Før de sidste hængepartier kan kommunalvalget for de store borgmesterpartier opsummeres med en ordentlig vælgerlussing til Socialdemokratiet, en positiv overraskelse for De Konservative og et hæderligt resultat for Venstre, som trods dystre forudsigelser ender som det største borgmesterparti. 

For det politiske landskab blev valget et opgør med det traditionelle, politiske landskab. Traditionelle højborge for både S, V og K skiftede partifarve, og fremover bliver det sværere at identificere landsdele med enkeltpartier. Venstre tabte i Vestjylland, men vandt flere steder, hvor S led historiske nederlag. 

Her får du overblikket over, hvad der er sket i løbet af valgnatten og de tidligere morgentimer.

Stemmeprocenten for valget landede på i alt 69,2 pct - en lille fremgang siden sidste valg, hvor i alt 67,21 pct afgav deres stemme. 

I 86 kommuner er borgmesteren foreløbigt på plads.

• Venstre har 39.
• Socialdemokratiet har 25.
• De Konservative har 15.
• SF har 3.
• De Radikale har 1.
• Slesvigsk Parti har 1.
• Liberal Alliance har 1.
• Danmarksdemokraterne har 1.

Forhandlingerne i de enkelte kommuner kan dog løbe helt frem til det konstituerende møde, som afholdes i perioden 1.-15. december. Og historien viser, at konstitueringsaftaler først for alvor kan regnes sikre nogle dage efter valget.

Og så til valgets store historier: 

Socialdemokratiet bløder vælgere

Socialdemokratiet har fået en vælgerlussing af format. Faktisk ser det ud til at blive et af partiets værste kommunalvalg i nyere tid, og det ovenpå et KV21 valg, som føltes rigtig slemt for fire år siden.

Til Jyllands-Posten kalder valgforsker resultatet for “et blodbad”.

- Det er for mildt at kalde det en krise. Det er en katastrofe, siger han.

Selv om partiet beholder de tre store byer Aarhus, Odense og Aalborg - og fortsat er det største parti på landsplan målt på antal stemmer, så taler tallene klart og tydeligt:

På landsplan går partiet 5,2 procentpoint tilbage og ender med 23,2 procent af stemmerne. 

En række traditionelle højborge som Fredericia, Køge - hvor partiets egen næstformand nu må afgive posten - og Næstved er faldet. I flere kommuner er socialdemokratisk hundrede års styre nu stoppet. 

Og i København, hvor det længe har været spået, at Socialdemokratiet ender med at tabe overborgmesterposten, endte partiet som tredjestørste parti efter Enhedslisten og SF i kraftig fremgang. Det ligner en stor opgave at få Pernille Rosenkrantz-Theil manøvreret ind på overborgmesterkontoret.

På landsplan har vælgerne straffet partiet, og det koster borgmesterposter, måske næsten en snes af slagsen.

Statsminister og partiformand Mette Frederiksen adresserede tilbagegangen ved partiets valgfest omkring midnat. 

Her tog hun ansvaret for det store nederlag. 

- Vi havde regnet med at gå tilbage, men det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Der kan være mange forklaringer.

At Socialdemokratiet bløder vælgere ved valget bliver også tydeligt i, at titlen som det store brede kommunale folkeparti, der er repræsenteret i alle kommuner, ikke længere gælder. 

Hverken på Fanø eller Læsø fik S valgt en kandidat til de kommende byråd. Det er første gang, at partiet ikke længere er at finde i alle 98 byråd siden 2007.

Den store tilbagegang til Socialdemokratiet er noget, der gør ondt på partiet. Og nu vil partiet se på årsagerne bag:

- Det bliver stadig sværere at være det store danske folkeparti, der skal favne alle danskere. Vi kommer selvfølgelig de kommende dage til at overveje nøje, hvad der ligger bag, siger hun, sagde Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Konservative går frem i antal borgmestre

Nærværende valg er det første for De Konservative med Mona Juul i spidsen. Ved forrige valg fik partiet 15,1 pct af stemmerne på landsplan. 

Et resultat som ud til at blive jævnt svært at tangere ifølge en stribe målinger op til nuværende kommunalvalg. Men i skrivende stund ser Konservative ud til at holde formen med en stemmeprocent, der ligger blot 2,5 procentpoint under forrige resultat.

På forhånd havde partiet sat som mål at fastholde antallet af borgmesterposter, som man fik ved forrige valg. Det konservative kongetal har altså været 14 ved dette valg. 

Og den ambition har Mona Juul allerede kunne indfri. De har endda allerede overgået sig selv. 

I skrivende stund har partiet 15 poster på plads. Og afhængig af hvordan de sidste konstitueringer falder ud, kan De Konservative kapre flere.

Mona Juul blev ved valgnatten interviewet, da partiet allerede havde kapret 12 poster og potentielt havde udsigt til flere: 

- Jeg synes i hvert fald, det ser rigtig flot ud, og jeg har også været inde og kigge statistikkerne. Bortset fra det helt fantastiske valg, vi lavede i 2021, så vil det være det bedste valg i 32 år, siger Mona Juul.

Venstre overgår sig selv

Trods at en stribe målinger har givet modvind til SVM-regeringen, så ser det ikke ud til at have smittet alt for meget af på Venstres antal af borgmesterposter. Faktisk tværtimod. 

I skrivende stund har partiet erobret 39 borgmesterposter. Og det er fire mere end ved valget i 21. 

Partiet er dermed landets største borgmesterparti - trods en tilbagegang i antallet af stemmer på 3,3 procentpoint. Venstre får i alt 17,9 pct. af stemmerne på landsplan. 

Værd at bemærke er blandt andet Venstres borgmesterhattrick i trekantsområdet, hvor de lander posterne i både Vejle, Kolding og Fredericia. 

Partiet har desuden formået at erobre poster i Frederikssund, Holstebro, Køge, Næstved og Fredericia, hvor Socialdemokratiet ellers traditionelt har været selvskrevne til borgmesterposten. 

SF snupper flere borgmesterposter

Socialistisk Folkeparti var på forhånd spået et kanonvalg. 

Partiet er også gået frem på stemmeprocent og ender med at få 11,1 pct af stemmerne på landsplan. En fremgang på 3,5 procentpoint. 

I skrivende stund har partiet formået at omsætte fremgangen til to ekstra borgmesterposter. Udover genvalget i Hvidovre, sidder partiet nu også på den tunge post i Gladsaxe og Lejre. 

De nye kommunale partier

Danmarksdemokraterne, som var nye ved kommunalvalget, ender med at snuppe borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern, hvor Mads Fuglede bliver den nye borgmester.

Det er partiets første borgmesterpost nogensinde. 

Partiet bliver med sine 6,5 pct. af stemmerne  valgets niende største parti.

Lolland Kommune var også et at de steder, hvor Danmarksdemokraterne stormede  frem med en stemmeprocent, man kunne veksle til hele fem mandater. 

Men selvom partiet fik et kanonvalg, så kunne det faktisk være gået bedre. I lidt af et særtilfælde må partiet nemlig afgive et mandat. Danmarksdemokraterne kunne nemlig kun mønstre fire kandidater på stemmesedlen, og derfor går mandatet i stedet til De Konservative. 

Moderaterne fik blot 1,3 pct af stemmerne på landsplan. Noget af en vælgerlussing til regeringspartiet, der nu ender med at blive et af valgets mindste partier. Kun Alternativet har fået færre stemmer, hvis man tæller stemmerne for de lokale lister sammen (de har ifølge Ritzau fået i alt 4,3 pct. på landsplan).

Det giver partiet blot seks mandater på landsplan. I de nuværende kommunalbestyrelser og byråd sidder der 31 medlemmer fra Moderaterne. 

Om aftenen lød det allerede fra partiformand Lars Løkke Rasmussen, at han ikke ville være skuffet og at det handler om at bygge op:

- Jeg gider ikke stå og være en sur og skuffet mand over det her, sagde han til TV2. 

Andre valgoverraskelser

I grænselandet fik den regionale liste Slesvigsk Folkeparti et opsigtsvækkende valg.

Trods en regulær skandalesag med en stribe politianmeldelser af alvorlige forhold på borgmester Jørgen Popp Petersens tidligere svinebesætning, gik borgmesterens parti overraskende markant frem. 

Slesvigsk Parti fik en fjerdedel af alle stemmerne i Tønder Kommune (25,7 pct.). Det er en fremgang på 12,4 procentpoint. Ved forrige valg rakte deres 13,3 pct. til at få den første borgmesterpost siden 1946. 

Norddjurs Kommune leverede en af valgaftenens mest bizarre hændelser:

En spidskandidat formåede  allerede på valgnatten at blive løsgænger. Her valgte De Konservatives spidskandidat Benny Hammer, at han ville træde ud af sit parti, fordi han ikke sad med i de afgørende forhandlinger. 

Og så til regionerne... 

Trods at de står for det vigtigste politikområde for vælgerne, får regionerne sjældent meget opmærksomhed. 

Socialdemokratiet og Venstre sidder fortsat tungt på sundhedspolitikken. 

I Region Nordjylland fik Venstre stemmerne til at bakke formandsposten fra den nuværende periodet op. Venstre  overtager positionen som regionens største parti fra Socialdemokratiet, der gik tilbage. De to partier ender med henholdsvis 27 og 25,1 pct af stemmerne. 

Mads Duedahl fortsætter på posten som regionsrådsformand.

I Syddanmark er Venstre fortsat størst, men får et ordentligt hug efter, at tidligere regionsrådsformand Stephanie Lose ikke længere var på stemmesedlen. Partiet går hele 14,1 procentpoint tilbage og ender med en fjerdedel af stemmerne i regionen (25,1 pct.). 

Dermed blev løbet mellem Venstre og Socialdemokratiet tæt, hvor sidstnævnte fik en stemmeandel på 22,8 pct. 

Dermed fortsætter Stephanie Loses afløser Bo Libergren som formand. 

I Region Midtjylland går både Venstre og og Socialdemokratiet tilbage med lidt over fem procentpoint. Socialdemokratiet er fortsat størst med 23,9 pct af stemmerne, mens Venstre kan mønstre 19,1 pct. 

Og så til slut når vi til den politiske nyskabelse. Megaregionen - Østdanmark. Her afventer vi i skrivende stund optællingen.