Christoffer Lorenzen (K), født i Sønderborg i 1994. Opvokset i Hillerød med to mindre søskende.

Moren er tidligere børnehaveklasseleder, arbejder som SFO-ansvarlig og faren er præst i Hillerød.

Uddannet folkeskolelærer.

Har arbejdet som lærer på Frederiksborg Byskole i sammenlagt 12 år.

Er gift med Amanda. Parret har en datter på halvandet år.  

I sin fritid ser og spiller han fodbold med venner og spiller musik (guitar) i foreningslivet og i kirken, hvor hans far er præst.

Medlem af byrådet siden 2021.

Borgmester i Hillerød Kommune fra 1. januar.

Christoffer Lorenzen – professionelt

Du bliver kaldt et politisk stortalent og stemmesluger, en visionær ung mand med drive. Som præstesøn, vil du sige, at du næsten kan gå på vandet?

Nej, jeg har fødderne solidt plantet på jorden. Men jeg er selvfølgelig meget taknemmelig og overvældet over valgresultatet. Cirka hver tiende i Hillerød har stemt på mig personligt. Det motiverer mig, og det betyder, at nu har jeg endnu mere, jeg skal bevise. Endnu flere resultater, der skal skabes.

Du var den, der fik flest personlige stemmer overhovedet. Overraskede det dig?

Ja, det gjorde det helt ærligt. For fire år siden, hvor Søren Pape (K) lige skulle til at melde sig som statsministerkandidat, lå Konservative på 16 procent i meningsmålingerne. I år lå vi på 6-7 procent, så jeg gik ind i denne valgkamp med en forventning om, at det ville blive i modvind. Mit mål var, at vi skulle fastholde mandaterne fra sidste gang, men så gik vi to mandater frem, og var 26 stemmer fra at få det sidste ottende mandat. Dét var totalt overvældende og en stor overraskelse. Jeg bliver virkelig rørt, når borgere stopper mig op og fortæller mig, at deres stemme decideret har været med til at påvirke et nyt flertal. Det er helt vildt og fantastisk.

Er borgmesterposten et fromt kald – eller bare en drømmeposition?

Det er en drømmeposition. Min kone Amanda og jeg har i mange år talt om, at målet med lokalpolitik kunne være at blive borgmester. Vi er begge to meget engagerede, vi elsker at tale om politik. Jeg selvfølgelig fra første række og hun fra sidelinjen, men jeg ville ikke kunne gøre det her uden hende. Hun er en kæmpe støtte til politiske arrangementer og en tæt sparringspartner. Amanda er altafgørende for, at jeg kan realisere drømmen.

Hvor har du selvtilliden fra til at sidde for enden af bordet og styre kolleger, der er 20-30 år ældre end dig?

Der har været fuld opbakning og konsensus i vælgerforeningen til, at jeg skulle sidde for bordenden i vores parti, så min selvtillid er formet af de mennesker, der er omkring mig. De har hele tiden været med til at skabe retning for mig. Men jeg tvivler også på mig selv, og grundlæggende er jeg et introvert menneske, der nu træder ind i en borgmesterrolle, som kræver enormt meget ekstroverthed og synlighed. Så det er supervigtigt for mig, at mit bagland tror på mig og har de kompetencer, hvor jeg ikke selv slår til.

Hvor kommer din politiske interesse fra?

Jeg tror, det er fra 8. klasse, hvor vi fik samfundsfag. Vores lærer, Marianne, var en virkelig god formidler, også af det politiske stof. Jeg forstod, at man kunne være med til at påvirke alt lige fra trafik til omsorgen for ældre. Det tændte en gnist i mig, som senere blev til ild. Jeg begyndte at læse samfundsfag på Københavns Universitet med henblik på måske at arbejde i det politiske system eller blive gymnasielærer. Men efter et års tid, savnede jeg det jordnære arbejde som skolelærer og vendte derfor tilbage til den lokale folkeskole, hvor jeg tidligere havde arbejdet.

I din valgvideo nævner du alt fra huller i vejene, til bilkøer, til flere lærere i klasserne, til værdig alderdom, grønne områder, bedre svømmehal … Det er en stor mundfuld at gabe over. Kan det ikke få dine bukser til at blafre lidt?

Jo. Det er enormt svære og nødvendige prioriteringer, der venter de næste fire år. Og selvom Hillerød Kommune har en forholdsvis sund økonomi, har vi trods alt nogle statslige rammer for, hvor meget vi kan bruge. I forhold til valgvideoen repræsenterer jeg jo hele partiet og de tyve kandidater, som stiller op ud over mig, som hver især har deres mærkesager. Jeg er personligt optaget af alle områderne, men mine mærkesager er konkret trafikken og vores ældre. De skal have en tryggere alderdom med plejeboliger, som ikke kun skal være kommunale. Vi skal også kunne tilbyde friplejehjem.

Du siger i videoen, at de sidste fire år er blevet brugt på at udarbejde fine principper og papirer frem for at handle og gøre noget ved kommunens problemer. Hvad handler det om?

Det handler fx om vores trafik. Trafikken er et kæmpe tema i Hillerød Kommune. Vi er kåret til at have Danmarks dårligste vejnet, og flere analyser peger på, at Hillerøds infrastruktur er på vej mod et sammenbrud inden for ganske få år. Allerede da jeg blev valgt ind i byrådet for fire år siden, håbede jeg, at jeg skulle være med til at ændre på de udsigter. Men jeg kan se tilbage på fire år, hvor der reelt ikke er sket konkrete tiltag for at forbedre trafikken. I stedet har vi haft forskellige antropologer og folk fra forvaltningen ude for at spørge borgerne, hvad de synes om trafikken, der er blevet udarbejdet adskillige analyser og helhedsplaner. Og det har provokeret mig. 

Hvorfor?

Fordi man bruger så lang tid og så mange ressourcer på noget, som vi godt ved er galt. Under valgkampen tog det ikke journalisterne mere end en dag eller to at få en konklusion på problemet fra borgerne. Nu skal vi have handling bag ordene. Ikke flere analyser. Vi skal have sat flere penge af til problemet. Vi skal have styrket det omkringliggende vejnet, så folk kører rundt om byen og ikke igennem den.

Hvordan kommer borgerne til at mærke, at borgmesteren ikke længere er en 64-årig kvinde, men en yngre mand?

Kirsten (Kirsten Jensen, S, red.) har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og der er meget at sige tak for i de 14 år, hun har siddet på posten. Nu kommer jeg med nye og friske øjne, som kan se kommunen fra en anden side og vinkel. Jeg kan fx bruge mine erfaringer fra skoleverdenen i jobbet som borgmester; mit kendskab til børnene, til forskelligheden og mangfoldigheden, og de mange forskellige behov. Jeg ved og kan se, hvor der skal sættes ind med forebyggende arbejde i forhold til ufrivilligt skolefravær, altså børn der gerne vil gå i skole, men som ikke kan gå i skole, som er en stor udfordring hvor vi nu har nedsat et udvalg, der skal arbejde konkret med det. Jeg kommer med en ny tilgang. Vi skal ikke tænke ’one size fits all’, det løser ikke hverdagens problemer. Vi skal stille nogle rammer op, der når bredere ud, og som giver frihed og ansvar til borgere og medarbejdere i kommunen. Vi skal have tillid til, at de kan træffe de rigtige beslutninger selv. 

Er lærergerningen ikke, mere end nogensinde, vigtigere end borgmestergerningen?

Begge gerninger er vigtige på hver deres måde. Men jeg kommer virkelig til at savne at være folkeskolelærer. Det at forme og danne børn og unge mennesker og opleve deres udvikling. Det er jeg stolt over at have været med til. Jeg kommer stadig til at påvirke skolen, bare fra en anden side

Nu skal du i stedet stå overfor sure og utilfredse borgere.

Tro mig, der er også rigeligt med sure dagsordener og problemer i lærerjobbet, så dét bliver ikke anderledes. Det kan jeg godt håndtere. 

Christoffer Lorenzen – privat

Inden for de sidste to år er du blevet far, du har renoveret et hus, du har ført valgkamp og er blevet borgmester. Er du rigtig voksen nu?

Det er rigtigt. Vi flyttede i hus for et halvt år siden – under valgkampen og med et lille barn, og vi renoverede selv 95 pct. af huset. Det var voksent. Jeg kan ikke anbefale andre at gøre det. Men det er mig i en nøddeskal; at tage ja-hatten på og tro på, at alt kan lade sig gøre. Og det kunne det så også. Men nogle gange kigger Amanda og jeg hinanden i øjnene og siger: Når vi kunne komme igennem det her, kan vi komme igennem meget.

Der er meget ansvar forude …

Ja. Og jeg kan godt mærke et naturligt pres i forhold til min indre helhjertede ambition om at være hundrede procent til stede alle steder. Jeg vil gerne være en nærværende far og ægtemand, samtidig med at jeg træder ind i et job, som kræver enormt meget tilstedeværelse og synlighed. Jeg er, helt ærligt, spændt på den kombination, spændt på de næste fire år. Men jeg ser frem til det hele. Det bliver også vildt at være politiker og have en lille datter, der skal igennem alle de rammer, som jeg skal være med til at bygge op og have en holdning til. Det bliver en udfordring, men også et stort privilegium.

Beskriv din barndom.

Jeg er vokset op i Sofienborg, et boligkompleks i udkanten af Hillerød, hvor der boede alle samfundslag og typer. I mine teenageår boede vi i en landsby uden for Hillerød. Jeg har haft en tryg og fantastisk barndom med forældre, der har været tæt på mig hele mit liv, troet på mig og opmuntret mig. De skabte nogle klare rammer for, at man skal gå efter det, man vil, men aldrig glemme ydmygheden og miste jordforbindelsen.

Og du var storebror. Ansvarsfuld, sød og pligtopfyldende?

Sådan ville mine søskende nok ikke sige det, men jo, jeg havde, som de fleste store søskende vel har det, behov for at passe på mine yngre søskende og sørge for, at de havde det godt. Men jeg blev også opdraget til, at jeg skulle tage mig af dem.

Jeg kender børn af præster. Det er ikke dem alle, der har haft det super nemt med at vokse op med en præsteforælder, fordi de er blevet drillet. Hvad med dig?

Jeg har altid set op til begge mine forældre. Men det er klart, at man er mere synlig og har en mere offentlig rolle som familie i lokalmiljøet, når ens far er præst. Og der har da været situationer, hvor nogle har lavet lidt sjov med det, altså, hvor mine jævnaldrende har haft behov for at spørge ind til, hvad kristendom er, svære spørgsmål, som jeg som 11-årig ikke kunne svare på. Men jeg har altid oplevet det positivt at være en del af kirken. Det er et stort fællesskab bestående af ældre, unge og børn. Det har været trygt og godt.

Du er stadig aktiv i kirken?

Ja. Jeg spiller i kirken, og i søndags delte vi julehjælp ud til over 250 familier. Vi fejrer også juleaften i kirken sammen med en masse udsatte borgere. Det gør vi i samarbejde med udsatterådet i Frivilligcentret. Kristendommen handler om at have et hjerte for Gud, men også at have et hjerte for mennesker. Det har jeg altid været glad for at være i.

Amanda, din kone, hvor mødte du hende?

Vi har gået på den samme efterskole. Ikke samme år, men forskudt af hinanden. Sammen med efterskolen kom hun på besøg i kirken. Vi så hinanden, talte sammen og fik en løs kontakt gennem de sociale medier i årene efter. Men efter fem år tog jeg mig sammen og inviterede hende ud, og der blev vækket nogle tanker om, at det måske kunne være os to. Bolden begyndte at trille, og hun flyttede til Hillerød, da vi blev gift i 2022.

Hun er ikke politiker, hvilken branche er hun en del af?

Amanda er sanger og sangskriver. Hun har blandt andet sunget med musiker Niels Lan Doky og skabt sig en karriere inden for kpop (red. K-pop (Korean Pop) er en sydkoreansk musikgenre, der kombinerer pop, hiphop, R&B, elektronisk musik og dans) Hun rejser ofte til Sydkorea, hvor hun skriver med andre kunstnere. Det er svært at være kunstner og få det til at løbe rundt økonomisk, derfor kombinerer hun sangkarrieren med et projektlederjob på en musikskole. Jeg synes, hun er enormt dygtig til både at være kunstner og være enormt struktureret.

Har en fyr som dig en guilty pleasure?

Ja, jeg elsker at se Downton Abbey og Jane Austen-film fra 1800-tallet.

Du elsker film og serier med gamle damer i korset?

Ha, ha. Ja. Det står jeg ved.