Kommunalvalget er første skridt for Nye Borgerlige
I sidste uge lancerede Nye Borgerlige deres principprogram, og ifølge medstifter Pernille Vermund er første mål at få sæde i landets byråd. Kræfterne skal fokuseres på særlige kommuner, og to steder i landet har byrådsmedlemmer allerede meddelt partiet, at de hopper over til dem.
I slutningen af september blev det varslet, 20. oktober så det dagens lys: Den politiske højrefløj får selskab af partiet Nye Borgerlige. Bag det står nu tidligere folketingskandidat for De Konservative Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, bror til Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen.
De vil have mandater i Folketinget, så de ægte, borgerlige værdier kan varetages, men første skridt på vejen er kommunalvalget i 2017. Dagen før lanceringen af principprogrammet havde de to stiftere fået 354 tilkendegivelser fra personer rundtom i landet, som er klar til at hjælpe dem med partiets første valgkamp.
”De muligheder, man sidder med rundtom, er efterhånden relativt begrænsede, fordi der er en lang række opgaver, man er bundet til at løse.”
- Nu består noget af det forestående arbejde i at finde ud af, hvor disse folk er placeret geografisk, og hvad de hver især kan bidrage med, da det får betydning for, hvordan vi strukturerer valgkampen. Det er jo helt naturligt, at man vælger bestemte kommuner, siger medstifter Pernille Vermund.
Hun fortæller, at der allerede er byrådsmedlemmer i to kommuner, som er klar til et partihop til fordel for Nye Borgerlige. Indtil videre vil Pernille Vermund dog ikke ud med, hvilke kommuner det er, andet, end at det drejer sig om en vestjysk og en sjællandsk.
Frihed til kommunerne
Pernille Vermund ser kommunalvalget i 2017 som et vigtigt skridt mod indflydelse for Nye Borgerlige, og hun mener, at de kan bruge det til det samme som folketingsvalget, nemlig en platform, hvorfra de kan føre en borgerlig økonomisk politik kombineret med klassisk konservatisme. Også på kommunalt plan er det essentielt for partiet, at det offentlige løser de rigtige opgaver.
Og selvom den klassiske liberale tankegang vil udlicitere så mange offentlig opgaver som muligt, så vil deres politik ikke nødvendigvis ramme kommunerne hårdt - tværtimod.
- Vi vil give mere ansvar tilbage til kommunerne. De muligheder, man sidder med rundtom, er efterhånden relativt begrænsede, fordi der er en lang række opgaver, man er bundet til at løse. Og så er der jo også svære begrænsninger for, hvor mange penge man må bruge på det ene og andet, siger hun.
Væk med regionerne
Mindre tvang til at få børnene passet i offentlige institutioner og flere administrative opgaver, der løses af private, er en del af Nye Borgerliges vision, men mere konkret går de ikke til angreb på kommunernes størrelse. Til gengæld står det offentlige midterbarn, regionerne, for skud.
- Det er vores tanke - som flere partier også har luftet - at regionerne skal nedlægges, og lur mig, om det ikke kommer til at ske indenfor relativt kort tid, siger Pernille Vermund.
Hun mener ikke, at det giver mening at have dem længere, og her kommer kommunerne igen i spil, for ifølge Nye Borgerlige er det netop dem, der helt naturligt skal overtage de borgernære opgaver som sundhed og pleje, så både behandling og arbejdspladser er tæt på borgerne. Samtidig er sygehusvæsenet blevet så centraliseret på supersygehusene, at Pernille Vermund mener, de skal samles under staten.
- Vi kan se på erfaringerne fra de forskellige regioner, hvad der er best practice, så der er ingen grund til, at de hver især forsøger at opfinde den dybe tallerken, siger hun.
Byrådssæder
Hvor der ligger en stor udfordring i at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget, så er det væsentligt lettere at blive godkendt til kommunalvalg, da det kun kræver mellem 25 og 150 underskrifter alt efter kommunens størrelse at få en plads på stemmesedlen.
Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker på Københavns Universitet, er derfor sikker på, at der kommer til at stå Nye Borgerlige på valglisterne rundtom i kommunerne til valget i 2017, og han ser samtidig bestemte steder i landet, hvor partiet har gode muligheder.
- Det er selvfølgelig omkring København - Vallensbæk eksempelvis. Men de kan generelt stå stærkt i borgerlige kommuner, hvor der er en demografisk sammensætning med højindkomstgrupper og højtuddannede, vurderer han.
Men Kasper Møller Hansen, som beskæftiger sig meget med kommunalvalg, tager det ikke for givet, at det nye parti ryger lige ind i en stor gruppe borgerlige kommuner. Udover at føre valgkampagne og få spalteplads i de lokale medier skal Ny Borgerlige også vise, hvordan de adskiller sig fra resten af højrefløjen.
- De er jo i konkurrence om de borgerlige stemmer - både fra gamle konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som er ved at etablere sig i kommunerne. Så de fisker efter stemmer i et hav, hvor der bestemt er andre tilbud, siger han.
