?  

Marco Damgaard erkender da også, at der er udfordringer, der skal adresseres, men han vælger at fokusere på, at der nu er en lyst til at tale folkeskolen op og tale om reelle investeringer. 

- Vi skal nok finde ud af, hvordan vi løser de praktiske udfordringer undervejs. Med dette udspil taler vi endelig om, hvordan vi kan styrke folkeskolen og det brede fællesskab og dermed forebygge mistrivsel. Dette udspil og de massive investeringer, der følger med, er et godt bud på, hvordan vi når dertil.