Kommunen.dk
MENU

Uret tikker for den utålmodige statsminister som lovede store reformer

Den mest magtfulde regering i årtier kom til magten for at løse de store problemer. Men en række udspil er udskudt, og de største sværdslag venter næste år.

Uret tikker for den utålmodige statsminister som lovede store reformer

Den mest magtfulde regering i årtier kom til magten for at løse de store problemer. Men en række udspil er udskudt, og de største sværdslag venter næste år.
  Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan se frem til et broget år med store udfordringer.
  Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan se frem til et broget år med store udfordringer.
Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen (S) er med egne ord en "utrolig utålmodig" statsminister, og hun mener, at det er for tidligt at skrive historien om den siddende regering.

Men uret tikker for den rastløse statsminister.

For selv om regeringen har indgået en del brede aftaler det første år af sin levetid, huskes den af mange mest for at afskaffe store bededag.

Nu har regeringen tre år til at få vendt stemningen, idet alle venter, at den i meningsmålingerne upopulære regering vil udnytte regeringsperioden fuldt ud for at få vendt skuden.

Hvis det skal ske, skal regeringen leve op til sit vigtigste løfte om store reformer, der forandrer Danmark.

Regeringen har fra starten understreget, at den som den første flertalsregering i flere årtier kan lave aftaler, som ikke har været mulige før. Det vil blive sat på prøve det næste år.

Her kan du læse om de største udfordringer for næste år:

Sundhed er topprioritet

Sundhed måles gang på gang som noget af det allervigtigste for vælgerne, der bliver mødt af lange ventetider, manglende hænder og store forskelle i tilbud på tværs af landet. Fremover ventes der desuden flere børn og ældre.

Derfor vil regeringen skabe en ny indretning af sundhedsvæsenet, som skal gentænkes. Det kommer en kommission med sit bud på til foråret.

Et af de store spørgsmål handler om, hvorvidt regionerne, som driver sundhedsområdet, skal nedlægges. Spørgsmålet deler både befolkningen og regeringen og er et af de områder, hvor der er mest uenighed i regeringen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tidligere foreslået at nedlægge regionerne, mens Venstre har stået hårdt på at beholde dem.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har en fortid i regionsrådet, men har ligesom Socialdemokratiet erklæret sig åben for en diskussion om regionerne, efter at de to partier gik i regering sammen.

Landbrugets udledninger

En ny klimaafgift på udledning i landbruget er flere gange blevet udskudt, men nu er regeringen nødt til at åbne, hvad der ventes at blive et politisk slagsmål.

Debatten bliver giftig for særligt det traditionelle bondeparti Venstre, som har krævet, at en afgift skal forhandles på plads i en trepartsaftale med landbruget og grønne organisationer i et forsøg på at fordele ansvaret.

Det er landbrugets udledning af kvælstof, som ifølge eksperter i høj grad er skyld i det historiske iltsvind, som præger havmiljøet. Men den store miljøsynder bliver ikke en del af forhandlingerne.

I stedet skal det tages op, når landbrugsaftalen skal genbesøges, og her venter det egentlige slagsmål ifølge en kilde i Venstre-toppen.

Opgør med bureaukrati

Det har i årtier været øverst på ønskesedlen for både røde og blå regeringer at gøre op med bureaukratiet i det offentlige, som blot er vokset og vokset. Men det er endnu ikke lykkedes.

Det er det allervigtigste for regeringen, som kalder det for den mest omfattende frisættelse i "velfærdssamfundets historie". Det er dermed i høj grad noget, som retfærdiggør, at der er brug for en flertalsregering, lyder det.

Det begynder på ældreområdet, hvor der ventes en offensiv fra regeringen i begyndelsen af det nye år, når Mette Frederiksen sparker det i gang i sin nytårstale.

Det bliver en stor opgave for den uprøvede ældreminister Mette Kierkgaard (M), som mest har været synlig i medierne, når hun skulle fortælle om udskydelsen af reformen.

Ovenikøbet er det noget, som rent ideologisk deler Socialdemokratiet på den ene side og Venstre og Moderaterne på den anden.

Internationale topposter og EU-valg

En joker for regeringen er de internationale topposter, som skal besættes i EU- og Nato-regi næste år. Da Nato søgte ny generalsekretær svirrede rygterne om Mette Frederiksen, og det blev en hæmsko for hende i dansk politik.

På Borgen går snakken fortsat om, hvorvidt Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen kunne finde på at forlade dansk politik, og rygterne vil blot tage til.

Desuden skal der udnævnes en ny EU-kommissær og sandsynligvis en EU-minister.

Derfor forventer mange en rokade til sommer.

En anden ubekendt er valget til EU-Parlamentet. Det vil blive fulgt nøje i forhold til, hvordan det går regeringspartierne, når Troels Lund Poulsen møder vælgerne for første gang som formand for Venstre.

Frederiksen lovede store forandringer

Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede store forandringer, da regeringen blev dannet på Marienborg i december 2022.

- Vi er ikke en driftregering, der bare er samlet om det mest basale. Vi er en regering, der kommer til at stile højt, sigte højt. Vi vælger hinanden til i det her særlige tidspunkt i vores historie.

- Og så danner vi den for at levere løsninger – både på nogle af de grundlæggende udfordringer, men også på nogle områder, hvor vi efter mangeårig politik har kunnet konstatere, at skiftende regeringer ikke har kunnet levere dem. Det er dét, vi sætter os for at gøre nu, sagde Mette Frederiksen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR