Ungeløftet giver os en sjælden mulighed; at hjælpe flere unge ind i ægte jobs og uddannelse. Men hvis hver kommune gør det på sin egen måde, risikerer vi det velkendte kommunelotteri, hvor din adresse – ikke dit talent – afgør din fremtid. Det kan gøres bedre. Det ved vi.

Billedet er enkelt. Når en ung med handicap møder jobcenteret tre gange, får den unge et forskelligt svar for hvert møde. Det skaber ventetid, tvivl og tabt mod. Samtidig ved vi, at unge med handicap langt oftere end andre står uden job og uddannelse. I nogle opgørelser op til fire gange så ofte. Det er dyrt for den enkelte og for hele fællesskabet. Ungeløftet og beskæftigelsesreformen er muligheden for at samstemme retning og mål nationalt, så kommunerne vælger den lokale model, der dokumenteret virker.

Målret indsatsen mod ægte jobs

Når den unge møder én fast kontaktperson, lavt bureaukrati og hurtig hjælp, og når sagsstammen er lav og samarbejdet med virksomheden er tæt og forpligtende, kan vi starte dér, hvor det giver mest effekt: I virksomheden og omkring det konkrete job.

Derfor skal indsatsen målrettes ægte jobs, som kan give rigtige kompetencer. Metoden er enkel og veldokumenteret: “find jobbet først, træn i det” og altså ikke omvendt. Det lyder enkelt, det er enkelt, og netop derfor virker det, fordi unge kommer hurtigere videre.

Styrk den unges tro på sig selv

Unge rykker, når de kan sætte ord på deres styrker og støttebehov– og øver det i praksis. Det handler ikke om peptalks, men om konkrete færdigheder: At skrive målrettede ansøgninger, forberede samtaler og aftale rammerne for arbejdet (tempo, pauser, struktur). Det skal trænes lavpraktisk og tæt på virkeligheden. Netop så virksomhederne ved, hvad der skal til for at få den unge til at lykkes og levere.

Her kan de kompenserende ordninger understøtte og giver tryghed for virksomheden, færre afbrydelser i praktik og ansættelser, der holder. Eksempelvis ved at en mentor hjælper med opstart og overlevering på arbejdspladsen. Hjælpemidler (fx skærmfilter, struktur-app eller ergonomi) fjerner konkrete barrierer. Personlig assistance tager de opgaver, hvor der kræves et ekstra sæt hænder.

Byg kommunal kapacitet og ikke projektmapper

Vi løfter mest, når ungeforløb går hånd i hånd med opkvalificering af de fagpersoner, der møder de unge og virksomhederne til hverdag. Så forbliver viden og kvalitet i kommunen – også når et projekt slutter. Vi drømmer om to spor: et spor for unge samt et spor for medarbejdere. Begge efter en tydelig manual, så alle ved, hvad der virker, og hvornår. Samtidig skal de kompenserende ordninger på banen fra første samtale.

Kommunalvalg 2025 nærmer sig. Uanset politisk overbevisning må vi kunne blive enige i drømmen om, at unge kommer i arbejde og bidrager til samfundet. Derfor bør kommende byråd og forvaltninger beslutte en klar kvalitetsstandard lokalt, indgå forpligtende partnerskaber og manualbaserede, målbare forløb med varig kapacitet.

I SUMH arbejder vi hver dag med at bane vejen til job for unge med handicap. Vores erfaring er, at når kommuner vælger en enkel model med faste trin – afklaring, virksomhedsrettet indsats, mestringstræning og opfølgning – så flytter vi på rigtige ting: ansøgninger, samtaler, virksomhedskontakt og fastholdelse. Det er den form for ensartethed, Ungeløftet kalder på: ikke ens mennesker, men en ens, høj kvalitet.