Når vi handler, bruger vi dankort, og regninger betales gennem netbank. Skal vi have adgang til oplysninger om os selv, har vi brug for Nem-ID, og sådan bliver vi stadig mere afhængige af, at teknologien fungerer.

Problemet er, at vi har en utrolig sårbar digital infrastruktur uden nogen løsninger på, hvordan vi håndterer mulige konflikter, samt hvordan vi i fremtiden sørger for, at den forbliver sikker? Vi ved alle, hvordan panikken vokser de dage, hvor dankortsystemet bryder sammen. Vi oplevede det så sent som 22. januar 2014. Det er også dybt foruroligende, at kritiske dele af den digitale infrastruktur som Nets kan sælges til udlandet, uden at vi stiller os kritiske overfor de konsekvenser, det medfører i fremtiden.

Først og fremmest burde man tilstræbe en fordeling af dele af vores kritiske digitale infrastruktur, så den ikke alt sammen er placeret ét sted, sådan som vores NemID, PBS og Dankortsystem er hos Nets, men at den generelle infrastruktur spredes ud på forskellige systemer. Dette ville forhindre, at et problem som dankortnedbrud bliver til et national problem, men nærmere et lokalt eller regionalt problem. Det kunne også åbne muligheden for et samarbejde blandt forskellige systemer, der hjælper og supplerer hinanden, hvis der opstår problemer.

Digital afhængighed
Dernæst er der behov for et kontrolsystem, der øger sikkerheden i den digitale infrastruktur, men samtidig giver plads til innovation for erhvervslivet. Løsningen behøver ikke at være, at den vigtigste digitale infrastruktur skal være statsejet, men staten bør fastsætte rammer og regler for salg og videregivelse af den mest kritiske digitale infrastruktur således, at vores allermest private instanser ikke ender i udlandet, hvor vores love og regler ingen magt har.

Det er statens opgave, at digital infrastruktur bliver en væsentlig politisk prioritet, hvorigennem man kan sikre borgernes, virksomhedernes og ikke mindst landets digitale infrastruktur, der afspejler sig i vores hverdag.

Virkeligheden er den, at vi har skabt et samfund, der er så afhængigt af teknologi, at vi ikke kan klare en normal dag uden den. Hvis vi i fremtiden skal bevare glæden ved den teknologi, vi er så afhængige af, må politikere og journalister vågne op fra deres skønhedssøvn og vise mere interesse for den digitale infrastruktur. Den nuværende interesse for området er en hæmsko for en informeret debat og ikke mindst politisk handling, der sikrer en robust fremtid for den digitale infrastruktur.

Politisk handling efterlyses
Vores vitale infrastruktur må og bør ikke sælges til udlandet. Vi skal ikke tænke kortsigtet og  ensidigt på den økonomiske gevinst. Det ville svare til, at en tørstig astmapatient, der befinder sig i en kritisk situation, sælger sin iltmaske.
Konsekvensen er, at vi i værste tilfælde ender dér, hvor udenlandske virksomheder misbruger vores sårbare informationer i forbindelse med konflikter.

Hvis Nets eksempelvis bliver sat til salg, vil konsekvenserne gå ud over vores private bankkonto og Dankortsystemet. Noget så fortroligt som vores NemID- og PBS-system er afgørende for sammenhængskraften i samfundet. Udfaldet får betydning for den enkelte såvel som for kollektivet.

Derfor er det vigtigt med en saglig debat om fordele og ulemper ved en privatisering af så vigtige dele af den digitale infrastruktur. Der er brug for politisk handling nu.