Korpsånd.

Det er den følelse, borgmester i Furesø Kommune Nicolai Bechfeldt (V) sidder tilbage med efter årets Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Begrebet får ekstra tyngde, når det kommer fra en forhenværende major af reserven, der har brugt det meste af sit voksenliv i Forsvaret.

- Det gjorde et kæmpestort indtryk på mig, at der er denne her korpsånd, siger han.

Egentlig var han helst blevet hjemme. 

Som ny borgmester – og ny i kommunalpolitik i det hele taget – var der masser af ting, han gerne ville bruge tid på i sin egen kommune.

Så det var ikke med de helt store forventninger, han sidste uge tog turen til Aalborg for at deltage i årets KØF. 

I bedste fald håbede han, at han ville komme hjem med noget viden, som han ikke kunne få andre steder, ellers var det jo “spild af tid”. 

Han endte med at få langt mere end det. 

En del af noget større

Nicolai Bechfeldt fik sin KØF-debut i et rekordår, hvor ca. 1.600 kommunale politikere og embedsfolk deltog.

Hans oplevelse var, at alle på trods af forskellige fagligheder, baggrunde og politiske synspunkter mødte op med et ønske om at forbedre deres kommune.

- Alle møder op med den samme motivation. Trods politiske uenigheder og skel mellem embedsfolk og politikere, jyder og sjællændere, er alle der, fordi de vil gøre noget godt, siger han.

Det giver følelsen af at være en del af noget større og meningsfuldt, noget han kender fra sin tid i Forsvaret.

- Fællesnævneren er, at langt de fleste i det forum kunne gøre alt muligt andet med deres liv, som sikkert både kunne være mere bekvemt, bedre betalt og alt muligt andet, men det gør de ikke, fordi de faktisk tror på, at det gør en forskel, at de går på arbejde i en kommune, siger han.

Ikke patent på løsninger

Han beskriver KØF som et brancheforeningsmøde for kommuner, hvor man får øjnene op for, at man ikke er alene om bestemte udfordringer. Det betyder også, at man ikke er ene om at løse dem, og det er betryggende.

- Der er mulighed for at søge faglig sparring andre steder end hos mig selv. Som kommune tror jeg ikke, vi har patent på ret mange gode løsninger. De gode løsninger kan sagtens være i nabokommunen eller et helt andet sted i landet, siger han.

Derfor er han glad for at have fået udvidet sit netværk, så der er nogen at række ud til, hvis man står og bakser med noget.  

Det gælder ikke mindst de andre borgmestre.

- Som borgmester har jeg jo ikke en daglig øverste leder, eller nogen jeg kan benchmarke mig op imod, siger han. 

Derfor er det rart at møde andre borgmestre og få deres perspektiv på forskellige problemstillinger. 

Ikke kun i forbindelse med de store udfordringer, men også i forhold til, hvordan man skaber et godt arbejdsklima og en god work-life-balance for de mange engagerede fritidspolitikere, der ud over byrådsarbejdet også har familier og jobs at passe.

Udvikling ingen kan være stolt af

Programmet levnede ingen tvivl om, at der er nok af udfordringer at tage fat på. 

Velfærden er under pres fra mange fronter: Forsvarsudgifter, forventninger og andelen af ældre stiger, mens ønsker om individuelle løsninger gør det samme. 

- Man får jo syn for sagn på nogle af de store trends, der kommer til at definere vores liv de kommende år, siger Nicolai Bechfeldt, og det giver stof til eftertanke. 

Hvordan sikrer man f.eks., at der er tilstrækkelig medarbejdere til at passe på børn og ældre, og at flere børn og unge trives?

Især oplæggene om børn og unges mistrivsel gjorde indtryk på borgmesteren. 

- Hvis vi er oppe på, at mere end hver tiende 17-årige har mindst én psykisk diagnose, så er der nogle udviklingstrends i vores samfund, som ingen af os kan være tilfredse med eller stolte af, siger han.

Selv gik han som far til fire til valg på at sikre Furesø Kommunes daginstitutioner og skoler de bedste vilkår i landet. 

“Jeg har været sur på vores kommune over ikke at gøre nok for daginstitutionerne og skolerne,” lød det på hans kandidathjemmeside. 

Han påpeger, at kommunerne “har” de unge, fra de går i daginstitution til de går i skole og på ungdomsuddannelse, så de har alle muligheder for at prøve at gøre noget ved det.

Med på et afbud

Faktisk var det på en form for afbud, at Nicolai Bechfeldt overhovedet kom i spil som borgmester. 

Bare tre måneder før valget trak gruppeformand Jesper Larsen sig, hvorefter Nicolai Bechfeldt vandt knebent over partifællen Morten Flindt. 

Siden da har han mere end én gang tænkt, hvad han egentlig havde gang i. Men han fortryder intet.

På spørgsmålet om hvor vildt det er rent faktisk at blive borgmester, første gang man opstiller, lyder svaret:

- Det er helt vildt – eller som Uffe Elbæk ville have sagt: ‘Det er crazy’.

Især det med at være en offentlig person kræver noget tilvænning. For et år siden havde han ikke engang et billede af sig selv på sociale medier.

Allerede i valgkampen stod det klart for ham, at det ikke er nok at tænke gode tanker og gå til valg på dem og at gå på arbejde og gøre det godt. Der skal mere til. 

- Man bliver hele tiden målt på, hvor god man er til at kommunikere de gode tanker og resultater, man leverer, siger han

- Det er en kæmpe omvæltning.

Ikke kun en kampplads

Mødet med den “kæmpe maskine”, som embedsfolk og politikere i kommunerne og KL udgør, har dog efterladt den nye borgmester med et indtryk af, at politik ikke kun behøver at være en kampplads.

Der findes en positiv samarbejdsånd inde i maskinen. 

- Jeg tager det med mig, at der i det kommunale Danmark findes en stor velvilje til at hjælpe på tværs af kommuner. Jeg behøver ikke at låse mig inde på borgmesterkontoret og tænke, at det her problem er det kun mig, der kan og skal løse. Jeg kan sådan set bare tage telefonen og ringe til en borgmester i en anden kommune, siger han.