Samtalen om kunstens og kulturens betydning er ofte en ufrugtbar diskussion om, hvorvidt kunstnerisk kvalitet eller økonomisk vækst er den vigtigste målestok.

Stærke kulturinstitutioner har en lang og stolt tradition for at arbejde med kunstnerisk kvalitet som omdrejningspunkt, og samtidig har den branchemæssige og politiske opmærksomhed på kultur som erhverv vundet stadigt mere indpas siden ideen om kreative industrier voksede frem i 90’ernes England og oplevelsesøkonomien var det nye sort i norden i 00’erne. Instrumentalisering af kunst og problematiseringen af det har længe været et genkommende stridspunkt i kulturpolitiske diskussioner.

Samtidig betyder det fremherskende politiske fokus på effekt, at evidens sættes lig med målbare data på bekostning af ”blødere værdier”. På kulturens område betyder det et markant fokus på kulturstatistik, målbar deltagelse og billetsalg, som bliver et succeskriterium i sig selv. På andre områder betyder det, at kultur på trods af gode viljer let bliver en uhåndterlig politisk størrelse, fordi der sjældent kan dokumenteres entydige årsags-sammenhænge mellem kulturtilbud og fx trivsel.

Ovenikøbet er det ofte simpelthen uklart, hvad vi taler om, når vi taler om ”kunst og kultur”. Det er både i daglig tale og i kulturpolitiske dokumenter næsten smeltet sammen til ét ord – kunstogkultur – som så på sin side kan betyde alt fra kunstneriske formeksperimenter over blockbusterfilm til håndbold.

Og mens det er befriende og rigtigt at kulturpolitikken kan dække over det hele, så medfører det i praksis både, at kunst som et selvstændigt område ofte forsvinder ud af det kulturpolitiske sprog, og at samtalen om værdiskabelse i bedst fald bliver upræcis, i værste fald meningsløs.

Derfor foreslår vi en anden måde at tale om kunstens værdiskabelse. Inspireret af vores barndoms bilkort, hvor forskellige bilers kvaliteter vurderes ud fra forskellige kategorier. Vi har vi nemlig oversat bilkortenes fokus på topfart, volumen, cylindre, egenvægt og brændstofforbrug til kunstens og kulturens kategorier som æstetisk kvalitet, deltagelse, kunsternes arbejdsforhold og samfundsrelevans.

Hvis ikke du har spillet bilkort, så har du måske spillet pokemon eller noget tilsvarende, og ellers kan du sagtens være med alligevel. Pointen er at kategorierne giver os mulighed for at måle og sammenligne kunst og kulturs værdiskabelse på tværs af otte forskellige kategorier.

 Kulturens Bilkort – Tre præmisser

Spillet udfordrer gængse forståelser for, hvordan vi typisk taler om kulturens og kunstens værdiskabelse, så inden vi præsenterer vores forslag til kategorier, vil vi slå de helt grundlæggende præmisser for spillet fast:

1.      Spillet går ud på at sammenligne forskellige kulturaktiviteter og -institutioner med hinanden. Det betyder, at vi skal turde tale om, at noget er bedre end andet – inden for den valgte kategori. Hvorfor? Fordi det er præmissen, når der skal laves politik. Der skal prioriteres. Samtidig er det enorm stærkt at kunne sammenligne sig, hvis man vil lære af hinanden og dele erfaringer.

2.      Alle kortets kategorier er lige vigtige. Der er altså ikke én kategori, som kan trumfe alle de andre. Kulturens bilkort tilbyder otte kategorier, som hver især bidrager til værdiskabelse, men på vidt forskellige og potentielt modstridende måder. Hverken kunstnerisk kvalitet eller økonomiske nøgletal har særstatus, og ingen af dem kan altså trumfe de andre.

3.     Det betyder også at målestokken er forskellig for hver kategori. Værdiskabelsen skal kunne måles. Ellers kan vi ikke sammenligne. Det kræver forestillingsevne og legelyst at oversætte værdien af noget, som er svært at måle til en meningsfuld målestok.

Forestil dig et kort for hver kulturinstitution, kunstværk eller kulturelle aktivitet i din kommune. Det er valget af kategori, som afgør hvilket kort – hvilken bil eller hvilket kulturtilbud – der vinder. Tør du spille med?

Kategorierne i kulturens bilkort

I vores bud på kategorier skelner vi mellem ”ydre værdier”, hvor værdiskabelsen har fokus på aftryk i samfundet omkring kunsten eller den kulturelle aktivitet og ”indre værdier”, hvor værdiskabelsen handler om, hvad der sker for ”kulturlivet selv”. De indre værdier er de mest oplagte: 1) kunstnerisk kvalitet, 2) international betydning, 3) arbejdsmiljø og arbejdsforhold og 4) betydning for talent og fødekæder.

Nu har vi begrænset plads, så her vil vi forsøge at udfolde de ydre værdier:

5) Samfundsdebat – værket, aktiviteten eller institutions rolle i at skabe omtale, være en del af den offentlige og politiske debat ved at nuancere, provokere og løfte den fælles offentlige samtale.
6) Lokalt aftryk – hvor meget foregår der lokalt, hvad er der af frivilligt engagement, hvordan er man med i skolesamarbejde, lokale partnerskaber, fletter fingre med andre lokale kulturelle tiltag, hvad er der af lokale publikummer og lokal stolthed. Og hvilken synlighed skabes i de lokale medier og på sociale medier.
7) Økonomisk betydning – hvad er der af direkte omsætning, afledt omsætning, tiltrækning af publikum udenfor lokalområdet, antal ansatte og turistmæssig betydning.
8) Trivsel og sundhedspåvirkning – arbejdes der med udsatte eller sundhedsinitiativer, skabes der fællesskab og deltagelse. Og viser disse indsatser effekt for deltagerne.

Hvordan kan det så for alvor måles og sammenlignes? Måske du allerede her tænker, hold da op for en umulig opgave! Men lad os alligevel prøve at udfolde to af kategorierne:  

 kategori 6: Lokalt aftryk – målt i vandrehistorier

Lokalt aftryk er en oplagt vigtig kategori i en lokalpolitisk diskussion, og vi foreslår at målestokken skal være:

Styrken af vandrehistorier. Hvad skaber stærke vandrehistorier? Hvor mange lokale, der kender, er aktive eller publikum omkring værket, i aktiviteten eller institutionen er centralt. Jo højere andel af de lokale, som er engageret, desto stærkere står de lokale fortællinger. Hvis der er frivilligt engagement vil det oftest styrke yderligere, da tilhørsforhold og ambassadørskab er stærkere. Jo større aktivitet der er og desto bredere kendskabet er, desto stærkere – så aktivitetsmængde er også en parameter. Sker der kun sjældent noget, kan fortællingerne fade ud. Og hvad er der af lokale samarbejder med andre kulturaktører, med aktører udenfor kulturlivet og hvor tætte er de samarbejder. Hvis der er samarbejder udenfor dem, man normalt er tæt på, så vandrer fortællingerne endnu mere.

Og endelig, hvad er der af omtale i de lokale medier og på de sociale medier i lokalområdet. Så for at måle hvor stærkt værket, aktiviteten eller kulturinstitutionen står lokalt, skal man kende styrken af vandrehistorierne. Styrken findes ved at tælle antallet af publikummer/deltagere, antallet af aktiviteter, antallet af lokale partnerskaber, antallet af lokale frivillige og antallet af omtaler i presse og sociale medier. Mærkelige tal i en formel – men prøv det, så får du målestokken for LOKALT AFTRYK for en given aktivitet/værk/institution.

Kategori 7: Økonomisk betydning – opgjort i oplevelsesguldmønter

Den økonomiske betydning er umiddelbart mere ligetil at måle: hvad er det økonomiske aftryk? Og så alligevel. Set med bredere samfundsøkonomiske briller er det langt sværere at forholde sig til i den konkrete politikudvikling. Det er ikke muligt at få en fuldt dækkende beskrivelse den økonomiske betydning. Derfor vælger vi at tale om ”oplevelsesguldmønter”. Så man ikke tror det er den præcise økonomiske værdi – men netop et overslag til sammenligning.

Der er lavet en række analyser af økonomien for en konkret kulturinstitution eller en konkret festival. De viser et meget godt udgangspunkt for, hvad der i træskolængder kan måles til sammenligning: den konkrete omsætning som aktivitet, værk eller institution skaber. Hertil kommer den indirekte omsætning. De data vi pt. har indblik i, viser at der er mellem 30 og 50 pct. meromsætning udover den direkte omsætning, altså hvordan det skaber ekstra handel, aktivitet etc. når noget er sat i gang. 

Hertil kommer antal årsværk, der er ansat til arbejdet. Og endelig betyder det noget hvor mange publikummer eller deltagere, der kommer udefra. Især fra udlandet, for det tiltrækker ”ny økonomi”. Alle disse data er ofte til at finde, i hvert fald for kulturinstitutionernes vedkommende.  En ret ligetil måde at sammenligne forskel i konkret økonomiske betydning mellem forskellige kulturelle aktiviteter, institutioner eller værker. Prøv selv – skal vi lægge dem sammen, gange dem sammen eller bare skrive dem ved siden af hinanden?

Det var de første to kategorier i bilkortspillet. Vi udfolder også gerne de andre seks. For en bedre samtale om kunsten og kulturens værdiskabelse i samfundet.  Lad spillet begynde!