Det har været et dramatisk forår for folkeskolen. KL’s lockout af medlemmerne af Danmarks Lærerforening endte i slutningen af april med et regeringsindgreb, der afskaffede lærernes eksisterende overenskomst og indførte en helt ny standard for arbejdets tilrettelæggelse i kommunerne pr. august 2014. Forløbet afslørede klart et nøje planlagt forløb, hvor regeringen støttede KL, som til gengæld forpligtede sig til at finansiere hovedparten af udgifterne i en folkeskolereform via lærernes arbejdstid. Nogle uger efter indgrebet blev der ganske rigtigt indgået en aftale om en ny folkeskolereform. Eftersom De Konservative ikke ønskede at gøre lektiehjælp obligatorisk for eleverne, blev denne del af reformen udskudt til efter næste folketingsvalg, mens de øvrige elementer indføres samtidig med arbejdstidsreglernes ophør, det vil sige ved skoleårets start i 2014. Det betyder, at folkeskolen nu befinder sig i en overgangsperiode frem til august 2014, hvor kommunerne på samme tid skal implementere nye rammer for elevernes undervisning og lærernes arbejde.

Vigtige valg

Dermed har de kommunale politikere fået langt større ansvar for at præge udformningen af folkeskolen og sikre kvaliteten i elevernes undervisning. For det første, fordi den nye folkeskolelov åbner op for større indflydelse til kommunalpolitikerne. Udover obligatoriske timetal i dansk, matematik og historie vil det være op til kommunerne, hvordan de udfylder de timer, eleverne skal være på skolen. Kommunerne får også større frihed til at tilrettelægge den nye understøttende undervisning, godkende valgfag udover de eksisterende og tillade kortere skoledage mod flere timer med to undervisere. For det andet, fordi kommunerne skal administrere ud fra en lov om lærernes arbejdstid, der fremover ikke længere er reguleret i en overenskomst. Det vil være op til lederen på den enkelte skole at sikre en fornuftig fordeling af de forskellige arbejdsopgaver og dermed sikre kvaliteten i undervisningen. Og ansvaret for, at det lykkes, ligger hos kommunalbestyrelserne. Det handler ikke mindst om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for skolelederen.

Der ligger således store arbejdsopgaver og venter på kommunalbestyrelserne, fordi de skal genopfinde den kommunale skole under helt nye forhold. Og de valg, der træffes på skoleområdet i løbet af det aktuelle skoleår, vil danne retning for folkeskolens udvikling i den enkelte kommune.

Hidtil har man indgået aftaler om lærernes arbejdstid, som har betydet, at den enkelte kommune og den lokale lærerkreds har taget et fælles ansvar for, at lærerne har de nødvendige rammer for at gennemføre undervisning af høj kvalitet. Intentionerne bag lovindgrebet i konflikten og udmeldingerne fra KL fratager lærerkredsene det ansvar og placerer det ensidigt hos kommunerne. Det er altså fremover alene kommunen, der skal sikre, at den lokale skole lever op til folkeskoleloven, og at lærerne har gode rammer for at skabe kvalitet i undervisningen. Nu skal kommunalpolitikerne med andre ord træde i karakter. 

Inddragelse af lærerne er altafgørende for, at den nye folkeskole bliver en succes, fordi lærerne sidder med dyrebar viden om, hvad der virker i hverdagen, og fordi lærernes medejerskab er en forudsætning for udviklingen af den professionelle praksis på skolerne. Dygtige og engagerede lærere er den væsentligste forudsætning for, at regeringens ambitioner for folkeskolen kan blive opfyldt.

For mange folkeskolelærere har lockouten og regeringsindgrebet betydet store frustrationer, og følelsen af at være blevet kørt over er langtfra forsvundet. Meldingerne fra regeringen og KL om, at lærerne 'bare' skal undervise tre timer mere om ugen, er udtryk for direkte mangel på respekt for lærernes indsats. Lærernes engagement er forståeligt nok udfordret. Derfor er det vigtigt, at kommunalpolitikerne nu gør en indsats for at understøtte kommunens lærere, og at alle står sammen – beslutningstagere, ledere og lærere i folkeskolen – og gennem tillid og samarbejde får gjort reformens målsætninger til virkelighed på skolerne. Selvom regeringen har placeret hele ansvaret hos kommunerne, har vi i Danmarks Lærerforening ikke tænkt os at surmule med armene over kors. En stærk folkeskole er stadig en fælles opgave.

Inklusionen skal lykkes

Samtidig med implementeringen af de nye rammer for undervisningen står kommunerne overfor flere store udfordringer på skoleområdet. Først og fremmest den øgede inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen, som fylder rigtig meget i folkeskolen i disse år. Der er meget store forskelle på, hvordan kommunerne har grebet inklusionsopgaven an. Der er både eksempler på kommuner, som har satset målrettet på at gøre inklusion til en succes for alle elever, og på kommuner, hvor der desværre har været tale om en ren spareøvelse. Forskningen viser, at de inklusionstiltag, der har en positiv effekt overfor alle elever, er kompetenceudvikling af lærerne, to-lærer-ordninger og res-sourcepersoner, der kan rådgive lærerne og deltage i undervisningen efter behov. Jeg vil gerne opfordre kommunalbestyrelserne til at prioritere inklusionsindsatsen højt og lade den bygge på viden om, hvad der virker.

Netop kommunernes håndtering af inklusionsindsatsen kan være afgørende for en anden stor udfordring på skoleområdet: Risikoen for svigtende opbakning fra forældrene og stigende søgning til privatskolerne. De frie skoler er et udmærket supplement til folkeskolen. Men der skal være tale om et tilvalg af de frie skoler – ikke et fravalg af folkeskolen. Hvis ikke inklusionsindsatsen lykkes, er der risiko for, at flere forældre stemmer med fødderne og vælger folkeskolen fra til fordel for privatskolen. Det vil på længere sigt have store konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet og selve ideen om en fælles folkeskole.

Kommunerne kæmper med at få ressourcerne til at strække på skoleområdet – det er der intet nyt i. Udgifterne til den almindelige folkeskole, målt pr. elev, er faldet med 12 pct. siden 2002. Hver tiende lærerstilling er nedlagt siden 2009. Og i perioden 2009 til 2013 er udgifterne til folkeskolen faldet med knap 3 mia. kr. Samtidig viser en ny analyse fra KORA, at i de kommuner, som ligger på eller under gennemsnittet af udgifter til folkeskolen, vil elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik stige, hvis kommunen investerer ekstra i folkeskolen. Derfor er det oplagt, at kommunalbestyrelserne i disse kommuner arbejder for flere ressourcer til skolen – både i forbindelse med de igangværende forhandlinger om det kommunale budget for 2014 og på længere sigt. 

De kommende budgetforhandlinger vil også give et klart billede af, om kommunerne virkelig satser på at indfri de store ambitioner for folkeskolen, som regeringen lægger op til. Planlægningen af skoleåret 2014/15 vil nemlig blive en del af de forhandlinger. Derfor vil det også være naturligt, at folkeskolen bliver det store tema til efterårets kommunalvalg, for arbejdet med udviklingen af fremtidens folkeskole bliver mere omfattende og mere afgørende, end det har været længe. Jeg vil opfordre til, at kandidaterne til kommunalvalget forholder sig aktivt til folkeskolens udvikling allerede nu, hvor de første ressourcemæssige spor skal lægges. Lad os i fællesskab få det bedste ud af den nye situation for folkeskolen.: