Når politiet gerne vil have indsamlet ulovlige våben og ammunition, annoncerer de, at der er ‘frit lejde’. Kom ned og aflever dine ulovlige ting. No questions asked. 

Sådan kan kommunerne ikke gøre, når det handler om vold i familier. Alligevel drømmer velfærdsdirektøren i Sorø Kommune, Rikke Kvistgaard Laursen, en gang imellem lidt om det.

- Vi kan ikke sige: ‘Kære forældre, kære børn, kom og fortæl. Ingen konsekvenser’. 

For det er ulovligt at slå sine børn, og derfor er det meget svært at tale om. For børnene. For forældrene. For samfundet. 

I det første år efter en forælder eller stedforælder er blevet sigtet for vold mod deres barn, får et ud af tre børn ingen hjælp fra kommunen. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår. 

En sigtelse udløser ikke automatisk hjælp til det berørte barn. I 65 pct. af sagerne har kommunen modtaget mindst én underretning om barnet i året op til voldshændelsen. 

Det er børn, som allerede er kendt af kommunerne og af systemet.

For hvert femte barn var der modtaget tre eller flere underretninger, hvor flere handlede specifikt om vold og overgreb.

Men selvom underretningerne er der, kæmper kommuner over hele landet med at få skabt det trygge rum, hvor børnene tør fortælle om deres oplevelser, før en sigtelse finder sted. Og efter en sigtelse kæmper de med at få lavet det gode samarbejde med forældrene. 

Relationstræthed og ventetider

Siden 2018 har der været en stigning på 43 pct. i antallet af underretninger. 

Når kommunen modtager en underretning, har den 24 timer til at screene og vurdere, om der er forhold, som kræver akut handling. Hvis der allerede er en indsats i gang for barnet, skal en ny underretning på barnet alligevel behandles. 

Det lyder umiddelbart simpelt, men sager om vold mod børn er aldrig simple, fortæller velfærdsdirektør i Sorø, Rikke Kvistgaard Laursen. Hun har tidligere været specialkonsulent i Socialstyrelsen og leder af en Task Force, der rådgiver kommunerne om udsatte børn og unge.

- Alt er på spil for barnet: Barnets sikkerhed, relationen til forældrene, søskende, netværk, og skolegang. Derfor skal vi sikre, at alle børn får hjælp, og ingen børn må efterlades alene, siger hun. 

Hun anerkender derfor fuldt ud de problemer rapporten peger på, og genkender udviklingen i antallet af underretninger. I hendes egen kommune var der i 2023-24 en stigning på 22 pct.

Rikke Kvistgaard Laursen efterspørger generelt et øget fokus på forebyggelse, så stigningen i børn der udsættes for vold eller lever med vold tæt inde på livet nedbringes.  

På trods af fem reformer og pakker fra nationalt hold på 20 år er kurven stadig ikke knækket. Andelen af udsatte børn og unge er konstant. 

Rikke Kvistgaard Laursen peger på flere grunde til, at børn og unge ikke altid får den hjælp fra kommunerne, som børnehusene peger på. 

For det første er familierne relationstrætte.

Når børn udsættes for vold, involveres mange fagpersoner. Barnet og familien er på kort tid i kontakt med politiet, sundhedsvæsenet, børnehuset og kommunen. Forløbet er både følsomt og intenst, og nogle familier kan have svært ved at overskue endnu et forløb 

Derfor kan familier finde på at sige nej til hjælpen. Ikke af modvilje, men af udmattelse. 

Derudover er der pres på børnehusene, hvilket resulterer i, at børnehusets vurdering lader vente på sig. Kommunen skal lave en børnefaglig undersøgelse i løbet af fire måneder og indarbejde børnehusets vurdering af barnets behov for støtte.

Men nogle gange kan der gå mellem fire og seks måneder, før børnehuset kommer med deres afsluttende notat. Ventetiden på børnehusets anbefaling kan betyde, at anden støtte er igangsat, eller at barnets og familiens situation har ændret sig så meget, at indholdet i notatet er forældet. 

Til sidst fortæller hun, at der grundlæggende har manglet de rette behandlingstilbud, og været lange ventelister på de tilbud børnene havde brug for.

- Børnehusene er begyndt at tilbyde målrettet traumebehandling, og det er rigtig godt, men sådan har det ikke altid været.

Nationalt behandlingstilbud har frie pladser

Men sådan er det nu. 

Samme dag som Børns Vilkår udkom med deres rapport, udkom en anden rapport, som kan være en del af løsningen. 

For mens nogle kommuner har lange ventetider og kø til egne behandlingstilbud, findes der et nationalt behandlingstilbud til målgruppen, som kun er halvt belagt. 

Vive har netop evalueret et nationalt behandlingstilbud til børn og unge, som har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, og konkluderet, at der er et stort uudnyttet potentiale.

Kun halvdelen af behandlingskapaciteten bliver udnyttet. 

TF-CBT er forkortelsen for behandlingsmetoden traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi, som nu tilbydes i alle fem børnehuse. Målgruppen er børn og unge, der har været udsat for vold eller overgreb og nu lider af PTSD. 

Det landsdækkende behandlingstilbud udspringer af undersøgelser fra 2019, der viste, at mange kommuner ikke har de rette behandlingstilbud til voldsramte børn. 

Tilbuddet blev udviklet, netop for at hjælpe særligt de mindre og mellemstore kommuner, som kan have svært ved selv at opretholde driften af et specialiseret tilbud.

Men mange kommuner kender ikke tilbuddet.

Andre vælger at anvende egne behandlingstilbud, selvom TF-CBT er en billig løsning, sammenlignet med mange alternativer. Det koster omkring 40.000 kr. for et barn. 

- Principielt findes der højt specialiseret behandling i hele Danmark, der er uafhængig af hvor man bor henne, fortæller Katrine Iversen, projektchef hos Vive. 

- Men det afhænger selvfølgelig af, om ens hjemkommune vil henvise til behandlingen.

Netop geografi spiller en stor rolle for, om børnene får hjælp i det første år, efter de har været udsat for vold fra deres forældre eller stedforældre. 

I syv af landets kommuner, får mere end 95 pct. af børnene hjælp i løbet af et år, men i den dårligste kommune, får kun hvert femte barn igangsat en indsats i løbet af det første år, efter deres forældre er blevet sigtet.

- Det er dårlig beskyttelse af børnene. Underretningspligten er til, for at myndigheder opdager og hjælper børn og unge i udsatte positioner. At de så heller ikke sætter ind, når der endda er rejst en sigtelse, er helt ude af proportioner, mener Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

Hos Børns Vilkår finder man statistikken særligt bekymrende, fordi den taler ind i en frygt, som de ved, at mange børn har, når de skal tale højt om volden. 

- Fra samtaler på BørneTelefonen hører vi fra flere børn, at de netop frygter ikke at få hjælp, hvis de fortæller om volden. Det er for flere risikabelt at fortælle om volden – det er under al kritik, at nogle børn rent faktisk bliver efterladt uden hjælp, siger han.