Der er noget særligt ved at bo i København i disse dage. Ikke mindst om aftenen, hvor en monoton, enerverende brummen falder og stiger i styrke. Det er lyden af et overvågningsfly, der virker, som om det er ved at skulle lande, men i stedet cirkler videre over byen i en uendelighed. Det har fået et øgenavn blandt os undersåtter hernede på jorden: ‘Luftknallerten’.

Det er bandekrigen og før det noget med nogle biler, der blev brændt af, så for at få styr på det hele har man altså både helikoptere og det her to motorers fly, pakket med kameraovervågningsudstyr og tracking devices, hængende i konstante, lave cirkler over sig. Nat efter nat.

Men det bliver ikke ved, lover justitsministeren. Vi skal videre. Derfor afsætter han nu penge til at skifte fly og helikopter ud med nogle rigtige DRONER i stedet. Sådan nogle, der kan fjernbetjenes og sågar måske flyve selv, mens politiet så kan hygge sig på kontorerne i stedet og politistationer i nærområderne tømmes for personale.

Det sker i øvrigt ikke med de almindelige politifolks gode vilje - det her. Det er ledelsen og politikerne, der taler, og de siger: Røm kontorerne og hæld robotter ind.

For robotterne kommer! Sådan har trompeterne gjaldet i medierne siden 90'erne, men nu er de der. På dit kontor.

Allerførst skal vi lige have styr på noget: En robot BEHØVER ikke være noget, der ligner os og har øjne og kan bukke eller synge en sjov sang eller skrive Shakespeares samlede værker i ny udgave. Det kan sagtens bare være et lille program, der gør noget, som mennesker plejede at gøre før.

Og den slags - dem kommer der mange af.

Den ulidelige kontakt

I kommunerne formelig DIRRER man af begejstring over de nye muligheder ikke mindst i forholdet til borgerne. Borgerne ringer - eller værre endnu - møder op med papirer og problemer og vil tale med nogen, der skal løse det hele. De tror ovenikøbet, det er det, de betaler skat for, men de skal tro om igen.

Al den ulidelige kontakt, friktionen, må kunne reduceres yderligere? Det er allerbedst, hvis borgerne kan få et svar på en eller anden hjemmeside, eller hvis vi kan svare dem helt automatisk, uden at de opdager, at svaret er uberørt af menneskehånd.

København og Odense har derfor lukket robotterne ind på kontoret, hvor de nu udfører det, der kaldes ‘idiot-opgaverne’.

Idiotarbejdet er nu Robotic Process Automation eller RPA. En RPA  kan for eksempel samle data fra en masse af de gamle ‘legacy’-systemer og kombinere med de nye og så selv skabe de ‘idiotiske’ skrivelser til borgere eller andre medarbejderne i kommunen. Robotten sætter de rigtige navne og data ind og vipper det hele afsted, måske via e-boks; postvæsenet findes de facto ikke mere.

Ironisk nok er det første sted, robotterne har indtaget, kontorerne hos Human Resources (aka ‘HR’ - engang hed det vist personalekontoret?) i Københavns Kommune, og det, de laver dér er, at skrive FRATRÆDELSESBREVE til medarbejdere, der “forlader” (eller er blevet fyret fra?) kommunen.

RPA bruges også til at svare på ansøgninger om tilskud til tandlægebehandlinger, afstemning af kontantkasser, lønkørsel af refusioner og indberetning af engangstillæg i lønsystemer, og der er fuld plade med seneste område: Udsendelse af breve i forbindelse med organisationsændringer.

For MON ikke, der kommer til at være en hel dem af dem med tiden, efterhånden som RPA æder flere og flere skriveborde fyldt med idiot-opgaver og de idioter, der laver dem, op?

Virkeligheden skabes om

Men der sker også noget andet, når vi automatiserer noget.

Vi smider de idiotiske mennesker ud ved at reducere en given proces som det at skrive et brev til en række givne bevægelser. En række bestemte, faste formuleringer. En forståelig - og ikke mindst formulerbar - række af ‘IF-THEN’-løkker, som vi så kan fodre et eller andet program med.

Samtidig forsvinder kontakten mellem idioterne og erstattes med styret, målbar, overvåget og ensom interaktion med en skærm.

“Når vi taler om automatisering, tænker vi på lille eller ingen involvering af sagsbehandlere,” sagde Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, i en artikel i Altinget i februar i år. Zeberg har visioner om RPA overalt, men der er et problem: Lovene skal nu tilpasses maskinerne.

”Derfor må vi se på, om vi kan fjerne nogle af de skønsmæssige elementer i lovgivningen og gøre dem objektive,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Således er vi - tilsyneladende uden diskussion - i gang med at skabe virkeligheden om, så den passer til en computer, der så skal kunne udføre automatisk sagsbehandling.

Hvordan skal vi borger-idioter kunne forstå, hvorfor robotten har truffet en bestemt afgørelse? Hvordan skal vi kunne respektere afgørelsen, hvis det eneste menneskelige element er den medarbejder, der med sin mus har sat kryds i feltet: ‘Klar til Robot’?

Tid tilovers = arbejdsløshed

Vi, menneskene, har ikke tid til idiot-opgaver, hedder det sig. Robotterne har ikke andet, og så får vi idioter lige pludselig enorme mængder af tid tilovers, og den tid, der så bliver tilovers, har vi et ord for: arbejdsløshed.

Hvis du eller jeg er nogle af dem, der bliver automatiseret ud af arbejdslivet og får alt for megen tid, så bliver det spændende at se, hvordan de breve, vi får fra kommunen, kommer til at se ud: Skriver robotten: “Kære”? Og hvad sker der, hvis jeg vil klage over den?

Sandsynligvis vil det være endnu en robot, der tager telefonen: IBM's Watson-computer, en kunstig intelligens, kan nemlig hyres til at tage de fleste samtaler, så kun de, der virkelig kræver personlig betjening, kommer igennem til et menneske.

Der tales i fuldt alvor om at lade den slags overtage store dele af forvaltningen af landet. Det hedder E-governance, og McKinsey og overløberen Bjarne Corydon elsker det og lobbyer konstant for modellen.

Sandsynligvis skal der stadig være et par enkelte menneskelige medarbejdere bag Watson, medindre naturligvis den automatisk stiller en videre til en psykolog-robot, hvis man begynder at græde eller skrige ukontrollabelt? Sådan en kunne skrive piller ud via Sundhedsplatformen, hvis den ellers kommer til at virke, og det må den gerne. Snart.

Jeg skal bruge nogle piller her så hurtigt som muligt. Den brummende stemme fra oven bliver mere og mere øredøvende: “Vi vil lave jer en app, og vi vil købe jer fattige i produkter fra store udenlandske firmaer, og I vil få mails om organisationsændringer og fratrædelser, som I ikke vil kunne forstå,” siger den og fortsætter:

“Vi er bange for jer.

Vi frygter jer.

Idiot-mennesker.”