Av, av, av. 

Socialdemokratiet led i nat et stort politisk nederlag til kommunalvalget. Partiet gik tilbage i hele 87 ud af landets 98 kommuner - et resultat, der vækker opsigt langt uden for Danmarks grænser.

Det internationale medie Politico beskriver valget som “et potentielt politisk jordskælv", mens norske VG kalder Socialdemokratiets resultat “elendigt”. 

Set over de seneste fire år har partiet mistet mere end fem procentpoint og står nu markant svækket, selv i områder, der tidligere blev betragtet som sikre højborge.

Partiet var forberedt på en vis tilbagegang - men intet havde formentlig rustet dem til det egentlige omfang af nattens resultat. Det erkendte statsminister Mette Frederiksen (S) selv på valgaftenen:

- Vi havde regnet med at gå tilbage, men det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, lød det fra statsminister Mette Frederiksen i sin tale.

Men hvordan kunne det overhovedet gå så grueligt galt for Danmarks mest populære parti? 

Ifølge Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er resultatet tegn på, at der er større kræfter end kommunale på spil. 

- Når tilbagegangen er så markant på tværs af landet, er vi ud over de lokale forhold, man ellers altid skal se på ved kommunalvalget, siger han. 

- Det her er så stort og udbredt, at det er en bredere tendens. Min forklaring er relativt simpel: utilfredshed med regeringssamarbejdet og den politik, det har ført med sig.

Regeringens arbejde trækker kommunale spor

Socialdemokratiet mister nu magten i en række kommuner, der i årtier har været regnet som solide bastioner. Det gælder blandt andet Gladsaxe, Næstved, Holstebro, Køge og Fredericia. Og for første gang i 100 år må partiet også afgive overborgmesterposten i København.

Ifølge Rune Stubager skyldes det ikke mindst vælgere, der gør op med den brede regeringskonstellation:

- For mig er det afregning fra utilfredse vælgere. Dertil kommer, at fødevareinflationen nok også presser dem i de samme vælgergrupper, hvor Dansk Folkeparti nogle steder henter stemmer, siger han og tilføjer: 

- Det er prisen for at sidde med regeringsansvaret: Man får også skylden for problemer, man ikke kan gøre så meget ved.

På trods af at partiet på papiret fortsat er det mest populære, har det på landsplan opnået et kedeligt tab på 5,2 procentpoint sammenlignet med KV21 - fra 28,4 pct. til 23,2 pct. 

Og det er en meget stor bid, der blev taget i nat, understreger Rune Stubager. 

- Et tab på over fem procentpoint på landsplan er betydeligt, selv for et stort parti som Socialdemokratiet. Det er svært præcist at udmåle størrelsen af nederlaget, men det kommer oveni, at de for fire år siden tabte over ti procentpoint i de fire største byer.

Ved sidste kommunalvalg undgik partiet større tab uden for de store byer. Denne gang er situationen en anden. Socialdemokratiet klarer sig nogenlunde i flere af storbyerne og går endda en smule frem i Aarhus, men har til gengæld tabt mere i land- og yderkommuner.

- Den strategi, hvor de har forsøgt at flytte vægten uden for de store byer, og som har virket på folketingsniveau, ser nu ud til at løbe ind i problemer, forklarer han. 

Rune Stubager vurderer, at det skyldes en politisk kurs, der ikke matcher de vælgere, partiet tidligere stod stærkt hos.

Det samme billede ser Flemming Juul Christiansen, lektor i statskundskab ved Roskilde Universitet. Han peger på, at udviklingen har dybere, strukturelle rødder. 

- Overordnet er den strukturelle udvikling imod dem. Hele den socialdemokratiske ideologi matcher ikke de generationer, der vokser frem og deres postmaterielle værdier, forklarer han. 

- Socialdemokratiet kan ikke holde fast i alle. Når de forsøger at holde på nogen i én retning, taber de nogen i en anden retning. De kan ikke spænde nettet bredt nok ud. 

Vil vælgerne tro på et kursskifte?

Om mindre end et år skal statsminister Mette Frederiksen udskrive folketingsvalg, og Socialdemokratiet har allerede mistet 12 mandater siden regeringsdannelsen i 2022 ifølge seneste meningsmåling.

Spørgsmålet er nu, hvordan det kommunale nederlag vil præge næste års valgkamp.

- Hvis min fortolkning er rigtig, er det risikabelt for dem (Socialdemokratiet, red.) at fortsætte med den linje, de har lagt: at den brede regering er førsteprioritet også efter et nyt valg. Det er efter min opfattelse præcis det, de vælgere, der nu forlader dem, ikke ønsker, vurderer Rune Stubager. 

Men selv hvis Socialdemokratiet justerer kursen, er der ingen garantier for, at vælgerne vil anerkende et skifte. 

- De har jo slingret en del: I 2019 svingede de til venstre fordelingspolitisk, men er siden med regeringssamarbejdet svinget til højre. Vil vælgerne tro på det, hvis Mette Frederiksen siger, at den gamle Mette er tilbage, som hun talte om efter Europaparlamentsvalget? Det må vi se.

Selv om natten forandrede landskabet, mener Rune Stubager ikke, at kommunalpolitikken nødvendigvis vil ændre sig drastisk. 

- Der kommer nye borgmestre i en række kommuner, men det betyder ikke nødvendigvis, at man i konstitueringerne ønsker at flytte kommunen markant i en anden retning. Meget kommunalpolitik gennemføres med brede flertal, ligesom på Christiansborg, så det kommer ikke nødvendigvis til at betyde en markant anderledes politik. Jeg ville faktisk være overrasket, hvis det gjorde.