Før eller siden kommer de høje forsvarsudgifter til at påvirke den kommunale økonomi. 

Det fastslog nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen under en time inde i årets Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

- Mange velfærdsområder er til debat. En større del af pengene og beskæftigelsen forventes at gå til forsvarsområdet. Derfor vil væksten i den kommunale tildeling næppe fortsætte, sagde han.

Over for Kommunen.dk bakker flere borgmestre op om, at prioriteringen er nødt til at være sådan.

- Jeg har stor forståelse for det. Det er fornuftigt at investere i vores forsvar og sikkerhed. Alt det andet, vi laver, har ingen værdi, hvis ikke vi har frihed, siger Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani (K).

Til gengæld mener hun, at Folketinget til den tid får en stor opgave at fortælle kommunerne, hvad det så er, de ikke skal lave. 

- Kommunerne kan drives så billigt som det skal være, det afhænger fuldstændig af, hvad vi skal levere, siger hun.

“Hold kæft, de har haft det let”

Solrøds borgmester Emil Blücher (LA) tror, at chokket bliver størst på Christiansborg, hvis velfærd må vige for krudt og kugler.

- Jeg tror mere, det bliver et wake-up call for dele af Folketinget, end for kommunerne, siger han.

- Når jeg ser regeringen udefra, tænker jeg ‘hold kæft, de har haft det let’. Den skulle løse udfordringerne, men i tre år har den været vant til at dykke ned i råderummet, hver gang der var problemer.

Spørgsmålet er, om borgerne kan forstå og acceptere, at man ikke kan ‘både-og’. 

Han påpeger, at mens kommunalpolitikerne er vant til at være underlagt rammer og lægge arm med regeringen, kender borgerne ikke mellemregningerne. 

- Vores vigtigste opgave bliver at gøre, hvad vi i forvejen gør – være åbne og ærlige i forventningsafstemningen med borgerne, siger han. 

- Når vi har surmulet over, at det ikke går i vores retning, får vi tingene til at virke.

Ingen grund til panik

Inden nationalbankdirektørens oplæg, havde økonomiprofessor på Syddansk Universitet Ulrik Kjær da også udråbt kommunestyret til at være lidt af en superkraft på baggrund af dets tre væsentlige styrker: 

1. Beslutningerne træffes så tæt som muligt på, hvor de skal virke. 

2. Hver kommune kan indrette sig på den måde, der passer bedst til netop dens borgere. 

3. Kommunernes innovationsmuskel er veltrænet, og medarbejderne er gode til at få idéer.

- På grund af de tre ting skal det nok gå, sagde han med henvisning til den strøm af reformer, der skal implementeres og den “craziness”, verden ifølge ham for tiden er ramt af. 

Der er ingen grund til at gå i panik, forsikrede han. 

Uanset hvad der sker, er kommunerne i stand til at levere ældrepleje, daginstitutioner og skoler – omend i vekslende kvalitet.

Wammen lover “fornuftig” økonomiaftale

Under alle omstændigheder koster det noget. Og hvornår kommunerne kan forvente, at stimen af gode økonomiaftaler slutter, overlod nationalbankdirektøren til finansminister Nicolai Wammen at svare på.

Det gjorde han (selvfølgelig) ikke. 

Men da han midt på eftermiddagen blev spurgt, om stigende forsvarsudgifter vil påvirke næste års økonomiaftale, var svaret et ekko af de foregående to års svar: 

- Det bliver en fornuftig økonomiaftale. 

I en debat mellem finansministeren og KL formand Martin Damm (V) slog førstnævnte fast, at regeringen ønsker at styrke den lokale velfærd i kommunerne, men han understregede også en anden ting:

- Havde vi ikke haft så stærk en økonomi, som vi har, samtidig med de enorme udgifter til forsvar og sikkerhed, havde vi ikke lavet de aftaler. 

Usikkerhed udfordrer budgetter

Uanset hvor god et givent års økonomiaftale er, risikerer ydre omstændigheder at sprænge kommunernes budgetter. 

Skal borgmestrene pege på, hvor de tror, det kan blive sværest at holde dem i år, tegner der sig et mønster.

- Det specialiserede er altid en joker. Få tunge sager kan hurtigt aflæses i budgettet, siger Emil Blücher.

- Vi har flere i mistrivsel, flere med komplekse problemstillinger, flere dyre enkeltsager, istemmer Sofia Osmani og forklarer, at kommunen har meget begrænsede handlemuligheder.

- Måske ville det gå bedre, hvis vi havde bedre muligheder for at investere i forebyggelse. Men vi har ikke mulighed for både at investere og fikse det, der allerede er gået galt. Vi er hele tiden på bagkant, siger hun. 

Hun ønsker sig mere fokus fra Christiansborg på, hvorfor det sker, for det er ikke kun et Lyngby-Taarbæk-problem.

I Randers mærker man også presset. 

- Vi har forsøgt at stabilisere med store økonomiske handleplaner, men området vækker fortsat bekymring, for det er svært at håndtere, siger kommunens nye borgmester Rosa Lykke Yde (SF). 

I Tønder Kommune er det dog mere anlægsbudgettet, borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) kan være bekymret for, fordi prisstigninger har gjort projekter dyrere. 

Vil undgå at spare på børn og unge

Blandt de borgmestre, som Kommunen.dk har talt med, er der bred enighed om, at det, man vil gå længst for ikke at spare på, er børnene og de unge.

I både Solrød, Lyngby-Taarbæk, Randers og Svendborg vil man f.eks. strække sig langt for at undgå at tage penge fra den almene folkeskole. 

I Svendborg har man i mange år haft et alsidigt skoletilbud med både folke-, fri- og privatskoler, fortæller borgmester Bo Hansen (S), og for ham er det vigtigt, at de to sidste ikke bliver en flugt fra det første.

- Det må ikke blive sådan, at folkeskolen bliver fravalgt, siger han.

Andre steder er frygten, at besparelser vil presse flere over i specialtilbud.

- Det er afgørende for os i et fremtidsperspektiv, at børne- og skoleområdet ikke skal holde mere for. Presses det, bliver det skruen uden ende. Familier går i stykker, forældre går på tabt arbejdsfortjeneste, og besparelsen bliver ædt op, siger Rosa Lykke Yde.

Så længe, der er råderum... 

I torsdagens debat med finansministeren udtrykte Martin Damm forståelse for, at det økonomiske sporskifte, som blev indledt med økonomiaftalen for to år siden, ikke nødvendigvis kan fortsætte. 

- Der kan være sket noget undervejs, der gør, at det ikke er muligt, siger han.

Til gengæld efterlyste han redskaber til at styre omkostningerne på f.eks. det specialiserede område. 

- Der skal være nogle virkemidler, der gør, at vi har en chance for at styre vores økonomi, sagde han.

For nu hæfter han sig ved, at et styrket forsvar ikke kommer til at svække kommunernes økonomi, så længe den danske økonomi er stærk.

- Jeg hører ikke finansministeren sige, at det er aktuelt lige nu. Det sker ikke, så længe der er råderum, siger han til Kommunen.dk.

Derfor mener han også, at der er en forpligtelse til at arbejde på de parametre, der underbygger råderummet.

- Gør man ikke det, fremrykker man tidspunktet, hvor forsvarsudgifterne kommer til at ramme kommunernes økonomi.