Ser du på listen over de pesticid-produkter, som kommunerne har brugt allermest af, finder du navnet Merit Turf øverst.

Det viser aktindsigt i offentlige pesticidindkøb, som kommunen.dk har indhentet hos Miljøstyrelsen.

Kommunerne spreder blandt andet det populære pesticid på boldbaner i sommermånederne, når det er mest fordelagtigt at slå den invasive og græsrodsædende gåsebillelarve ihjel.

Det aktive stof i Merit Turf hedder imidacloprid, som er en del af pesticid-familien neonicotinid – af fagfolk også kaldt neonics.

En pesticid-familie, som EU-Kommissionen - uden dansk opbakning fra regeringen og DF - i slutningen af april har forbudt brugen af på grund af stoffets skadelige effekt på bier.

Boldbanerne skal holdes pæne

I alt 1,65 ton Merit Turf er blevet indkøbt af kommunerne i perioden 2013 til 2016, viser aktindsigterne. Heraf står Silkeborg Kommune som den absolut største indkøber, her er pesticid-lagerbeholdningen blevet fyldt med godt 1,5 ton.

- Når vi bruger Merit Turf, skyldes det, at Silkeborg er hårdt angrebet af gåsebillelarver, fortæller Silkeborgs kommunikationschef, Hans Mogensen, i et skriftligt svar til kommunen.dk.

Den irriterende gåsebillelarve konsumerer græsrødderne i boldbanerne og efterlader arealer, der – ifølge kommunerne – ikke er velegnede til boldleg.

- Hvert år angriber larverne mellem 400.000 og 600.000 kvm boldbane. Det er især græsbaner på sandjord, som angribes. Larverne lever af græsrødder, og det får græsset til at dø og efterlader de ellers grønne boldbaner som rene jordbaner, lyder forklaringen i det skriftlige svar.

Ifølge kommunikationschefen har Silkeborg forsøgt sig med andre pesticider eller biologiske alternativer, men i sidste ende har kommunen måttet opgive for derefter at ty til brugen af neonics-produktet igen.

- I 1995 opsatte vi rigtig mange stærekasser ved idrætsanlæggene, og stærene brugte dem. Alligevel oplevede vi lige mange gåsebiller. I 2003 brugte vi et middel, der hedder Dimethoat (pesticid, red.). Vi oplevede næsten ingen virkning. I 2004 og 2005 prøvede vi et biologisk middel, der hedder Baktimus. Vi oplevede ingen virkning, opremser kommunikationschefen.

Selvom Silkeborg Kommune er storforbruger af Merit Turf sammenlignet med andre kommuner, vil kommunen efter det nylige EU-forbud nu til revidere sit forbrug.

- Med EU-kommissionens forbud mod at bruge midlet vil vi igen kigge på mulige alternativer, og vi vil blandt andet se på andre kommuners erfaringer og konsultere eksperter på området for ny viden om bekæmpelse af gåsebillelarver, som er et meget stort problem i Silkeborg, skriver Hans Mogensen.

Udover de silkeborgensiske boldbaner er der også – ifølge aktindsigt udleveret af Miljøstyrelsen - brugt Merit Turf i kommunerne Hedensted, Norddjurs og Frederikshavn.

Et andet neonics-produkt, Reglone, er også blevet brugt i Aarhus, dog i en meget lille skala. I alt to kg i 2016, fremgår det af aktindsigterne fra Miljøstyrelsen. Ifølge Aarhus Kommune er produktet udelukkende blevet brugt hos en planteskole til indendørs planteavl.

Avlere: Bi-døden er steget

Hos interesseorganisationen Biavlernes forening vækker kommunernes forbrug af neonics underen.

- Det er meget overraskende, at kommunerne overhovedet bruger det. Jeg kan se, at det særligt er én kommune (Silkeborg, red.), der bruger voldsomt, voldsomt meget neonics. Der spredes skadelige ting, og som kommune burde man spørge sig selv, om det nu virkelig er så vigtigt, at der ikke er mælkebøtter eller skadedyr i de pæne arealer? Er det virkeligt nødvendigt at sprøjte, eller er det vigtigere, at vi har en ren natur, som bier og andre insekter kan leve i, spørger foreningens formand Arne T. Henriksen.

Biavlerne og miljøorganisationerne mener, at al brug af neonics er farlig, for uanset hvor lille en mængde, man bruger, kan der stadig være pesticid-rester i de planter eller jorden, som bierne besøger.

Hvilken effekt har forbruget af neonics haft på den danske bi-bestand?

- Det er svært at sige direkte, for vi har jo bier, der dør hvert eneste år, og det er der mange grunde til. Hvis det var en traditionel sprøjteskade, så kan man sige, at der var blevet sprøjtet på marken ved siden af, som bierne har drukket på, og det er det, de er døde af. Det kan man ikke på samme måde sige, når det drejer sig om neonics, som har en anden effekt, siger Arne T. Henriksen, der er formand for interesseorganisationen Biavlernes forening.

Trods problemerne med at identificere virkningerne af pesticid-forbruget har danske biavlere gennem de senere år oplevet en markant højere bi-død end tidligere.

- Normal dødelighed ligger på 10-13 procent. Men vi har oplevet, at dødeligheden har været markant højere på omkring 20 procent, hvor hver femte bi-familie døde. Det er klart unormalt, fortæller formanden og fortsætter:

- Der er masser af undersøgelser, der peger på, at det er neonics skyld. Og det er også årsagen til, at EU træder til og laver det her forbud.

"Det er utilstedeligt"

Også Danmarks Naturfredningsforening (DN) er overrasket.

- Det er helt utilstedeligt, at kommunerne overhovedet har brugt det, mener Rikke Lundsgaard, seniorrådgiver hos DN, og fortsætter:

- Hvis vi gerne vil have, at landbruget skal opføre sig mere miljøvenligt, så skal der noget mere knofedt til. Jeg kan slet ikke forstå, at kommunerne har brugt det ude på græsplænerne.

Men flere kommuner fortæller, at neonics er det eneste, der virker?

- Så må de jo sætte nogle fuglekasser op, det er jo som oftest ikke elite-idrætsanlæg, det drejer sig om. Så må de sætte nogle fuglekasser op, og så må de få fuglene til at æde larverne. Ellers så må der for helvede bare være et hul i fodboldbanerne, siger Rikke Lundsgaard.

Odense Kommune

I Odense Kommune vil forvaltningen også gerne bruge Merit Turf, men den indstilling blev dog nedstemt politisk.

Her blev der i stedet besluttet, at ”byrådet i forbindelse med budget 2019 afsætter de nødvendige midler - 750.000 kr. årligt - til en pesticidfri pleje fremadrettet grundet behov for oprydning, så det sikres, at byens boldbaner kan anvendes af byens borgere og ikke må lukkes ned grundet skadedyr, der ikke kan bekæmpes,” fremgår det af udvalgsmødets referat fra den 20. marts, godt én måned før EU-forbuddet mod neonics.

- Vi spurgte, om vi i særlige tilfælde måtte bruge noget pesticid, der hedder Merit Turf, til bekæmpelse af gåsebillelarver, hvis vi havde et særligt angreb. Det måtte vi ikke, men vi ville så indstille til byrådet, at de afsatte nogle penge til næste års budget til bekæmpelse på anden vis, men det er jo så ikke besluttet endnu, fordi det skal vedtages via budgetforhandlingerne, forklarer Dorthe Nielsen, kontorchef ved fritid- og eliteidræt i Odense Kommune.

Frem mod budgetforhandlingerne vil gåsebillelarven ikke blive bekæmpet, nu hvor forvaltningen hverken må bruge Merit Turf eller har økonomi til at forsøge sig med andre metoder.

- Man kan egentlig ikke gøre noget, hvis de kommer, så er det bare med at håbe på, at de ikke æder en hel græsplæne, for så skal der lægges en ny. Vi har snakket om at bekæmpe med fugle, men ulempen med fuglene er, at de har forskellige yngletider, fortæller Dorthe Nielsen og fortsætter:

- Det vil sige, at når fuglene kommer til gåsebillelarverne, så er det egentlig for sent, og kommer de tidligere, så ødelægger fuglene også græsset, fordi de piller det op også, så det er egentlig ikke den bedste løsning.

Derfor må boldglade odenseanere nu se frem til steder uden græs til sommer.

- De spiser simpelthen græsrødderne, og så får du bare nogle tørre græstotter tilbage. Min parkforvalter fortæller, at de særligt kommer, hvor der er lidt fugtig. Men vi har også set angreb på Odense Stadion ved et af hjørnerne af boldbanen. Tidligere har vi eftersået og holdt banerne ude af drift, indtil græsset var kommet i god vækst, siger Dorthe Nielsen.

Rent politisk er beskeden helt klar i Odense Kommune.

- Bæredygtighed koster også nogle penge, og derfor har vi også sagt, at vi betaler det, det koster, at bekæmpe uden pesticider. Også på boldbanerne, som ofte er placeret direkte oven på drikkevandsressourcer, og derfor er brug af pesticid simpelthen ikke vejen frem. Den tid er forbi, siger Jane Jegind (V), formand for By- og kulturudvalget i Odense.