De danske kommuner har sat kursen mod klimamålet
De danske kommuner har sat kursen mod klimamålet
Et pilotprojekt for 20 klimakommuner har haft vokseværk og på rekordtid udviklet sig til, at 94 danske kommuner nu deltager. Der til kommer København, som er med på en lignende model bare for verdens store byer.
Dermed har tæt på alle landets kommuner meldt sig ind i kampen for at blive klimaneutrale inden 2050. Parterne bag – Realdania, KL og de fem regioner – kalder de kommunale og regionale klimaambitioner for historisk høje.
- Klimasamarbejdet mellem kommunerne har aldrig stået stærkere. Jeg er rigtig stolt over, at det kommunale Danmark i den grad går i front, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL.
Han peger på, at klimaudfordringerne skal løses lokalt, for klima handler også om at undgå vand i kælderen, om mindre støj og forurening fra grøn transport, om at genanvende affaldet og om legepladsen, der også afleder de store vandmængder.
Højt på dagsordenen ved KV21
Klimaet er da også røget helt op på dagsordenen ved det snarlige kommunalvalg.
I en aktuel Voxmetermåling for Momentum er klima og miljø for første gang nogensinde et af de tre vigtigste emner for vælgerne ved kommunalvalget. For de yngste vælgere er det endda det allervigtigste tema.
- Mens ikke mange for ti år siden forbandt kommuner med klimaindsats, så er det nu blevet en kommunal kerneopgave.
- De værktøjerne, vi bruger i projektet DK 2020, har vist sig brugbare først for en mindre kreds af kommuner og nu stort set dem alle, siger adm. direktør Jesper Nygaard fra foreningen Realdania.
- Danmark er det eneste sted på jordkloden, hvor man bare tilnærmelsesvist er nået så langt. Det gør det muligt for den enkelte kommune at lave skarpe brugbare, lokale prioriteringer for klimaindsatsen for at blive CO2-neutral i 2050, siger han.
De oprindelige 20 kommuner, der kom med i Realdanias pilotprojekt i 2019 har nu alle lavet en godkendt klimahandlingsplan, som resten så er i gang med eller skal til.
Her er der blandt andet fokus på udfasning af olie- og gasfyr, grøn mobilitet, klimatilpasning, partnerskaber, grønne job og delebilordninger.
Danmark er det eneste sted på jordkloden, hvor man bare tilnærmelsesvist er nået så langt. Det gør det muligt for den enkelte kommune at lave skarpe brugbare, lokale prioriteringer for klimaindsatsen for at blive CO2-neutral i 2050
For borgmester Mogens Christen Gade¨(V) i Jammerbugt Kommune har det været en god proces.
- Vi samarbejdede i forvejen siden 2009 med Danmarks Naturfredningsforening om at sænke CO2-udledninger to procent hvert år. De erfaringer tog vi med, da vi kom med i DK2020 i 2019, og det er spændende, at vi nu er blevet en del af noget større, siger han.
Han peger på, at kommunens klimahandlingsplan blev endeligt godkendt i kommunalbestyrelsen torsdag med fokus på affald, energi, transport og landbrug.
- Landbruget er jo en stor udfordring i vores kommune. Det handler blandt andet om at etablere lavbundsarealer og lave jordfordeling. Men det kræver også penge og lovgivning fra Christiansborg, siger han.
Godt redskab
Samsø Kommune er en anden af de første DK2020-kommuner.
- Det har været et rigtigt godt redskab til at klarlægge udfordringerne af få lavet en klimahandlingsplan. Problemet er så, at politikken i Danmark ikke er godt indrettet til, at kommunerne tager ordentligt fat i klimadagsordenen, siger borgmester Marcel Meier (S).
- Det har vi oplevet i forbindelse med anlæg af solcelleanlæg. Og ikke mindst med vores planer om et biogasanlæg, der kan lave brændsel til vores færger, som det lige nu er svært at komme videre med, siger han.
Han håber, at KL og de nye borgmestre tager sagen op, så kommunerne i højere grad kan præge klimaindsatsen fremover.
- Det er ærgerligt, når så mange kommuner gerne vil, at de så ikke spiller en større rolle, siger han.
Kommunerne har nøglerolle i klimakampen
- Klodens byer og kommuner står for 70 procent af CO2-udledningen og spiller derfor en nøglerolle i klimakampen.
- Med Realdanias pilotprojekt DK2020 har 20 danske kommuner siden 2019 oprustet med klimaplaner svarende til verdens mest ambitiøse storbyer.
- Kommunernes klimaplaner skal pege på, hvordan de bliver klimaneutrale senest i 2050 og sætte ambitiøse delmål undervejs.
- Målet er at lave forpligtende klimaplaner, der opfylder Parisaftalens ambitioner om global opvarmning på højst 1,5 til 2,0 grader.
- Siden 2019 er antallet af deltagene kommuner steget til først 64 og nu 94 plus København, som har en tilsvarende aftale blot som international storby.
- Kommunerne skal arbejde med den samme standard for klimaplanlægning som internationale megabyer som Los Angeles og London.
- Det er ikke set før, at så mange lokale myndigheder i det samme land bruger C40’s værktøjer til at nå målene i Parisaftalen. C40 tæller byer som Beijing og New York.
- Kommunernes arbejde begynder nu og indebærer, at de udpeger alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning lokalt og lægger en klar plan for, hvordan de håndteres.
Kilde: Realdania
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
