Retsstatsprincipperne er under pres,  mens en lukkethedskultur breder sig hos myndighederne. Altimens  politiske tiltag og brugen af ny teknologi risikerer at udhule de grundlæggende garantier for demokratiet. 

Sådan konkluderer en lidet opmuntrende rapport fra den juridiske tænketank Justitia, som hvert år tager temperaturen på retssikkerheden i Danmark. 

Justitia advarer om udviklingen. Presset på retssikkerheden handler ikke bare om store sager om efterretningstjenesterne, politiske forslag om øget overvågning eller politik, der kommer på kant med internationale konventioner.

Også på kommunalt plan ser tænketanken en alvorlig tendens:

- Udviklingen de seneste år viser et tydeligt mønster. Retssikkerheden for borgere i mødet med kommunerne er under pres, særligt på socialområdet, siger direktør for Justitia, Birgitte Arent Eiriksson. 

Pres på rettigheder

I statusrapporten for 2025 sætter Justitia spot på en række områder med sager, hvor retssikkerheden er udfordret eller blevet forringet. 

År efter år sker der ifølge “små forskydninger”, der øger presset på borgernes rettigheder, gennemsigtigheden hos myndighederne. 

Og når borgerne bliver efterladt med ringere retsikkerhed, ændrer det de grundlæggende spilleregler i demokratiet, forklarer Birgitte Arent Eiriksson.

- Det afgørende er ikke det enkelte initiativ, men den samlede kurs. Når eksempelvis overvågning i kontrolindsatsen, undtagelser for aktindsigt, hastige lovprocesser og vidtgående myndighedsbeføjelser gradvist udvides, flytter balancen mellem stat og borger sig, siger hun.

Birgitte Arent Eiriksson forklarer, at det ikke nødvendigvis er en udvikling, der kan mærkes fra dag til dag.

-  Men over tid kan den skabe et samfund, hvor borgernes rettigheder indskrænkes eller bliver vanskeligere at udleve, og hvor retsikkerhedsgarantier ikke længere vil udgøre et tilstrækkeligt værn mod uretmæssige indgreb og rettighedssvigt. 

- Derfor er det tendenser, som er så vigtige at holde øje med, siger Birgitte Arent Eiriksson. 

Faldgruber for ansattes ytringsfrihed

Flere sager og områder i rapporten har kommunerne en stor rolle i. 

Blandt andet bliver den nye lov om offentlige ansattes ytringsfrihed fremhævet. Kommunen.dk, har tidligere dækket, hvordan loven ifølge flere organisationer efterlader faldgruber for de ansatte. 

Justitia fremhæver også en retssag om muligt myndighedssvigt i forbindelse med en borger, der blev sendt på genopdragelsesrejse, hvordan at offentlighedsloven skaber en lukkethedskultur, de uklare regler om skolefravær, at der bliver lavet yderligere hjemmel til magtanvendelser i skolen og problemstillinger vedrørende digitalt udsathed. 

Særligt socialområdet bliver fremhævet i rapporten. 

Her lyder det, at retssikkerheden “fortsat er utilstrækkelig”. 

Og det går ud over landets mest udsatte. 

- Retssikkerhedsproblemerne på socialområdet får konkrete og alvorlige følger for borgerne. Når kommuner vurderer sager forskelligt eller vejleder og inddrager borgerne forskelligt, betyder det, at borgerne ikke kan regne med at få de samme rettigheder og retssikkerhed på tværs af landet, siger Birgitte Arent Eiriksson. 

Hun henviser til de høje omgørelsesprocenter for kommunernes sagsbehandling. 

Siden Barnets Lov blev indført har antallet af indklagede sager, der blev omgjort af Ankestyrelsen, næsten hvert kvartal rundet 40 pct. 

I tredje kvartal sidste år viste statistikken dog et markant spring. 

Hele 60,7 pct af de sager om Barnets Lov, som borgerne klagede over, blev omgjort. 

Birgitte Arent Eiriksson mener, at tallene viser, at man på tværs af landet ikke kan regne med at have samme retssikkerhed. 

- Det ses blandt andet i de vedvarende høje omgørelsesprocenter, hvor en stor del af kommunale afgørelser bliver hjemvist eller ændret, fordi grundlaget er utilstrækkeligt, eller afgørelsen er forkert. For borgerne kan det f.eks. betyde længere ventetid, usikkerhed på fremtiden og forsinkede og eller forkerte indsatser.

- Konsekvenserne rammer især de borgere, der i forvejen har svært ved at navigere i systemet og gøre deres rettigheder gældende, siger hun

Udsatte har svært ved systemet

På tværs af flere områder, som Justitia har sat fokus på, er der problemstillinger i mødet mellem borger og kommune. 

Det gælder for eksempel inddragelse af børn i egne sager.

Justitia satte sidste år spot på kommunernes behandling af underretninger om vold mod børn. 

Rapporten afslørede, at der var vidt forskellig praksis i behandlingen af underretningerne. Kommunerne vurderede markant forskelligt, hvor akutte underretninger var.

Den psykiske vold blev også undervurderet af kommunerne. 

Samtidig var der problemer med inddragelse af børnene selv i sagerne. Kommuner havde landet over udfordringerne med at overholde den lovbestemte ret til inddragelse af børn og unge. 

Men én ting er, at kommunernes sagsbehandlere ikke overholder lovkravene i mødet med borgerne i sårbare sager.

En anden problemstilling er, at digitaliseringen risikerer at afhægte flere borgere.

Øget brug af it-løsninger i kommunerne betyder, at nogle borgeres møde med kommunen ikke sker på lige fod med andre borgere. 

Justitia henviser til en dom fra sidste år, hvor Vestre Landsret gav en borger medhold. En borger havde fået skåret 10 dages sygedagpenge, fordi en frist på otte dage var blevet overskredet i en digital selvbetjeningsløsning. 

Her endte retten med at fastlå, at der var “undskyldende forhold”, der gjorde, at borgeren kunne få dispensation for fristoverskridelsen. 

En problemstilling og afgørelse, som er principiel. Sagen endte med at være en styrkelse af retssikkerheden. Men sagen illustrerer også et større problem. 

Justitia henviser til, at omkring 25 pct. voksne borgere vurderes at have vanskeligheder ved at bruge digitale selvbetjeningsløsninger. Og når der sker en stigende grad af digitalisering i kommunerne,  presser det retsikkerheden. 

- Dommen eksemplificerer, hvordan en ikke ubetydelig gruppe borgere reelt risikerer at miste ydelser eller rettigheder, fordi de ikke kan navigere i digitale systemer eller leve op til de tekniske krav. Det er en ny problematik, der er kommet med digitaliseringen, og som ikke kun rammer socialt udsatte grupper i samfundet, men også skaber en ny type af udsathed, hvor det er manglen på digitale færdigheder, som i sig stiller en borger retssikkerhedsmæssigt svagere, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Et styrende hensyn

Birgitte Arent Eiriksson mener, at kommunerne selv kan forbedre retssikkerheden. Det er ikke bare en opgave for Folketinget.

Hun fremhæver blandt andet indførelsen obligatoriske uafhængige borgerrådgivere, at borgerne skal få bedre mulighed for og bedre løsninger at blive fritaget for digitale tjenester 

bedre og mere reel adgang til digital fritagelse, en styrkelse af retshjælpssystemet og så bør kommunerne forpligtes til løbende at rapportere sagsbehandlingstider og andre indikatorer for retssikkerheden. 

Helt overordnet handler det om at lade retssikkerheden være et styrende hensyn i kommunerne, forklarer Birgitte Arent Eiriksson. 

- Særligt i kommunerne har effektivisering i mange år været den dominerende logik, og det har sammen med den øgede digitalisering og anvendelse af ny teknologi lagt et stort pres på borgernes retssikkerhed. Effektiviseringer og teknologi kan sagtens være en del af en positiv udvikling, men kun hvis det ikke sker på bekostning af retssikkerheden og tilliden til myndighederne, siger hun.