Mens danskerne har sikret sig et lille lager af dåsemad, vand og lommelygter, har landets kommuner spurgt sig selv, hvordan de bedst hjælper deres mest sårbare borgere i tilfælde af en forsyningskrise.

Langtfra alle har fundet et svar.

I en rundspørge foretaget af DK Nyt er det kun 34 ud af 82 kommuner, der svarer, at de har en plan for indkøb, så beboere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder kan klare sig i tre dage i tilfælde af en krisesituation.

I kommunernes svar på rundspørgen fremgår det, at flere kommuner, som har svaret nej til at have en færdig plan, har en delvis plan eller en plan undervejs.

Blandt kommunerne, som har svaret ja, er det i nogle tilfælde uklart, om der er tale om en helt færdig plan.

Afventer nationale retningslinjer

Hørsholm er blandt kommunerne uden nødberedskab, og det er der en grund til.

- Vi ved jo faktisk slet ikke, om vi skal have ændret vores beredskabsplan for vores sårbare borgere, da der ikke er nogen officiel udmelding endnu, siger velfærds- og kulturdirektør Jan Ramanathan Dehn.

I rundspørgen har yderligere 20 kommuner uddybet deres “nej” med, at de afventer nationale anbefalinger.

Hørsholm Kommune har i flere omgange kontaktet de relevante myndigheder - herunder KL, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - og efterspurgt en fælles national rammesætning for opgaven uden at få svar.

- Normalt opsætter staten nogle rammer, som kommunerne skal operere inden for. Det er i hvert fald den klassiske arbejdsfordeling, men det har ikke været tilfældet her. Vi har snart ventet i ni måneder, og det er grundlæggende meget svært for mig at forstå, siger Jan Ramanathan Dehn.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab skriver i en mail, at det er de enkelte ministre, der inden for deres område skal planlægge vejledende retningslinjer for regionernes og kommunernes beredskabsplanlægning. 

Det er kommunerne, der har ansvar for at udforme de konkrete planer: 

"Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er sammen med bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social- og Boligministeriet, Ældreministeriet i dialog med KL for at se på behovet for at understøtte kommunernes beredskabsplanlægning yderligere, herunder i forhold til om der er behov for f.eks. sektorspecifik rådgivning. Der skal med andre ord yderligere fokus på at sikre, at der er taget højde for alle samfundsgrupper i de planer, der træder i kraft ved kriser og katastrofer," lyder det videre. 

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) håber, at kommunerne vil skele til hinanden.

- Jeg håber, at de kommuner, som ikke er så langt endnu, tager inspiration fra nogle af de kommuner, som er godt i gang og ser på, hvordan de bedst løfter niveauet i deres kommune, siger han til DK Nyt. 

Spørger man forsker i beredskab og samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg er det "et rigtigt dårligt tegn", at der er så stor forskel på, hvordan kommunerne griber opgaven an:

- Serviceniveauet under en krise bør ikke afhænge af, hvor i landet du bor, siger han og tilføjer:

- Og det er en konsekvens af fravær af nationale retningslinjer. I praksis betyder det, at kommunens forvaltning og de folkevalgte politikere inden for et budget aktivt skal vælge, om fx et bosted skal have en generator. Dermed kommer beredskabet i direkte konkurrence med andre ting, og der taber beredskabet tit. 

Indkøb for 600.000 kr.

I Viborg Kommune har man allerede haft gang i det store regnestykke og prioriteret at afsætte 630.000 kr. til indkøb af supplerende indsatser, da kommunen udarbejdede en plan i slutningen af 2024, fortæller Kristine Stange, sundhedschef i Viborg Kommune.

Men er det til at finde ekstra penge i kommunekassen?

- Det er aldrig nemt at finde penge, men vi har ikke overvejet, om vi så skulle lade være med at løse opgaven af den grund. Vi har selvfølgelig haft grundige overvejelser og fået lavet gode analyser af, hvordan vi kan lykkes med et udvidet beredskab, der ikke fuldstændig vælter budgettet, forklarer hun.

Og ifølge Kristine Stange er der en god grund til, at kommunen har valgt at prioritere opgaven.

- Som kommune er vi lovbundet af vores sektoransvar. Vi skal tage bestik af det aktuelle trusselsbillede og vores beredskab. Vi har ansvaret for borgerne i dagligdagen, og derfor har vi også ansvaret for borgerne under en krisesituation, siger hun.

I samarbejde med Midtjysk Brand og Redning undersøgte Viborg Kommune, hvilke behov der ikke var dækket i den eksisterende beredskabsplan.

Gennem undersøgelserne blev der bl.a. udarbejdet en plan for indkøb af fødevarer og store powerbanks til at holde strømmen kørende. Der blev også lavet en aftale om, at hjemmeplejen kan låne benzin- og dieselbiler fra andre fagområder i kommunen, hvis el-bilerne løber tør for strøm.

- Hvis en borger får hjemmepleje tre gange om dagen, skal vi også kunne tage ud til de borgere under en krise, men i et omfang hvor vi prioriterer borgere med størst behov først, siger Kristine Stange.

Vi fægter i blinde

På den anden side af Storebælt har Hørsholm Kommune allerede orienteret sig i beredskabsplanerne på tværs af kommunegrænserne. 

Kommunen har også sat gang i arbejdet med at lave mindre depoter med vand og mad, men Jan Ramanathan Dehn må erkende, at de fortsat er “relativt uforberedte”.

- Vi fægter i blinde, og vi er endnu ikke gearet til at kunne klare et helt plejehjem i tre døgn. Hvis der ikke snart kommer en national udmelding, går vi selv i gang, da vi har nogle borgere, der ikke kan klare sig selv, siger han.

Har I ikke et ansvar uanset hvad? 

- Vi har i hvert fald et moralsk ansvar, men jeg ved ikke, om vi har det fulde ansvar, herunder det juridiske ansvar, medmindre vi har værgemålet. Jeg ved ikke, hvor grænserne går mellem beredskabsmyndighedernes, kommunens og borgerens individuelle ansvar. 

Ifølge Rasmus Dahlberg er det et "juridisk meget interessant" spørgsmål.

- Hvis man ikke kan placere et ansvar, har man problemer, siger han og fortsætter:

- Kommunerne er forpligtet til fortsat at levere samme service under en krise, medmindre andet er vedtaget i en beredskabsplan. Hvis en ældre borger er på en kommunal madordning, er det også kommunens ansvar, at borgeren har mad i sit køleskab under en krise - uanset om den varer tre dage eller tre uger. Men det er klart, at forholdet mellem staten, kommunerne og de lagdelte relationer skal afklares.

Minister vil afsøge behov

Netop fordi nogle kommuner ikke er nået særligt langt med deres beredskabsplaner for sårbare borgere, mener  Torsten Schack Pedersen, at det er vigtigt at få afsøgt, hvad det er for nogle behov for anbefalinger kommunerne har: 

- Som jeres undersøgelse viser, har kommunerne valgt at gribe opgaven forskelligt an. Flere kommuner er allerede godt i gang med at indkøbe fødevarer, sikre vand, nødgeneratorer og andre kritiske fornødenheder til fx plejehjem og bosteder, for at sikre ældre og sårbare borgere i en krisesituation. Og så er der nogle kommuner, som ikke er nået så langt, siger ministeren og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt at få afsøgt, hvad det er for nogle behov for eksempelvis anbefalinger eller rådgivning, kommunerne har. De danske kommuner er forskellige, og derfor er det vigtigt ikke at stille forhastede krav, som giver mening for nogle kommuner, men ikke for andre. Når det er sagt, er vi i fuld gang. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi skal se på, hvordan vi bedst understøtter kommunerne i at være forberedt til eventuelle kriser. 

Den aktuelle verdenssituation taget i betragtning er det da også vigtigere at være forberedt end før, fastslår beredskabseksperten:

- Når usikkerheden stiger, bliver behovet større. Og det må man sige, at det gør for tiden, siger Rasmus Dahlberg og henviser bl.a. til hvordan en prorussisk hackergruppe kort før jul angreb et vandværk syd for Køge.

- Det var der formentlig ikke nogle, der døde af, men det er et godt eksempel på, at det ikke bare er pjat, der er en grund til, at trusselsniveauet hæves.

Hvad er konsekvensen af ikke at være forberedt?

- Så bliver håb en strategi.

- Beredskab handler grundlæggende om at have kompetence og kapacitet til at kunne håndtere det uforudsete, og det er for sent at skulle opfinde, når først krisen rammer. Konsekvensen af det bliver et fald eller ophør af leverancen af de ydelser, som kommunen er forpligtet til at yde, og det er ikke acceptabelt.

KL og kommuner i fælles front

I KL mener formand for klima- og miljøudvalget Johannes Lundsfryd Jensen (S) tilsvarende, at “der er brug for en klar national udmelding om trusselsbilledet i Danmark”. 

Han skriver i en mail, at KL rigtig gerne vil “i dialog med regeringen om, hvilket trusselsniveau kommunerne skal kunne håndtere. På den måde sikrer vi, at vi i alle landets kommuner får klar besked på, hvordan man skal forberede sig på en stor krise."

Torsten Schack Pedersen oplyser, at ministeriet sammen med KL og Social- og Boligministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ældreministeriet er i gang med at se på, hvordan hans eget ministerie mere konkret kan styrke rådgivning og vejledningen til kommunerne.