Kun hver anden person, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, får en opfølgende kontakt i den første uge. Og for personer, der udskrives efter kontakt med et somatisk sygehus i forbindelse med et selvmordsforsøg, gælder det kun knap hver tredje. 

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens første monitoreringsrapport for Handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blev vedtaget af Folketinget i april 2024. 

Rapporten bygger på data, før initiativerne i handlingsplanen er rullet fuldt ud, men indikerer ifølge Sundhedsstyrelsen, at der er et efterslæb i den tidlige opfølgning, hvor risikoen er størst.  

Forsker i selvmordsforebyggelse og programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Annette Erlangsen, er enig. Hun vurderer, at perioden lige efter udskrivelse er et oplagt sted at sætte ind. 

- Det er personer, som man lige har haft kontakt med, så derfor er det oplagt at sørge for, at de har det godt, og at der bliver fulgt op især det korte tidspunkt efter udskrivelse. 

Trods kendt risikoperiode er der fortsat huller i indsatsen

I 2024 blev der registreret 529 selvmordsforsøg i den første uge efter udskrivelse fra psykiatrien, og 35 selvmord i samme periode. 

Og tallet overrasker ikke Annette Erlangsen, som understreger, at situationen er kritisk, men velkendt: 

- Det er alvorligt. Det er mange. Alt for mange. Men vi er ikke overrasket, for vi har vidst i lang tid, at der er en meget høj risiko for selvmordshandlinger, kort tid efter man er blevet udskrevet fra indlæggelse. 

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen og forperson i Rådet for Selvmordsforebyggelse Julie Hagstrøm peger på, at de samlede tal viser et tydeligt behov for, at handlingsplanens initiativer bliver til virkelighed.

-  Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at risikoen er særligt høj  i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op, siger hun.

I handlingsplanen fra 2024 er der afsat midler til et initiativ, der skal imødekomme udfordringen, så både personer, der har været i akutmodtagelsen efter selvmordsforsøg, og personer, der udskrives fra psykiatrien, får en opfølgende kontakt. 

Samtidig nedsatte Sundhedsstyrelsen i 2024 Rådet for Selvmordsforebyggelse, der skal følge arbejdet med at føre handlingsplanen ud i livet og monitorere udviklingen. 

- Vi har store forventninger til, at de kommende års betydelige indsats for at forebygge selvmord - både med handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og med den samlede 10-årsplan for psykiatri - vil føre til, at færre mennesker tager deres eget liv, siger Julie Hagstrøm.

Kun få kommuner bruger kriseplaner 

Ifølge Annette Erlangsen er der i kommunerne stor vilje til at bidrage til selvmordsforebyggelsen, men ikke altid de rette værktøjer.

- Kommunerne har måske ikke kendskab til en stor del af de her redskaber, vi har til selvmordsforebyggelse. Det er redskaber, som muligvis faktisk ville være nyttige for nogle af de kommunale medarbejdere, der arbejder med sårbare personer.

Særligt peger hun på kriseplaner som et oplagt redskab i det kommunale arbejde - blandt andet i socialpsykiatriske botilbud. 

- Det vil være nyttigt i alle kommuner, at man har kendskab til kriseplaner og andre støttemuligheder for personer, der er selvmordstruede. Og også at man er klædt på til at vurdere, hvor selvmordstruede personer er.

Ifølge monitoreringsrapporten er der allerede kommuner, som er gået i gang. Københavns Kommune underviser medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud i brugen af kriseplaner, og Aalborg Kommune anvender dem. 

Ifølge Annette Erlangsen er selvmord og selvmordsforsøg ikke koncentreret bestemte steder i landet. 

Ifølge DRISP’s FORSAM-database (Forebyggelse af selvmordshandlinger gennem monitorering) er forskellene på tværs af kommuner og regioner relativt små.

- Der er altså ikke kæmpe stor forskel på tværs af geografi, siger Annette Erlangsen.

Netop derfor giver det ifølge hende mening, at alle kommuner forholder sig aktivt til området.

- Jeg ved, at der sidder mange i kommunerne, som gerne vil hjælpe personer, der har selvmordstanker, men som måske ikke har adgang til redskaberne og viden om, hvordan man kunne gøre det endnu bedre.

Ifølge Annette Erlangsen er der dog grund til forsigtig optimisme, hvis viden og redskaber bliver omsat til praksis.

- Vi har redskaber og vi har viden om, hvad der kan forebygge selvmord. Så derfor synes vi, at det giver mening at begynde at gøre nogle af de ting, og så derved reducere hyppigheden, siger hun og tilføjer, at DRISP står til rådighed over for kommuner, der gerne vil have rådgivning og hjælp til at øge indsatsen for forebyggelse. 

- Vi vil meget gerne i dialog med kommunerne for bedre at kunne understøtte deres arbejde med selvmordstruede borgere. Samtidig vil vi gerne høre fra kommuner, der har behov for mere viden eller står med særlige udfordringer.

Den næste monitoreringsrapport for handlingsplanen forventes at udkomme i efteråret 2026.