Han har tre jokere i ærmet, som de andre politikere beundrer med ærefrygt: Teknisk indsigt, karismatisk charme og skarpe holdninger. Dansk Folkepartis spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget 25. maj, 33-årige Morten Messerschmidt, skiller sig markant ud fra det øvrige politiske landskab. Ifølge meningsmålingerne står han til at overgå selv socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussens kanonvalg i 2004, hvor den tidligere statsminister fik 407.966 personlige stemmer.

I en for ham gunstig kombination af langvarig eurokrise, stigende politikerlede og en venstrefløj, som ikke har kendt sin besøgelsestid, kan Morten Messerschmidt ende med at få helt oppe omkring en halv million personlige stemmer – eller hvad der ene mand svarer til Mogens Glistrups triumf med Fremskridtspartiet i 1973.

I kontrast til de andre og mere anonyme kandidater står den unge jurauddannede Messerschmidt frem med en selvsikker og næsten arrogant vinderattitude, der dog afrundes af hans finurlige detailviden, kulørte personlighed og polemiske tungebånd. Selv folk, der er dybt og ofte lidenskabeligt uenige med Morten Messerschmidt, må anerkende den autoritet, han optræder med i debatter. Ja, rent faktisk frygter mange af de mere etablerede politikere ham så meget, at manden, der privat danner par med Bakkesangerinden Dot Wessmann, stort set har fået overladt den europapolitiske scene til sig selv.

Som det eneste parti har Dansk Folkeparti valgt at kaste deres absolut største talent ind på den europæiske front: Han repræsenterer fremtiden mod de andre partiers fortid. Han overskygger således let de andre spidskandidater: Mens De Konservative med Bendt Bendtsen (60 år) og Socialistisk Folkeparti med Margrethe Auken (69 år) satser på ældre og veltjente kort, og Venstre lod Ulla Tørnæs (51 år) komme med på et afbud i 11. time, har Socialdemokraterne valgt Jeppe Kofod (40 år), som trods seks større regeringsrokader ikke har været i spil til en ministerpost.

Tidsånden er med

Skønt Morten Messerschmidt ikke har været den mest aktive parlamentariker i de sidste fem år, sætter han krop og sjæl i den bredere offentlighed på Dansk Folkepartis parole om, at EU er den vigtigste slagmark i dag – modsat ja-partierne, som har svært ved at overbevise vælgerne om Europa-politikkens betydning, når kandidatlisterne ikke ligefrem stråler af stjerneglans.

Morten Messerschmidts største styrke er imidlertid, at tidsånden er med ham – og for alle kandidaterne fra tilsvarende partier i andre EU-lande såsom Front National i Frankrig og UKIP i Storbritannien. Ovenpå sammensmeltningen i eurozonen, gældsfælden i Sydeuropa og en generel folkelig mistro mod nye grandiose integrationsprojekter skal de EU-kritiske partier blot slå en åben dør ind, når de prædiker mod det bureaukratiske Babelstårn i Bruxelles.

Herhjemme bæres Morten Messerschmidt frem af to yderligere fænomener, dels de andre nej-fraktioners indre opløsning, dels folkeafstemningen om patentdomstolen, som afholdes samme dag som Europa-Parlamentsvalget. Messerschmidt står med en afgørende dobbeltrolle som både samlende figur for den tredjedel af vælgerne, der historisk set er imod videre europæisk integration, og galionsfigur for alle dem, som er skeptiske overfor øget patentering og/eller udenlandske retsnormer.

En enmandshær

Efter Junibevægelsen gav endeligt op i 2009, ligesom Enhedslisten på grund af internt fnidder har valgt ikke at stille op i år, er Folkebevægelsen mod EU – med den i offentligheden totalt ukendte Rina Ronja Kari (29 år) i spidsen – eneste nej-konkurrent til Dansk Folkeparti. At nej-venstrefløjen ikke stiller med et stærkere hold, er selvsagt en gave til nej-højrefløjen.

Folkeafstemningen om patentdomstolen, som ja-partierne ikke prioriterer for alvor på topniveau, fremstår endvidere som en mere eller mindre omkostningsfri anledning til at protestere mod The Establishment; som en ventil for vrede og politikerlede. Også her træder Morten Messerschmidt som en enmandshær op mod de resignerede ja-sigere: ”Hvis du er i tvivl, så stem nej”, som det gamle slogan lyder, kan blive populært i et så teknisk kompliceret spørgsmål som patentdomstolen.

Den største udfordring for Morten Messerschmidt kan blive, at mange EU-kritiske vælgere på venstrefløjen vil have mere end svært ved at stemme på Dansk Folkeparti. Men uden Enhedslisten på stemmesedlen og i fraværet af bedre alternativer kan Messerschmidts flamboyante fremtoning blive netop den x-faktor, som rykker regeringskritiske venstrefløjsfolk og får dem til at sætte et kryds, som de aldrig tidligere havde troet muligt – og dermed ikke blot i virtuelle meningsmålinger                        , men også i den realpolitiske virkelighed gør Dansk Folkeparti større end Socialdemokraterne.