Med placeringen af de sidste 10 af i alt 15 naturnationalparker på plads er der udsigt til øget biodiversitet og anderledes naturoplevelser rundt om i landet. Parkerne, der skal huse græssende dyr, har sine steder mødt folkelig modstand, men en undersøgelse foretaget i februar af meningsmålingsinstituttet Epinion for Danmarks Naturfredningsforening blandt et repræsentativt udsnit af myndige danskere viste, at 73 pct. af den voksne befolkning er for naturnationalparkerne, mens 11 pct. er imod. 

Vender man blikket mod hovedstaden og Amager Fælled, der ligger en 10-15 minutters cykeltur sydøst for Rådhuspladsen, har det bragt sind i kog, at et politisk flertal har valgt at ophæve en del af naturfredningen i området for give plads til flere boliger.

Her synes 76 pct., at det er en dårlig ide, mens 11 pct. er enige med politikerne. Det viste en undersøgelse, som Epinion gennemførte for Danmarks Naturfredningsforening sidste år blandt 552 repræsentativt udvalgte københavnere over 18 år. 

Modstandere af byggeplanerne har gennem underskriftsindsamlinger, klager, demonstrationer og søgsmål forsøgt at få sat en stopper for byggeriet og redde det, de betragter som uerstattelig bynatur og et værdifuldt, grønt, rekreativt åndehul.

Nærhed har betydning

Adgang til natur og grønne områder spiller en vigtig rolle for menneskers trivsel. 

- Vi ved fra studier, at grønne områder har en positiv indvirkning på folks mentale sundhed, siger forsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet Søren Præstholm. 

Han har i en årrække forsket i naturtilknytning og adgang til naturen. Ifølge ham har nærhed til naturen en stor betydning, for de grønne områder inspirerer også til fysisk aktivitet i hverdagen. Derfor er der god grund til at tænke dem ind i byplanlægningen.

- Vi kan godt få enkeltstående oplevelser i weekender og ferier, men vi må ikke glemme dagligdagens natur tæt på boligen, for den betyder meget tidsmæssigt, siger han.

Alle skal have adgang til naturen. Også dem med korte ben og få ressourcer. 

Planlægningshorisont på 30-80 år

Ikke mindst coronapandemien har vist, hvor vigtige uderum er for befolkningens livskvalitet. Men kvaliteten og etableringen af de grønne åndehuller bliver ofte underprioriteret i kommunernes byplanlægningsprojekter, mener lektor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet Natalie Marie Gulsrud, der forsker i urban naturforvaltning og grøn infrastruktur.

Flere hundrede år gamle træer må lade livet til fordel for p-pladser og flere boliger. Den hurtige byudvikling presser naturen i byerne. Og selvom mange kommuner gerne bruger det grønne til at profilere deres byer, har interessen for at bevare det ofte vist sig at være begrænset.

- Tidsperspektivet er ikke attraktivt for politikere at arbejde med. Man vil gerne se resultaterne indenfor fire år, siger Natalie Marie Gulsrud. 

Græs og blomster kan ganske vist hurtigt materialisere sig, men træer tager tid. Derfor er politikerne nødt til at arbejde med en væsentligt længere planlægningshorisont, end de gør i dag. Helt op til 30-80 år. Det er den største udfordring, mener lektoren.

- Folk er ikke strategiske nok på politisk niveau til at allokere penge over tid til naturen. De tænker langt mere kortsigtet, siger hun.

Forvaltninger kan skubbe på

Chef for by, land og kultur i Faaborg-Midtfyn Christian Tønnesen genkender udfordringen med at få tænkt naturhensyn ind i planlægningen af byudvikling. Han oplever øget opmærksomhed og politisk vilje til at sikre, at udvikling ikke sker på bekostning af naturen.

I Faaborg-Midtfyn er teknik, miljø, kultur og fritid samlet i én forvaltning. Tanken er, at det kan være med til at skabe mere attraktive byer med gode helhedsløsninger, når byplanlæggerne sidder sammen med natur,  kultur og fritid. Og det bærer frugt.

I forbindelse med kommunens byudviklingsprojekt “Fremtidens Forstad” i Årslev var politikerne med på at tænke mere langsigtet, da forvaltningen blandt andet foreslog at koble bæredygtigheds-certificering på bydelen. 

Certificeringen indebærer, at et projekt som udgangspunkt ikke må forringe naturen. I Årslev betyder det, at træer så vidt muligt bibeholdes, og at man udbygger naturværdierne i området, hvor der førhen var dyrkede marker. Naturen bliver trukket ind i byen via såkaldte landskabskiler, og et vandløb genslynges og løber gennem byen.  

Ikke bare pynt 

Byplanlæggere skal først og fremmest skabe livskvalitet for borgerne, mener Søren Præstholm fra Københavns Universitet, og han efterlyser mere planlægning på tværs af forvaltninger.

- Det handler også om social og sundhed. Hvorfor tænker man ikke i højere grad sundhed og skole ind over planlægningen af grønne områder, spørger han.

Både KL og kommunerne selv bør tage et opgør med de strukturelle rammer og finde muligheder for at få flere funktioner ind og skabe synergier, mener han. Kan man fx i højere grad lave hjørner af natur på boldbaner og inddrage en nærliggende park i skoletiden? Eller kan udearealerne ved skoler og børnehaver spille en rolle for borgerne uden for åbningstiden?

“Ja”, er svaret i Faaborg-Midtfyn. I Årslev udvikler man med Byfælleden et nyt skole- og fritidsområde, der i skoletiden bruges til udendørs idrætsundervisning og udvidet skolegård og udenfor skoletid udgør et aktivitets- og opholdsrum for alle byens borgere. Tilsvarende skal Byparken både lægge græs til skolens boldspil- og atletikaktiviteter og være udflugtsmål for daginstitutioner og rekreativt åndehul for borgerne. Søer i parken skal både bidrage til landskabet og fungere som regnvandsbassiner. 

Det handler både om at arbejde mere smart med naturen og forstå, at den er afgørende for menneskers livskvalitet, mener Natalie Marie Gulsrud fra Københavns Universitet. Både hvad angår mental og fysisk sundhed.

- Vi skal have øje for, at det er kritisk infrastruktur. Det er ikke bare pynt, siger hun om byhaverne, parkerne, havet, de uformelle grønne områder og træerne. 

Midlertidig bynatur

I regeringsudspillet “Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling” lagde regeringen sidste år op til at give kommunerne mulighed for i lokalplaner at tillade byhaver i op til ti år på midlertidigt ubenyttede områder med mulighed for forlængelse.

Det er en god ide at begrønne selv midlertidige byrum, mener Søren Præstholm. I det hele taget bør byplanlæggere have øje for de uformelle lommer af natur, der skyder frem omkring fx byggetomter og forladt industri. De kan have stor lokal værdi, og hvis byplanlæggerne bliver opmærksomme på dem, kan de være med til at fremme en midlertidig brug af dem. 

“Odensesøen” er et eksempel på spontant opstået natur midt i byen. På en gammel slagterigrund i centrum af Odense har det, der skulle have været en parkeringskælder under et senere opgivet shoppingcenter, efter 12 år udviklet sig til en sø på 2.000 kvadratmeter. Søen - eller vandhullet, som det hedder i en sagsfremstilling til By- og Kulturudvalget - nyder beskyttelse efter Naturbeskyttelsesloven, og det kræver derfor dispensation fra kommunen at nedlægge den. Det modsætter Enhedslistens to byrådsmedlemmer Reza Javid og Søren Freiesleben sig:

“Vi skal bevare Odensesøen og udvikle den til et skønt, grønt område midt i vores by. Det vil være en kæmpe foræring for området at bevare søen. Det vil vi kæmpe for i udvalg og byråd,” lyder det i en pressemeddelelse fra partiet i Odense.