Det er faktisk muligt at videreføre den velfærd, vi kender. 

Der er i hvert fald penge til det, fortæller økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen op til årets Kommunaløkonomisk Forum (KØF), der finder sted i Aalborg torsdag og fredag.

Som sådan er velfærdssystemet faktisk i bedre form i dag, end det var, da han for mere end 20 år siden blev sat i spidsen for den daværende regerings velfærdskommission. 

- Grundlæggende vil jeg sige, at velfærden er mindre udfordret, fordi baggrunden dengang var, at velfærdssystemet ikke hang finansielt sammen, når der blev flere ældre, siger han.

Både i dag og i morgen kan skatten finansiere de eksisterende velfærdsordninger og mere til, endda selvom levetiden er steget ud over, hvad Velfærdskommissionen i sin tid lagde til grund for sine analyser. 

Forestiller man sig to kurver, én for udgifter og én for indtægter, vil de meget langt frem i tiden følges pænt ad, forklarer Torben M. Andersen, endda med indtægtskurven øverst.

- Så på den måde står vi et bedre sted – også bedre end næsten alle de lande vi normalt sammenligner os med, siger han.

Prioriteter ændrer sig

Hvad der umiddelbart kan lyde som godt nyt, er dog ikke ensbetydende med, at kommunalpolitikerne uden videre kan fastholde deres nuværende velfærdsordninger de kommende år.

For som Torben M. Andersen siger, er der selvfølgelig et ‘men’. 

Selvom forhandlingerne med staten de sidste to år er gået så godt, at de seneste økonomiaftaler er blevet betegnet som et decideret sporskifte, er der ingen garanti for, at det fortsætter. 

I takt med at verden forandrer sig, ændrer prioriteterne sig også.

- Hvis alt var statisk, kunne vi sige, at nu har vi besluttet det her én gang for alle og så bare køre ud af de skinner. Men der sker jo hele tiden noget, som gør, at der kommer nye opgaver, og at andre måske ikke er så relevante længere, så man kan skære på noget. Den dynamik ligger der hele tiden, siger han.

Kommission forudså individualisering

Allerede for tyve år siden forudså Velfærdskommissionen, at der i fremtiden ville blive større krav om fleksibilitet og individuelle løsninger, og at borgernes forventninger til velfærdsløsninger i det hele taget ville stige. 

Det stod også klart, at nogle kommuner ville blive presset af fraflytning og aldrende befolkninger, og at den dobbelte demografiske udfordring med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder lurede i horisonten.

Blandt de ting, som kommissionen ikke forudså og beskrev, var stigende udgifter til forsvar og klimatiltag. 

Vurderer regeringen, at områderne kræver tiltagende dybere indhug i statskassen, kan det æde af kommunernes muligheder for at levere det, de gerne vil, og som deres borgere efterspørger.

Så hvilke handlemuligheder har de?

Fokus på arbejdsmiljø giver flere gevinster

Èn af de ting, som kommunerne ifølge Torben M. Andersen kan sætte sig for at skrue på, er arbejdsmiljø og sygefravær.

Tag ældreplejen, hvor en analyse fra Danmarks Arbejdsgiverforening (DA) i december viste, at sygefraværet blandt sosu’er steg fra knap 15 dage i 2014 til 19,5 dage i 2024.

- Det er klart, at det har stor betydning for medarbejdere, der skal passe vores pårørende, hvis der er hyppigt fravær eller vikarer, siger han. 

Ikke alene er det dyrere, det reducerer også kvaliteten. Men der er eksempler på kommuner, der er lykkedes med at skabe forbedringer, påpeger han. 

Og det giver gevinster på flere dimensioner, fordi det tager presset af økonomien, og skaber bedre vilkår for både borgere og medarbejdere.

Derudover kan kommunerne bruge ny teknologi til at aflaste personalet og give borgerne nogle frihedsgrader. F.eks. kan det give den enkelte borger frihed ikke at være afhængig af, at der kommer nogen og hjælper en i støttestrømperne.

- Men omvendt betyder det jo, at der så heller ikke kommer en, man kan snakke med, og hvad er vigtigst af de to ting, siger Torben M. Andersen.

Også udbredelsen af kunstig intelligens og robotter kan give nye muligheder i kommunernes opgaveløsning, men de kommer ikke uden dilemmaer. 

Kan effektivisere sig til handlerum

En af de klassiske måder, kommunerne selv kan påvirke deres handlerum på, er via effektiviseringer og administrative besparelser. 

I bedste fald kan kommunen på den måde spare penge, uden at borgerne oplever nogen forskel. Det er de fleste enige i, men det er svært at gøre i praksis, bemærker Torben M. Andersen.

Som det har været kutyme gennem flere år, er det en del af aftalen mellem KL og regeringen, at kommunerne også i år skal nedbringe deres udgifter til administration.

Besparelser for 250 mio. kr. skal således bidrage til, at de i en ellers usikker tid “fortsat har mulighed for at styrke den borgernære velfærd”, som det hedder i aftalen.

Men selvom Pernille Rosenkrantz-Theil (S) under efterårets valgkamp i København mente, at størstedelen af udgiften til gratis børnepasning kunne findes ved administrative besparelser, er der næppe mange kommuner, der vil kunne hente så store summer ad den vej.

Og som Torben M. Andersen konstaterer, er det ikke nemt at effektivisere tid.

- Vi kan effektivisere ting, der kører på samlebånd, men det er svært at effektivisere menneskelig kontakt og interaktion, for det er tiden sammen med barnet eller den ældre, som er en væsentlig faktor.

“Hårdt presset”

Byrådenes handlemuligheder er selvsagt på lange stræk defineret af de overordnede rammer, som regeringen og Folketinget vedtager, når der laves finanslov, udgiftsrammer og aftaler med KL.

Og ifølge Torben M. Andersen er der sket nogle omprioriteringer de seneste år, som kan forklare, hvorfor nogle kommuner oplever at være “meget hårdt presset”. 

- Nogle kommuner vil med rette kunne sige, at de ikke helt har haft de økonomiske rammer til at kunne levere den samme velfærd som tidligere, siger han.

Overordnet set mener han dog ikke, at de nye byråd står i en mere udfordrende situation, end deres byrådskollegaer gjorde for f.eks. fire, otte eller 12 år siden.

- Det er jo ikke realistisk at forestille sig en situation, hvor der ikke løbende er noget, man skal prioritere, fordi tingene hele tiden forandrer sig. 

Velfungerende og robust model 

Utallige forandringer til trods er den danske velfærdsmodel velfungerende.

- På de store parametre står vi lige så godt i dag, som vi gjorde for 20, 30 eller 40 år siden, siger Torben M. Andersen.

Det gælder vores velstandsniveau og lighed, at vi har en offentlig sektor, der kan finansieres, og som leverer “ret gode” løsninger i samspil med et privat pensionssystem, at sundhedsvæsenet er velfungerende, og at man kan få passet sine børn.

- Vores system har vist sig at være ret robust og dynamisk. Vi har forstået at tilpasse os forskellige nye situationer og udfordringer, og de kriser, der har været undervejs, siger han. 

Også i internationale sammenligninger, står vi godt. 

- Det er ikke det samme, som at alt er fryd og gammen eller perfekt, men det er indikation af, at vi trods alt har noget, der er rimelig robust, og at vi har været i stand til at tilpasse systemet til de udfordringer, vi bliver mødt med.