Kultur og beskæftigelse er to begreber, der ikke ret ofte optræder i samme sætning. Men det bør de måske gøre i højere grad i fremtiden. For i en tid hvor alt for mange unge hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, og hvor mistrivslen blandt unge vokser alarmerende, er det på tide at gentænke de klassiske værktøjer i beskæftigelsesindsatsen.

Her kommer kulturen på banen som en måske lidt overset, men virkningsfuld aktør.

Kulturmøllen er et nyt og ambitiøst projekt i min egen kommune, Esbjerg Kommune, der med udgangspunkt i samarbejdet mellem lokale kultur- og fritidsaktører, jobcentrets ungeindsats Vindmøllen og det kreative samlingssted Platformen tilbyder unge et kulturforløb med et klart beskæftigelsesmæssigt sigte.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og er en del af det nationale kulturpasforsøg, som har til formål at bringe kulturen i spil i kampen mod social eksklusion.

Unge, der normalt er langt fra arbejdsmarkedet, får i Kulturmøllen mulighed for at deltage i skræddersyede forløb, som de selv er med til at forme og skabe. De får adgang til kulturlivet, ikke som passive modtagere, men som engagerede medskabere af kreative processer. Gennem f.eks. koncertafvikling, gadeidræt, kunstprojekter og historiefortælling opnår de unge mennesker ikke blot konkrete kompetencer og gode netværk, men også en fornyet oplevelse af mening, selvværd og livsmestring.

Det handler ikke om at løse alle problemer med et trylleslag, men om at tage de første skridt i en retning, hvor trivsel, selvudfoldelse og deltagelse i samfundslivet går hånd i hånd. Og netop disse første skridt kan vise sig at være de vigtigste.

Kulturen kan blive løftestang for de unge

Jeg har tidligere udtrykt skepsis overfor effekten af selve kulturpasset, men jeg mener modsat, at Kulturministeriet med den afsatte pulje til konkrete projekter fortjener ros for at tænke ud af boksen og turde udfordre den konventionelle tankegang.

Kulturpassets tilhørende forsøgspulje har givet kommuner og aktører landet over mulighed for at afprøve, hvordan kulturen kan fungere som en reel løftestang for netop de unge, som de traditionelle systemer ofte har svært ved at nå.

Det er visionært. Det kræver politisk vilje og tro på tværfaglige løsninger at bringe kulturen tættere på de velfærdspolitiske dagsordener.

Kulturmøllen er et levende eksempel på relationel velfærd i praksis. Når velfærdsindsatser kobles med meningsfulde fællesskaber og kulturel deltagelse opstår forandringen for alvor.

I Kulturmøllen vil de unge ikke kun møde jobcenteret og systemet, men også medmennesker, frivillige, kunstnere og kulturarbejdere, som ser dem som deltagere og bidragydere. Den tilgang skaber ejerskab, nysgerrighed og motivation – alle nøgleord i enhver beskæftigelsesproces.

Denne type nytænkning er præcis, hvad vi har brug for, hvis vi vil sikre, at flere unge finder vej til uddannelse, job og ikke mindst et liv i trivsel. For uden trivsel og tro på egne evner, er vejen til arbejdsmarkedet brolagt med forhindringer. Kulturen tilbyder et sprog og en arena og, hvor de unge kan opdage, hvad de kan, og hvem de er.