Hvor stort er efterslæbet på kommunale bygninger i Danmark?

Det spørgsmål kan kun få kommuner svare på.

En aktindsigt i samtlige kommuner afslører, at kun 15 kommuner  kan estimere et samlet økonomisk efterslæb på kommunale bygninger, mens resten enten ikke har et overblik, ikke opgør det systematisk, ikke svarer på aktindsigten eller ikke kan finde tallene i en samlet form.

Det overrasker ikke professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

- Vedligeholdelse har i mange år været et område, der er nemt at skubbe foran sig, både politisk og administrativt. Og hvis man ikke opgør efterslæbet, bliver problemet mindre synligt, siger han.

Et politisk incitament ikke at vide det

At så mange kommuner mangler overblik, hænger ifølge Per Nikolaj Bukh også sammen med de politiske incitamenter.

- Der er ikke mange stemmer i vedligehold, og der er heller ikke mange stemmer i at fremlægge en milliardregning, som man ikke har råd til at betale her og nu, siger han.

Samtidig presses vedligehold ind i samme anlægsramme som nybyggeri, hvilket betyder, at renovering ofte taber konkurrencen til nye skoler, daginstitutioner og prestigeprojekter.

- Systemet belønner ikke dem, der er ærlige omkring problemet. Tværtimod kan det næsten være en fordel ikke at have tallene sort på hvidt, siger han.

Overblik koster også penge

Samtidig advarer han mod at tro, at løsningen bare er at kræve detaljerede opgørelser.

- Det koster millioner at lave en ordentlig opgørelse. Og det koster millioner om året at vedligeholde den. Det svarer lidt til at lave en tilstandsrapport på alle kommunens bygninger, siger han.

Derfor er han skeptisk overfor idéen om at belønne kommuner med ekstra anlægsramme, hvis de kan dokumentere et samlet overblik.

- Så risikerer man, at kommuner laver opgørelser, de ikke har brug for, bare for at få belønningen. Det kræver mange ekstra ressourcer, og så fører det næsten altid til snyd og symbolopgørelser, siger han.

Blandt de kommuner, der har oplyst deres efterslæb, er bla. Frederiksberg, som har det højeste økonomiske efterslæb.

Frederiksberg Kommune har et efterslæb på en milliard kroner. 

Det næsthøjeste er Esbjerg med 340 millioner kroner. 

Et skrækscenarie: “Se på Forsvaret”

Selvom Per Nikolaj Bukh til en vis grad har forståelse for, at kommunerne ikke har et fuldt overblik over deres vedligeholdelsesefterselskab, er han samtidig bekymret for konsekvenserne. 

- Det er jo udtryk for, at vi har en uhensigtsmæssig vedligeholdelsestilstand på de kommunale bygninger. Og så må man jo spørge: Hvor galt kan det gå? siger han.

Ifølge ham er svaret tydeligt, hvis man kigger på et andet offentligt område.

- Bare se på forsvaret, siger han.                                                                                                               

- Hvad sker der, når man nedslider sit kapacitetapparat uden at vedligeholde det  og lukker øjnene for det? Det kan gå ufattelig galt, siger han.                                                                           

I dag vurderes Forsvarets samlede vedligeholdelsesefterslæb at løbe op i tocifrede milliardbeløb, og ifølge Per Nikolaj Bukh er efterslæbet på selve bygningsmassen, som kaserner og anlæg, sandsynligvis større end det samlede kommunale efterslæb.

- Og det handler ikke kun om bygninger. Det handler også om, at man ikke har fået anskaffet det nødvendige: skibe, kanoner, materiel. På det kommunale område svarer det jo til, at man ikke har bygget børnehaver og skoler, og at børnene må undervises i barakker, siger han.

Så langt håber han dog  ikke, det kommer i kommunerne. Men han kalder det et reelt skrækscenarie.                                                                                                                                    

- Den dag man vågner op og vil gøre det hele i stand, bliver det ufatteligt dyrt. For så skal man både betale for vedligeholdelsen og for alt det, man har undladt at gøre i årevis, siger han.                                                                                                                                                         

Nybyggeri trods efterslæb

Netop derfor undrer det ham, når kommuner samtidig prioriterer store nybyggerier.

- Hvis man følger lidt med lokalt, kan man se kommuner, der bygger meget dyre, nye skoler eller store anlæg, som i praksis fungerer som politiske prestigeprojekter, samtidig med at de har et kæmpe vedligeholdelsesefterselskab på andre områder, siger han.

- Hvorfor bygger man en kæmpe sportshal, bare fordi håndboldholdet er rykket en division op, hvis man ikke engang har råd til at vedligeholde toiletterne på skolerne? Det lyder ikke som en særlig god prioritering.

Ifølge Per Nikolaj Bukh handler det i sidste ende ikke om manglende anlægsramme, men om politiske prioriteringer.

-Anlægsrammen bliver fyldt ud med noget andet. Og så bliver vedligeholdelsen igen skubbet, siger han.