Lige nu er der fokus på forholdene i fængslerne. Dels på grund af dramaserien ”Huset” og dels fordi fængselsbetjentene er tænkt med i den pulje af offentligt ansatte, som regeringen forestiller sig skal have mere i løn. Samtidig siger en gammel tommelfingerregel, at man kan kende et samfund på, hvordan man behandler sine svageste, fx de indsatte i fængslerne. Jeg vil foreslå, at man udvider tommelfingerreglen til, at man kan kende et samfund på, hvilken behandling og hvilke forhold vi byder mennesker med psykisk sygdom. Det vender jeg tilbage til.

En læge der var ansat i psykiatrien, mistede denne sommer livet, da en patient stak hende ned i forbindelse med en konsultation. Det er det ottende drab blandt ansatte i psykiatrien siden 2012, og det har sat ny fokus på de behandlingsvilkår, patienterne møder og på de arbejdsvilkår, de ansatte i psykiatrien har. For er sikkerheden for de ansatte i psykiatrien god nok?

Mere end syv ud af ti læger i psykiatrien har i løbet af et halvt år oplevet truende adfærd fra en patient på deres arbejdsplads. Næsten seks ud af ti har oplevet skriftlige eller verbale trusler, og seks pct. har været udsat for vold eller overfald. Det viser tal fra Yngre Lægers arbejdsmiljøundersøgelse.

Stort behov for sikkerhed i psykiatrien

Undersøgelsen viser også, at der er markant flere læger, der bliver udsat for vold og trusler om vold i psykiatrien end i andre lægespecialer.

Der er med andre ord et stort behov for at sikre sikkerheden i psykiatrien. Ikke fordi alle psykisk syge patienter er farlige, for det er de langt fra. Men når tallene om trusler og truende adfærd er så markant højere end i andre specialer, er der grund til at råbe op. For sikkerheden for alle ansatte skal være i orden, uanset hvor og med hvilke patientgrupper man arbejder.

Det skal være trygt at gå på arbejde. Også i psykiatrien. Og for alle faggrupper.

Et vigtigt aspekt af diskussionen om sikkerhed er at sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling. Læger i psykiatrien fortæller, at med den rette behandling og det rette personale med den rette uddannelse ville man kunne minimere antallet af voldsomme hændelser. Det gør en stor forskel, at personalet har viden om, hvordan man kan undgå, at situationer eskalerer. Der skal derfor være personale nok til at give en god behandling. Og alle ansatte skal have de rette kompetencer og uddannelse.

Patienter udskrives selv om de burde være indlagt

Tiltag som overfaldsalarmer, anonymisering af de ansatte og ansatte vagter kan være godt i en presset hverdag, men det er fortsat for få medarbejdere og for få med de rette kompetencer, der udgør det største problem i psykiatrien.

Den store mangel på psykiatere har betydning for både patienter og for ansatte.

Manglen på seniorer psykiatere medfører, at yngre psykiatere hurtigt får et stort ansvar, og det har betydning for den daglige supervision og sparring, som også kan betyde, at man som yngre læge kan komme i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

Er der ikke nok uddannet personale, må man lukke sengepladser. Det betyder, at unge psykiatere i dag bliver uddannet under andre vilkår end ældre psykiatere. De må ofte udskrive patienter på grund af mangel på sengepladser, og fordi der mangler speciallæger. I 2022 viste en undersøgelse fra Lægeforeningen, at 56 pct. af lægerne i psykiatrien ugentligt eller dagligt udskriver patienter, selvom de ud fra en lægefaglig vurdering burde forblive indlagt.

Det haster med at omsætte plan til praksis

Skal vi forbedre behandlingsmulighederne i psykiatrien – og dermed arbejdsmiljøet for de ansatte – skal patienter med psykisk sygdom behandles på linje med patienter med somatisk sygdom, fx kræft.

Når vi ikke behandler mennesker med svær psykisk sygdom ordentligt og får mulighed for at bringe al vores viden om effektiv behandling i spil, er risikoen for at gøre dem til kriminelle og de ansatte til ofre for vold stor. Og så bliver det farligt at gå på arbejde.

Jeg må derfor endnu en gang opfordre politikerne til at sætte handling bag ordene om, at psykiatrien skal opprioriteres. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg om, hvad der skal ske, har ligget klar længe. Men det haster med at få omsat tiårsplanen i praksis. Det vil være til gavn for både patienterne og personalet i psykiatrien.

Hvis vores samfund blev bedømt på, hvordan vi behandler børn og voksne med psykisk sygdom, ville vi få dumpekarakter i medmenneskelighed, ordentlighed og empati.