Der skal findes plads til vindmøller og solceller, opsættes ladere til elbiler og rejses langt mere skov, hvis landets kommuner skal nå deres klimamål. Men hvis det sker, så batter det. I allerhøjeste grad.

Ifølge en analyse af planerne i stort set alle landets kommuner sigter de samlet efter, at drivhusgasudledningen i 2030 er 76 procent lavere end i 1990. Det er mere end det nationale reduktionsmål på 70 procent.

Kommunernes planer er ifølge Jesper Nygård, direktør i Realdania, med til at skubbe på udviklingen. Det slog han mandag fast ved en præsentation af analysen på en konference om kommunernes klimaplaner:

- Den viden, kommunerne samlet bringer til bordet, skal udnyttes og bruges. Særligt nu, hvor kommunerne står foran det helt afgørende arbejde med at omsætte de ambitiøse planer til konkret handling.

Alle kommuner er med

Realdania startede i 2019 projektet DK2020 for skubbe på indfrielsen af målene i Parisaftalen, der skal begrænse den globale temperaturstigning til under 2 og helst ikke over 1,5 grader, på kommunalt niveau.

Nu er alle kommuner med - på nær Glostrup - og 92 af dem har fået øjet deres klimahandlingsplaner igennem af Realdania, den grønne tænketank Concito og det internationale bynetværk C40.

De sidste ventes snart i mål, og planerne er ifølge analysen ambitiøse - særligt på energiområdet. Der er dog et men:

- Kommunerne kommer på handlingssiden ikke helt i mål. Det skyldes særligt, at virkemidlerne på landbrug og transport ikke er udviklet tilstrækkeligt, lød det fra Jesper Nygård.

Der er dog kommet politiske aftaler til efter mange af planerne, bemærkede han.

På konferencen var også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Han understregede, at vi skal bruge det danske landskab på en ny måde, hvis vi skal vinde klimakampen.

- Vi kan ikke erstatte sort energi med ingen energi, slog han fast og pegede på, at vi skal bygge vindmøller og andre ting, der fylder i landskabet:

- Der er en fysisk side af klimakampen, som er afgørende at vinde, men som også er svær, for det griber ind i lokalsamfundet i den måde, vi har indrettet os på. Nogle skal leve tæt på og bliver meget direkte berørt.

Det handler om strategi

Han varslede fra scenen, at vedvarende energi på land bliver et tema, når Folketinget til oktober åbner til en ny politisk sæson. Der skal særligt kigges på de varslede energiparker og kompensationsordninger.

- Vi skal kigge på at øge den økonomiske "benefit" (fordel, red.) for de lokalsamfund, som stiller arealer til rådighed, men det handler om meget mere end kompensationen.

- Det handler om strategier, hvor vi bruger den grønne energi lokalt til også at skabe lokale, varige job - ikke bare i anlægs- og vedligeholdelsesfasen, lød det fra Lars Aagaard.

Han slog også et slag for, at der skal ryddes op i "bøvlet", der er, når man skal have godkendelserne på plads til at opføre vedvarende energi.

Ifølge Frank Schmidt-Hansen (K), borgmester i Vejen Kommune og formand for KL's klimahandlingsudvalg, er der mange barrierer i at få godkendelserne i hus.

Han pegede blandt andet på, at kirkerne mange steder har vetoret i forhold til opsætningen af vindmøller.

- Man kan også have synspunktet, at naturhensyn en gang i mellem næsten står over det, som mennesker skal indrette sig efter. Vi er nødt til at have en snak om, hvorvidt det er holdbart på den lange bane, sagde han fra scenen.

DK2020-projektet udløber ved årsskiftet. I stedet er depechen givet videre til Klimaalliancen, som består af landets kommuner, regioner og Realdania, mens Concito og C40 bidrager med viden.