I november 2019 indgik regering og dansk erhvervsliv 13 klimapartnerskaber, der skulle komme med forslag til, hvordan erhvervslivet kunne bidrage til Folketingets klimamål. Efterfølgende blev et 14. klimapartnerskab med forsvaret indgået på foranledning af De Radikale, som nu foreslår et 15. partnerskab, denne gang med kommunerne. 

Det siger Martin Lidegaard, 1. næstformand hos De Radikale, til Kommunen.dk. 

- Kommunerne spiller allerede en afgørende rolle i den grønne omstilling, men vi ved, at der er nogle barriere, som gør, at kommunerne ikke kan sætte fuld fart på omstillingen, som man ønsker i flere kommuner. Der er brug for bedre koordinering og samspil mellem staten og kommunerne, og det er derfor, vi nu lægger op til et nyt klimapartnerskab, siger Martin Lidegaard. 

Udspillet kommer i forlængelse af Radikale Venstres landsmøde i sidste uge, hvor partiet blandt andet krævede reduktionsmålet for 2030 hævet til 80 pct. Og selvom mange kommuner allerede er i fuld gang med egne klimaplaner, er et partnerskab stadig relevant, mener den tidligere klima- og energiminister. 

- Jeg havde helst set, at et klimapartnerskab med kommunerne fra starten, men bedre sent end aldrig, siger Martin Lidegaard. 

De Radikale ønsker blandt at få lavet et bedre datasæt til at understøtte grønnere indkøb i kommunerne, ligesom kommunerne skal sættes fri til at stille flere grønne krav. I 2020 indkøbte kommunerne for ca. 100 mia. kr., ligesom kommunerne er landets største bygherre. 

Større ansvar til kommunerne

I flere analyser peger blandt andre Dansk Energi på, at opsætningen af solceller og vindmøller på land går for langsomt i forhold til klimamålene. En række projekter er i de senere år faldet på grund af hensyn til borgere og natur. Her er kommunerne bindeled mellem borgere, miljø- og interesseorganisationer og VE-projekterne. 

Flere lokalpolitikere har tidligere pointereret, at opsætning af særligt vindmøller og solceller sætter dem i en svær situation, og der er tidligere blevet udtrykt et ønske fra flere borgmestre om, at staten skulle overtage en del af opgaven. Gennem partnerskabet ønsker De Radikale, at kommuner får en tydeligere rolle og et klart mandat i den grønne omstilling i forhold til eksempelvis at sætte vindmøller op.

- Vi vil være meget lydhør for, hvad kommunerne har brug for. Jeg har også hørt bekymringer fra kommunerne, som nogle gange føler sig alene med opgaven i at opsætte vindmøller og solceller. Jeg tror, vi skal finde en form for hybridløsning, hvor kommunerne stadig har den konkrete udpegningsopgave, men hvor staten kan give noget rygdækning, som den ikke gør i dag, siger Martin Lidegaard. 

De Radikale vil afsætte 500 mio. kr. til at komme i gang med blandt arbejdet med at sikre et bedre datasæt til kommunernes indkøb og til at understøtte elladestandere i områder, hvor markedskræfterne ikke slår til. Martin Lidegaard understreger dog, at de 500 mio. kr. er et udspil til forhandlinger, og at økonomi bliver et naturligt emne, hvis staten fremover kommer til at stille større krav til kommunerne. 

Venstre ser positivt på hjælp til kommunerne

Venstre ser som udgangspunkt positivt på et samarbejde, som kan være med til at gøre det lettere for kommunerne at gennemføre den grønne omstilling, fortæller kommunalordfører Anni Matthiesen. 

- Hvis det er til gavn for klimaet og der er ting, der kan gøres lettere ved at fjerne snubletråde og bureaukrati for kommunerne, så er det noget, vi ser positivt på og klar til en konstruktiv dialog, siger Anni Matthiesen, der dog tager forbehold for finansieringen til udspillet. 

Anni Matthiesen har selv hørt i sit bagland fra borgmestre, der efterspørger en national plan for eksempelvis opsætningen af solceller. De føler, at Christiansborg gerne må spille en større rolle.

-  Vi skal passe på det kommunale selvstyre, så det er en balancegang, hvor stor en rolle Christiansborg skal spille. Vi skal lytte til kommunerne, hvor der er udfordringer, men langt hen ad vejen er det kommunerne, som er tæt på borgerne og som ved i hvilke områder, der giver bedst mening at gøre noget. 

Kommunerne er allerede igang 

Mange kommuner er allerede i fuld gang med deres egne klimaplaner. 65 kommuner er en del af DK2020-projektet, hvor kommunerne får sparring til at udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til Parismålene. 

- Det er altid godt med partnerskaber, men det er bare ikke nok at skrive ned og snakke om grøn omstilling. Vi er i gang i kommunerne. Det handler om handling nu, siger Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg. 

Birgit Hansen er glad for, at De Radikale ønsker at samarbejde med kommunerne, men påpeger at man allerede har en god dialog mellem kommunerne og staten. Der er dog en række områder, hvor statslige regler holder kommunerne tilbage. Fx har Frederikshavn Kommune ønsket, at kommunerne selv kan få lov til at stille ladestandere op til elbiler, hvilket statslige regler blokerer for. Det er blandt andet et af de konkrete punkter, som Radikale Venstre ønsker, at et partnerskab skal kigge på. 

- Vi er allerede i gang på den hårde måde, og der er ikke nogen grund til at skubbe til en bold, som allerede ruller. Jeg synes, det kommer lidt sent, vi er allerede i gang. Men lad os snak rigtig meget om, hvordan vi konkret kan komme videre med denne meget vigtige dagsorden, siger Birgit Hansen. 

Valgflæsk kan gøre en forskel

Martin Lidegaard har da også allerede erkendt, at han hellere vil have været i gang med et kommunalt klimapartnerskab tidligere, men bedre sent end aldrig. Partnerskabet skal hjælpe til med at fjerne snubletråde for kommunerne, ligesom udspillet igen er med til at sætte fokus på den grønne dagsorden forinden kommunalvalget. 

- Det er afgørende, at det ikke bliver en syltekrukke. Jeg håber, det er noget, vi kan komme i gang indenfor et par måneder, og så vi kan have noget klart, som de nye kommunalbestyrelse kan gå i gang med hurtigt, siger Martin Lidegaard. 

- Vi er også helt med på, at det er noget, der kan fylde i valgkampen. Det er tit i valgkampen, at politikere kan blive lokket til at love noget og ikke mindst sætte sig bag noget. Valgkamp består selvfølgelig af valgflæsk, men det er også der, at politikerne forpligter sig. Tænk bare på 70-procentsmålet, det var nok ikke blevet til noget, hvis det ikke havde været valgkamp. Så det er også et momentum, som man kan skabe i forbindelse med kommunalvalgkampen.