Billede
Allerede 24. september meddelte de to konservative afhoppere, at de ville stifte et nyt parti, der skulle hedde Vi Konservative. I forbindelse med lanceringen af principprogrammet blev det så til Nye Borgerlige. Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Kommunalvalget er første skridt for Nye Borgerlige

I sidste uge lancerede Nye Borgerlige deres principprogram, og ifølge medstifter Pernille Vermund er første mål at få sæde i landets byråd. Kræfterne skal fokuseres på særlige kommuner, og to steder i landet har byrådsmedlemmer allerede meddelt partiet, at de hopper over til dem.

debut

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

I slutningen af september blev det varslet, 20. oktober så det dagens lys: Den politiske højrefløj får selskab af partiet Nye Borgerlige. Bag det står nu tidligere folketingskandidat for De Konservative Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, bror til Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen.

De vil have mandater i Folketinget, så de ægte, borgerlige værdier kan varetages, men første skridt på vejen er kommunalvalget i 2017. Dagen før lanceringen af principprogrammet havde de to stiftere fået 354 tilkendegivelser fra personer rundtom i landet, som er klar til at hjælpe dem med partiets første valgkamp.

”De muligheder, man sidder med rundtom, er efterhånden relativt begrænsede, fordi der er en lang række opgaver, man er bundet til at løse.”

- Nu består noget af det forestående arbejde i at finde ud af, hvor disse folk er placeret geografisk, og hvad de hver især kan bidrage med, da det får betydning for, hvordan vi strukturerer valgkampen. Det er jo helt naturligt, at man vælger bestemte kommuner, siger medstifter Pernille Vermund.

Hun fortæller, at der allerede er byrådsmedlemmer i to kommuner, som er klar til et partihop til fordel for Nye Borgerlige. Indtil videre vil Pernille Vermund dog ikke ud med, hvilke kommuner det er, andet, end at det drejer sig om en vestjysk og en sjællandsk.

Frihed til kommunerne

Pernille Vermund ser kommunalvalget i 2017 som et vigtigt skridt mod indflydelse for Nye Borgerlige, og hun mener, at de kan bruge det til det samme som folketingsvalget, nemlig en platform, hvorfra de kan føre en borgerlig økonomisk politik kombineret med klassisk konservatisme. Også på kommunalt plan er det essentielt for partiet, at det offentlige løser de rigtige opgaver.

Og selvom den klassiske liberale tankegang vil udlicitere så mange offentlig opgaver som muligt, så vil deres politik ikke nødvendigvis ramme kommunerne hårdt - tværtimod.

- Vi vil give mere ansvar tilbage til kommunerne. De muligheder, man sidder med rundtom, er efterhånden relativt begrænsede, fordi der er en lang række opgaver, man er bundet til at løse. Og så er der jo også svære begrænsninger for, hvor mange penge man må bruge på det ene og andet, siger hun.

Væk med regionerne

Mindre tvang til at få børnene passet i offentlige institutioner og flere administrative opgaver, der løses af private, er en del af Nye Borgerliges vision, men mere konkret går de ikke til angreb på kommunernes størrelse. Til gengæld står det offentlige midterbarn, regionerne, for skud.

- Det er vores tanke - som flere partier også har luftet - at regionerne skal nedlægges, og lur mig, om det ikke kommer til at ske indenfor relativt kort tid, siger Pernille Vermund.

Hun mener ikke, at det giver mening at have dem længere, og her kommer kommunerne igen i spil, for ifølge Nye Borgerlige er det netop dem, der helt naturligt skal overtage de borgernære opgaver som sundhed og pleje, så både behandling og arbejdspladser er tæt på borgerne. Samtidig er sygehusvæsenet blevet så centraliseret på supersygehusene, at Pernille Vermund mener, de skal samles under staten.

- Vi kan se på erfaringerne fra de forskellige regioner, hvad der er best practice, så der er ingen grund til, at de hver især forsøger at opfinde den dybe tallerken, siger hun.

Byrådssæder

Hvor der ligger en stor udfordring i at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget, så er det væsentligt lettere at blive godkendt til kommunalvalg, da det kun kræver mellem 25 og 150 underskrifter alt efter kommunens størrelse at få en plads på stemmesedlen.

Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker på Københavns Universitet, er derfor sikker på, at der kommer til at stå Nye Borgerlige på valglisterne rundtom i kommunerne til valget i 2017, og han ser samtidig bestemte steder i landet, hvor partiet har gode muligheder.

- Det er selvfølgelig omkring København - Vallensbæk eksempelvis. Men de kan generelt stå stærkt i borgerlige kommuner, hvor der er en demografisk sammensætning med højindkomstgrupper og højtuddannede, vurderer han.

Men Kasper Møller Hansen, som beskæftiger sig meget med kommunalvalg, tager det ikke for givet, at det nye parti ryger lige ind i en stor gruppe borgerlige kommuner. Udover at føre valgkampagne og få spalteplads i de lokale medier skal Ny Borgerlige også vise, hvordan de adskiller sig fra resten af højrefløjen.

- De er jo i konkurrence om de borgerlige stemmer - både fra gamle konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som er ved at etablere sig i kommunerne. Så de fisker efter stemmer i et hav, hvor der bestemt er andre tilbud, siger han.

Nye Borgerlige

Grundværdier for det kommunale arbejde

Mere frihed og ansvar til danskerne

Vi mener, at pengene ligger bedst i danskernes lommer. Vi vil derfor begrænse antallet af opgaver, som det offentlige skal løse, og reducere omfordeling og bureaukrati. Det vil mindske skattetrykket og skabe økonomisk frihed for den enkelte familie til selv at vælge, hvordan tilværelsen skal indrettes.

Decentralisering og styrkede lokalsamfund

Vi tager erfaringerne fra strukturreformen, kommunalreformen og politireformen alvorligt. Reformerne har ført til svækkede lokalsamfund med færre lokale arbejdspladser, øget kommunal udligning, flere offentligt ansatte og ikke mindst højere offentlige udgifter.  Vi vil derfor deregulere og decentralisere. Beslutningerne skal tages tættere på borgerne.

En hånd under de svageste

Vi skal holde en hånd under de svageste i vores samfund. Samfundets hjælp skal derfor målrettes dem, der ikke kan klare sig selv. Vi skal sikre værdige liv til de svageste ældre, udsatte børn og folk, der er syge i krop eller sind. Børns rettigheder skal respekteres, og i konfliktfyldte skilsmissesager skal barnets tarv veje tungest. Vi vil sikre, at hverken mor eller far uberettiget kan fratage barnet ret til samvær med begge forældre.

Sociale indsatser skal styrke selvstændighed

Vi vil sikre, at enhver social indsats målrettet midlertidig arbejdsløshed udføres med udgangspunkt i den enkeltes evner og behov. Formålet med den sociale indsats skal være at give den enkelte ressourcer til igen at tage vare på sit eget liv. Vi vil fjerne ordninger, der fastholder arbejdssøgende i det offentlige system.

Frihed til at drage omsorg

Vi finder det naturligt, at menneskers sociale behov bedst favnes og imødekommes i de nære relationer; i familien, blandt venner og på arbejdspladsen. Vi vil derfor give familierne og civilsamfundet mere økonomisk frihed til at drage omsorg, når et familiemedlem, en nær ven eller en ansat rammes af sygdom eller misbrug.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet