I Kerteminde på Fyn har den lokale vandforsyning, Kerteminde Forsyning, sendt rent drikkevand ud til sine ca. 7.500 kunder i mange år. Ingen af de 37 problematiske stoffer, der var udtaget til lovpligtig drikkevandskontrol, kunne konstateres i selskabets otte boringer.

- Vi havde rent vand, og der var intet at måle i forhold til pesticider eller andre stoffer, fortæller Michael Høj-Larsen, der er direktør hos Kerteminde Forsyning.

Men i sommeren 2017 blev alt vandet fra Kerteminde Forsyning pludselig forvandlet fra rent til forurenet, efter at der blev påvist fund af et forlængst glemt pesticid, Desphenyl-chloridazon (DPC), over grænseværdien direkte i drikkevandet, der blev sendt ud til forbrugerne. Ligesom stoffet også blev fundet i alle selskabets otte boringer.

Ifølge Kerteminde Forsyning var det vandbranchens gode samarbejde, der sikrede, at målingerne for DPC overhovedet blev foretaget, og som i sidste ende betød, at forbrugerne fik viden om, at der var pesticider over grænseværdien i deres vandhaner. DPC var nemlig ikke inkluderet af Miljøstyrelsen til obligatorisk analyse via Drikkevandsbekendtgørelsen.

Siden de fynske fund har forsyningsselskabet midlertidigt bremset planerne om at opføre et projekteret, moderne vandværk. Selskabet må også se frem til at investere millioner af kroner på at etablere helt nye indvindingsboringer i et af områdets vandmagasiner, som ikke er forurenet.

Syn for sagen

Den første gang Michael Høj-Larsen hører om stoffet Desphenyl-chloridazon, er ved gennemlæsning af en e-mail fra kolleger i Odense.

- Vi bliver bevidste om DPC, fordi vi har et rigtig godt branchesamarbejde med vores naboværker. Vi har et mindre forsyningsområde, hvor vi får vand fra Odense. Her bliver vi bevidste om DPC via VandCenter Syd, hvor de meddeler, at der er fundet DPC i nogle af deres boringer - dog ikke i det vand, som de leverer til vores forsyningsområde.

Hvad gør I jer af tanker om DPC-fundene i første omgang?

- Vi håber selvfølgelig, at det ikke findes hos os. Men så snart min vandchef og jeg har læst den besked, ringer vi til laboratoriet Agrolab og bestiller analyser for DPC. Fordi vi bare vil vide, om det er der. Selvom vi jo er klar over, at den viden ikke kan være så rar at sidde med, fortæller han.

Som rygtet spredes i branchen, og da flere selskaber får analyseret deres vand, tegnes der et billede af, at problemet er særligt udtalt på Fyn.

- På daværende tidspunkt har vi hørt om, at DPC er fundet flere steder i landet, og vi begynder at danne os et billede af, at omfanget kan være stort, siger Michael Høj-Larsen.

Fundene blev fra starten centraliseret til fynske landmænds brug af stoffet Siden viste en kortlægning foretaget af kommunen.dk i foråret 2018 dog, at der også er problemer i store dele af resten af Danmark.

- Det bliver så konstateret, at det findes i alle vores otte boringer, hvor grænseværdien er overskredet i syv af dem. Og så kan vi jo godt se, at det er et kæmpe problem for os. Fordi det ser rigtig skidt ud.

Siden har det vist sig, at problemet var så omfattende, at DPC-problematikken sidestilles med fund af BAM, som hidtil har været kendt som det absolut værste eksempel på fund af fortidens synder.

- Vores bestyrelse bliver løbende orienteret om fundene med det samme. Vi ved samtidig, at vi skal reagere hurtigt på fundene, ligesom vi ved, at vi skal være åbne omkring det. Så vi udsender hurtigt en meddelelse via vores hjemmeside til kunderne, ligesom vi også udsender en pressemeddelelse omkring problemet, fortæller Michael Høj-Larsen.

Hvad er det for nogle løsningsscenarier I arbejder med?

- Vi tager selvfølgelig kontakt til kommunen og er i dialog med dem fra dag ét. Vi beder kommunen om at få foretaget sundhedsrisiko- vurdering af stoffet via Styrelsen for Patientsikkerhed. Det tager de så fat på, og de laver deres vurderinger, hvor vi får at vide, at der ikke er nogle sundhedsrisici ved at levere det her vand til kunderne. Det bliver aftalt med kommunen, at vi fortsat skal levere vandet, og senere ansøger vi om - og får - en 3-årig dispensation.

Millioner til nye boringer

Inden fundene af DPC var vandværket lige på nippet til at påbegynde byggeriet af et spritnyt vandværk.

- Det handlede om drift- og vedligeholdelsesomkostningerne. Du kan sammenligne det med en ældre bil, hvor vedligeholdelsesomkostningerne bliver dyrere og dyrere per år. På et tidspunkt kommer vi til, at vi ikke kan introducere nye teknologier som ABS-bremser og EPS-styring på den gamle bil. På et tidspunkt må vi skifte bilen ud, og det er det punkt, vi kom til. Teknologisk set kunne vi ikke blive ved med at opgradere det gamle anlæg, fortæller Michael Høj-Larsen.

Opførelsen af det nye værk skulle ikke kun ske for at bygge et flot, nyt hus. Det drejede sig om at sikre forsyningen.

To metoder

- Vi vurderede to metoder til at få en god forsyningssikkerhed for vores kunder. Den ene var at lave forbindelse til et af vores naboværker, så vi kunne få sendt vand herfra. Den anden var at have et vandværk, som er opdelt i to produktionslinjer via to grundvandsmagasiner. Og det var den strategi, vi valgte for to-tre år tilbage, fortæller han.

Fravalget af at få etableret en forbindelse til et naboværk skyldtes blandt andet en risikovurdering af, at det tilsendte vand jo også kunne risikere at indeholde skadelige stoffer.

Kerteminde Forsyning har dog heldigvis mulighed for at hente vand op fra et andet vandmagasin. Et magasin, som ifølge test ikke indeholder DPC.

Hvilket potentiale ser I i det magasin?

- Vi kan stort set levere en mængde af vand, der svarer til det eksisterende magasin, Kertemindemagasinet, men det er også kun lige deromkring. Og det er derfor, at vi gerne vil bruge flere magasiner, og derfor ærgrer det os, at vi har alle nuværende otte boringer i ét magasin, siger Michael Høj-Larsen.

Hvad koster sådan en ny indvindingsboring?

- Selve boringen koster ca. 400.000 til 500.000 kr. Men hvis du tager alt med i forhold til foranalyse, rådgivere, geologer, ingeniørfirmaerne, test, råvandsledningsførelsen til vandværket, elarbejde og internetforbindelse på boringen til monitorering, så budgetteres der med ca. 1 mio. kr.

Testfilter fjerner DPC

Hos Kerteminde Forsyning var det ikke kun mulighederne for konventionelle metoder, der blev undersøgt.

- For at følge flere spor undersøgte vi markedet for filtrering af vand. Vi hørte, at flere havde erfaringer med filtrering af BAM, men der var ikke rigtig nogen, der kunne vide, om det ville lykkes med DPC, forklarer han og fortsætter:

- Vi har så lavet et testfilter, og så kører man en delstrøm af vand igennem der sammen med et aktivt kulfilter. I den forbindelse havde vi kontakt med en hollandsk leverandør, som mente, at det her ville kunne lykkes.

Eksperimentet lykkedes, men løsningen vil med høj sandsynlighed ikke kunne bruges hos alle danske vandværker, forklarer han.

- Du kan ikke være sikker på, at de rigtige kemiske reaktioner sker under andre konditioner. Det kan være, at vandets hårdhedsgrad, chloridindhold, nitratindhold eller helt andre forhold er anderledes, siger Michael Høj-Larsen.

At filtrere vandet for pesticider er normalt ikke en velset mulighed, da det er politisk besluttet, at dansk vand kun må udsættes for såkaldt simpel vandbehandling, mens filtrering falder ind under kategorien udvidet vandbehandling, som kræver dispensation fra kommunerne.

- Kullet binder stoffet i sig, og efter en periode er man simpelthen nødt til at regenerere kullet, og det gør man ved at varme det op og dampe det. På den måde bliver det renset og er klar til brug igen, siger direktøren.

Derudover er der også omkostninger forbundet med at skulle filtrere vandet. Rensningen af de aktive kul, der binder pesticider til sig, vil koste Kerteminde Forsyning omkring 350.000 kr.

Det er dog en omkostning, der er langt lavere end den til at skulle etablere nye indvindingsboringer.

- Det er jo en interessant løsning i et samfundsmæssigt perspektiv, altså om det er god økonomisk politik, at vi skal lukke boringer fremfor at rense vandet, afslutter han.